[Kristiania, den 19de Novbr.] Bjørnson

 

skriv i ”V. G. m. a.:

 

Hvis Sverdrups siste Unionsforslag blev Nordmændenes Lov; viss vi altsaa snart sat her med en Fællesinstitution som Delegationernes; - ja, da var Unionsmærket i vort Flag blet Sandhed. Da var disse Folks Indvolde begyndt at gro saman.

 

Men ikkje rettere end jeg husker, var det Berner  og Sverdrup, som i sin Tid fremsatte Forslag om, at Unionsmærket skulde ud af Flaget, fordi det var falskt i sig selv og ikke hjemlet ved norsk Lov. Saa blev der telegrafert efter os andre, da de Herrer kom i Nødstand med sit Forslag.

 

 

Jeg vilde ønske, at eg kunde stanse her. Men nogle Dage efter, at eg offentlig erklærede, at vi ubetinget maatte stole paa Sverdrups Patriotisme, - antydede han dette Forslag. For mig tog det sig ud som et svar. Og hvilket Svar!

 

Men jeg begyndte snart at slaa det væk. Det var bare en Flyvetanke, som han ogsaa straks angrede; - hvem har ikke slike, og hvem kommer ikke i fristende Forhold til at gi dem Ord?

 

Nei, det var ikke saa; jeg tog atter Feil. Under et Gjæstebud i Gulbrandsdalen, denne som jeg trodde stærkest nationale Del af Landet, næstefter Telemarken, og helt ved Siden af Trøndelagen, der gjentar han det; gjentar den unationaleste Tanke, Venstrepolitiken i Norge har havt. Den Dag, jeg hørte det, og den Nat derefter, tæller ikke blant de bedste jeg har havt. Og jeg kan ikke mere komme over det.

 

Sverdrup husker vist nogle Øieblikke, vi havde saman under Flagsagens Dager, da vi stod slagne foran det motbydelige, som da viste sig i Kristiania.

 

Den Harm og den Sorg, vi da følte, den var vi heldigvis ikke ene om. Under Stortingsvalget i Kristians Amt, i det same Lillehammer, hvor nu Regjerings-Festen holdtes, sat Bønderne og jeg sammen, og vi talte om det, som var hændt. Bønderne spurte og spurte. Deraf fødtes det første helt frisindede Valg, som Kristians Amt har havt. Og dette Valg var Landets tidligste; det gav det første Svar, og det fik Følge. Af disse  Valg fødtes 9de Juni og af den Rigsretten og et frisindet Ministerium; og nu fremsætter dette Minsiteriums første Mand et Forslag, som for alle Tider vilde fæste Unionsmærket i vort Flag.

 

Saa nu er vi kommet rundt! nu er vi der, hvorfra vi gikk ut. Der var virkelig mere end symbolsk, at Sverdrup valgte Lillehammer.

 

Naa; - Bønderne svarte da ogsaa straks. Den Reise hadde de ikke gjort med; og Ære være dem for det!.

 

 


Frå Fedraheimen 20.11.1886
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum