[Ymist.] Lærar Olaf Røst,

 

som døydde sist i April no, var Bondegut fraa Tynnset i Østerdalen fødd 1843. Han vart uppalen med Salmar og gudeleg Lesnad, og fekk Grunn i mangt gjennom Anton Bangs Menigmands Venog Ole Vigs Folkeven. Alt medan han var Smaaguten, totte han ogso gildt i Maalstrævet, ”traf eg paa noget af Ivar Aasen, skrevet i Landsmaalet, eller Stykker i Bygdemaalene, blev jeg glad, og jeg fandt det at være uhyre morsomt at gjennemlæse sligt”, segjer han i Livssoga si, som han skreiv paa det siste og som er innfød i Kirkeligt Folkeblad No. 9.

 

Et andet lidet Træk ifra mine Barndomsaar maa jeg ogsaa fortælle. Min Lærer var noget pietistisk af sig, og han holdt Norsk Kirketidende,et Blad, som indeholdt mange hadske Angreb paa Grundtvigianerne. En Dag hændte det sig, at jeg fik se et Nummer af dette Blad paa Skolen. Der stod noget om en ny Sekt, der var opstaaet i Danmark og kaldtes Grundtvigianere efter en Grundtvig; Far havde indpræntet mig Afsky for Sektevæsenet, og eg blev lei over denne Oplysning. Da jeg kom hjem, siger jeg til Far: ”Der er opstaaet en ny Sekt i Danmark, som kalder sig Grundtvigianere efter en Grundtvig”. Far: ”Det er bedrøvelig med alle de Sekter, som opstaar i vor Tid”. Nu havde baade Far og jeg læst Ole Vigs ”Sange og Rim”, hvor mange vakre Sange af Grundtvig staar. Efter en liden Pause siger jeg igjen til Far: ”Men det kan da vel ikkje være den Grundtvig, som har digtet Sangen: ”Deilig er den Himmel blaa?” Far: ”Du kan da vel skjønne, at det ikke er ham”. Det maatte være en anden Grundtvig, som havde stiftet Sekten. Derom var vi begge enige. Dette var mit første Møde med Ordet ”Grundtvigianer”.

 

I 1860 kom han til Asker Seminar; 5 theologiske Kandidatar var Lærarar. Der vart han glad i Grundtvigs-Læra og Maalsaki. Heimkomen fraa Seminaret fekk han Lærarpost i Tyldalen, i dei Aari heldt han seg mykje til Reitan. 1866 fekk han ein lærarpost i Aker tett innpaa Kristiania.

 

I Kristiania kom jeg sammen med mange aandsbeslægtede Mennesker. Maalstrævverne havde sine ugentlige Sammenkomster, hvor Kvelden tilbragtes under kun Passiar. Her var jeg med. De ledende Mænd i denne Kreds var Prof. Sars, Digteren Vinje, Kristofer Jansen, naar han var i Byen, Hans Ross, I. C. Krogh, H. E. Berner, Dr. Blix  og flere. Det var navnlig Sars og Vinje som førte Ordet om Dagens Spørsmaal. Vinje var eg oftere sammen med; traf jeg ham paa Gaden, maatte jeg gjerne følgje ham ind paa en Restauration for at faa et Glas Øl. Han var for ”godhjertet”, som man siger oppe i vore Fjeldbygder, og derfor duede han heller ikke til Sagfører. Det gjør mig ondt at tænke paa, hvordan Vinje havde det i det timelige. Han vidste sikkert ikke mangen Gang, hvor han skulde tage Maden fra. Jeg frygter for, at han ligefrem sultede. Han eiede en magesløs Hukommelse og havde at uudtømmeligt Forraad af Skrøner. Af Petter Dass’s  morsomme Rim kunde han lange Remser udenad. Lange Prøver paa latterlig Departementsstil kunde han ogsaa fremsige. Han havde nemlig en kort Tid været Kopist i et af Departementerne. – Ivar Aasen blev jeg ogsaa kjendt med; naar den stille, sagtmodige Mand blev optøet, kunde han blive ganske livlig, og han kom med mange fine, aandfulde Bemærkninger, der røbede hans store Begavelse.

 

I den grundtvigske Mandagsforening trivedes jeg bedst, og den omfattedes med ikke liden Interesse i hine Aar. Præsten J. M. Lund  mødte stadig frem og oplæste enten en Prædiken af Grundtvig eller noget andet. Præsten Domaas  var der nogle Gange, og han læste ogsaa noget op af Grundtvig. Præsten Tannæs  saa jeg der nu og da. Prof. Lyngholdt jævnlig Foredrag, og Ludv. Lindemann  ledede Sangen efter ”Festsalmerne”. Billedhugger Borch og Kand. teol.  H. Brun hørte til Foreningens trofaste medlemmer. Især ved festlige Leiligheder var Brun i Aande og kunde der holde rigtig storslagne Taler. Desuden søgtes Foreningen af Kandidater, Studenter og Folk i alle Stillingar, og her blev vist nedlagt mangt et godt Frø, som siden har vokset sin Vækst”.

1878 vart Skulen paa Kampen, der Røst var Lærar, lagd under Kristiania, og daa Røst ikkje vilde gaa inn paa dei Vilkor, som vart bodne, gjekk han ut or Skulearbeidet og lagde seg meir etter aa skriva i Blad og Bok, som han alt tok til med, daa han var i Tyldalen. Han hev skrivet baade paa Dansk og Norsk, Skildringar fraa Heimbygdi, fraa Kyrkjesoga og mange Emne. I det siste var han Styrar av Kirkeligt Folkeblad saman med Fr. Wexelsen og H. Wexelsen.

 

 


Frå Fedraheimen 21.05.1887
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum