Lante oster i Kraakelund

Folkevise. Frå Tvende lystige Norske Viser. 1647

[Rabnabrydlaup i Kråkelund]
 
I. LAnte oster i Kraakelund
Dar æ so, vacker ei By /
Adle de Dyr i Væra er
Sonkast dar uti /
Biødnen han er yppaste Kar uti Skog.
 
2. Biødnen sat uti Backie
Og mongt so, mune han huksa /
Skal æg sømja den breje Fior
Voet da verte mi Buxa /
Biødnen viste inge Raa i Skogien.
 
3. Sote heffve æg den heile Noet
Mæ Graat og idla Laat /
Søte halvar leena mæg skuto di
Mæg bær slet ingin Baat /
Æg er boen te Brølloups Kar i Skogien.
 
4. Æg er boen te Brølloup
Uti Rabna Buur /
Rabnin ska han Bruggom væra
Trana væra hans Brur
Æg ska væra Kiøkemeistar i Skog.
 
5. Sio kom Ullvin loupande
Spodde sæg som ein Piil/
Giæffve vilde æg einquart got
Æg vura tuort øffve ej Mijl/
Di æg ska verta Klockar i Skogien.
 
6. Ottrin smoug han i ein vur
Vart han var ein Fisk
Dan so skienckte han Bruggommin
Da vart deira Otebisk
Ottrin var deira Fiskar i Skogien.
 
7. Kiøtmeisa kom hu fykande
Mæ ein VeszaI molle kiøt/
Dan la hu te Gieste boes/
Da smake hadla søet
Kiøtmeise va hu Tenaste Pikia i Skogien.
 
8. Jasin kom han byxande
Dat han paa sin Nase /
Di han skunda sæg uto Backin ne
Han houre Ikodne blæse /
Ikodne blæs i Lurin uti Skogien.
 
9. Arrin kurra punde Biørckie Roet
Fadn ein vesal Mack /
Dan so skienckte han Bruggommin
Han fæck guslæ go Tack /
Aarrin han var Kockin uti Skogien.
 
10. Edn fæd Smørklack bar Høna fram /
Hu var dæira Kocka tousz.
Dan laant ho ock hæima te.
Kætta gaff ei Musz.
Kiætto va hu Dyraskyttar i Skogien.
 
11. Houckin gaff ein Kiøckling
Dan stol han som ein tioff
Kraake suara: Stulin kost
Hæffue mæ inckie behoff
Bruggommin sai oss vantast kost i skogien.
 
12. Hanin gaff ein flabbrø leiff
Kom utoff Stabuur
Sponka sparka giore sæg te
Goell han kui=ku lur
Han var deira Songomeistar i Skogien.
 
13. Sporvin skulde han drickia skaffa
Da la dei hono paa
Fadn han sæg eit Malta Kodn/
Dar giore han Mungot paa/
Sporvin var han Mungotzman i Skog.
 
 
14. Eidn Suetmielks Keis paa deira Faet
Dan munne Svalo bringa/
Dan kiøpte hu toff ein danck ju Maet
Dei toko mæ qvaet dei finge
Svale hu va deira Brura Pika i Skogien.
 
15. Sugo gaff eit Kamshoffve /
Komparutur og Supa
Hauresoppe / Kidnekling/
Skote Dryck og Bleng /
Dar var baa Soup og Syra i Skogien.
 
16. Ræffvin gaff ein Læpsekling/
Leffra Grout og Gumbe/
Leffrakake / Kalvadantz/
Kiese Skiør og Drafle /
Riørnasold og Møssebrym i Skogien.
 
17. Kroszbrø/ Krabreta/ søte Brø /
Da gieck te Brylloups Gaer /
Rognakaka/ Leffrunge
Kæsa Ost og Raff /
Da gaff Geita borisk Sleikar i Skogien.
 
18. Knøost tvibrygia og Brædnevjn /
Rouge/ Drafle og Grout/
Da gaff Lærki Songafugl /
Gouckin gaff eit Nout/
Goukin varn Mungatzman i Skogien.
 
