Ein Flokk Shakespeare-Sonnettor

(Dikt, 1918)

Mange av Shakespeares vidgjetne Sonnettor (Smaakvæde paa 14 Linor) er skrivne til ein ung Mann. Dei Lærde er no samde um, at denne unge Mannen var Henry Wriothesley, Jarl av Southampton. Han var 9 Aar yngre en Shakespeare, rik paa Midel og rik paa Kunnskap, gjævlynd og stortenkt, og ein utifraa fager Ungdom. Han var Shakespeares gode Ven og Velunnar (protector), og vonleg var det helst denne Venen, som heldt Modet uppe hjaa Shakespeare dei myrke Aari (1592, 93), daa Framtidi tedde seg svart og vonlaus fyr Skalden.

Det er ein Flokk av desse Sonnettorne ein finn her, fritt umskrivne paa norsk, jamsides den engelske Teksti.


[Edvard Almes eigen introduksjon til dei omsette sonettane.]


18. Skal med ein Sumardag eg likna deg
19. Traasøkne Tid, gjer Løveklørne spake
27. Av Ferdi trøytt eg skundar meg i Seng
28. Kor kann eg stemma glad mot Maalet mitt
30. Naar gamle Minne fram fyr Tanken møta
33. So mang ein Morgon blid og bjart eg saag
49. Imot den Tid - om den Tid koma skulde -
60. Som Bylgjor sund mot nakne Berg seg slaa

64. Naar Tidi eg hev sét med hardhendt Magt
65. Naar Malm og Stein og Jord og veldugt Hav
66. Den trygge Daud eg livstrøytt ropar paa

71. Naar eg er daaen, syrg 'kje lenger daa
73. Det Aarsens Bil du no i meg kann sjaa
74. Men lika vel, ver nøgd. Naar paa mi Ferd
76. Kvi er min Song so arm paa nye Drag
81. Og fær eg liva og di Gravskrift skriva
87. Far vel! Du er for dyr ein Skatt fyr meg
88. Naar du so langt er komen, at med spott
89. Seg, at mi Skuld det var at du meg sveik
90. Og vil du hata meg, kom helder snart