19. Ullvin stod i Kiørckie Lee/
Støe sæg paa sit Svær/
Sior han sæg ad Strande neer
So fagr ei Fugla Fær
Han sior Trana trinande j Skogien.
 
20. Han sior Brura trinande
Mæ si høige Bein /
Hegrin mæ sin longe Hals
Han er heidna Leyesveidn /
Steindolpin buldra paa Trumo uti Sk.
 
21. Dar vart møkie Glira
Halvo meyra Gamma
Ullvin skulde han Klockar verta
Han kunda inckie ringie sama /
Reffvin va dan treskaste Kar i Skogien.
 
22. Soyen var deira Føreszman
Kadla va han te Prest/
Gieck hand sæg i Kiørkio eidn
Las so vacker ei Text /
Nu tock paa oc qveldast uti Skogien.
 
23. Nu tock paa oc qveldast
Dei kudne icke lengre bia/
Dey skunda sæg til Brydloups Gaerin
Magin bar paa oc svia/
Dar giorist som ei Slupsing i Skogien.
 
24. Jasin utoff si Dristægheit
Fæck hand sæg ein Brand /
Skout hand tryor Stycke aff
Dar reast qvar ein Mand /
Han giore som ei Fnøsing uti Skogien.
 
25. Bruggommin tæck si Brur mæ sæg.
Sætte sæg i Høgsætte.
Miedlo hino Giestane /
Yppast stor Skidtlætte /
Da er alt om Høgheita i Skogien.
 
26. Sporvin sætte sæg Manna høgst
Hand tøttist icke væra littin /
Kiøtmeisa boxte hu hono nest
Og sætte sæg i Brickin/
Gaesa hu va klæva Konna i Skogien.
 
27. Skiore skulda hu skienckia
I møkin manna trong
Hu kunde sæg inkie paa Golffve snou
Di Vælle var forlong
Nu beit Mungate kurt paa i Skogien.
 
28. Uglo drog ut Taszhakin
Bøxte hu øffve Bore /
Hoiga vilde hu Kiøtmejse /
Kiøtmejsa tock te Ore/
Di skitlaat mæg finst ret om i Skogien.
 
29. Ulvin drick utoff Sylvarskaal
Slænge hand hædne mot Golff
In sa kiern hand Bamse Bonde
Æg truur du raar dæg siølff /
Vor hærraste famen halt mæg inckie i Sk.
 
30. Op sprong Sporvin løstoug og gla /
Dansa hand mæ Mærre /
Og tala te hedne / vara dæg
Eg bøxe incke din Hoeff fordærva /
Jortin tuta i Bucka Hodn uti Skogien.
 
31. In kiem Kraako hoppande
Mæ si svarta Hætta
Sitie no adle heil og sæle /
Ere de no adle mætte /
Vilja de braat hald op oc æta i Skogien
 
32. Te svara Ørna gamle Gomoer
I Brickia dar hu saet
Os heffve inckie skorta i Dag
Korcke Dricke elde Maet/
Guslæ hafve dicke sø te haffve lote i Skog.
 
33. Biødnin vart han rusande
Kuka han i si Brock/
Sume haffva delote paa sæg/
Dei gruva dei fær aldre noug/
Maatin er da yppaste Graes i Skogien.
 
34. Dar vart møckin Elskogien/
Uti Rabna Buur /
Rabnin tæke si Trana i Fagn
Hu vart has veneste Bruur /
Nu drog qvar Man heim te sino i Skog.
 
35. Foro dei inckie vel i danna Fær/
Uti Rabna Buur/
Gud lat os fara evindelæg vel /
Skae i Bruggom og Bruur/
Gud tale deim aldre Dagien trivast i Sko.
 

Frå Kjell Venås: Den fyrste morgonblånen. Oslo: Novus forlag 1990. Først trykt i Tvende lystige Norske Viser. 1647. Elektronisk utgåve 2000 ved Jon Grepstad