[Tidender.] Maalsaki paa det 3dje norske Arbeidermøtet.

(Etter Melding i Fædrelandsvennen).
 
Som Litr. f var foreslaaet:
 
”1. Børnene bør lære at forstaa, læse og saavidt muligt skrive Landsmaal og Bogmaal.
2. Skolekommissionen i hver Kommune bestemmer, hvilket af de to Maal skal anvendes som Skolens almindelige Skrift- og Undervisningssprog.
4. Statsmyndighederne bør snarest muligt træffe fornødne Forføininger til, at det ovenfor angivne Forhold kan indtræde. Af saadanne Forføininger fremhæves:
a. Uddannelse i denne Retning af Lærere saavel ved den høiere som den lavere Skole.
b. Udgivelse af hensigtsmæssige og nyttige Lærebøger og
c. Afgivelse af fornødne Lovbestemmelser og Forskrifter til Reformens Gjennemførelse”.
 
Spørgsmaalet blev refereret af Lærer Andresen fra Stenkjær.
 
Larsen(Hamar) optog Rektor Voss’s Forslag fra Afdelingen.
 
Carl Foss (Hamar) var enig heri. Maalstrævet havde ført os ind paa betænkelige Felter. Naar Stortinget havde bevilget til Høyems Bibelsaga, da var dette et grovt Misbrug af Bevilgningsrettten. Hans Maal var et nyt Fabrikat, som ingen forstaaar. Tal. gjengav en del af Prof. Bugges Anførsler af Høyems Bog. Høyems Grundlovsudgave kunde ikke Folk forstaa.
 
Hølaas: Eg veit inkje betre Raad aa gjeva, enn at me lyt taka ved det, som her er framsett, og inkje lyda etter det, som er sagt fraa Hamar; det er skakt og inkje aa retta seg etter. Slik Tale duger inkje no. (Stærkt Bifald).
 
Keyser: Østlandet sælger sig ikke til Vestlandet.
 
Fjeldal laut segja nokot litt. Han hadde aldri trutt, at nokon var mot, at baae Maali fekk same Retten. Me maatte krevja av Embæts- og Umbotsfolk, at dei sette seg inn i Landsmaaet, saa dei skjynad, kva Folk sagde. Dei segja, me skal take upp norske Ord i Danskjen. Nei, me maa faa Grunnlaget norsk. (Bifald).
 
Løvland kjende atter dei gamle utslitne Grunnar mot Maalreisningi i det, som her lydde fraa Hamarfolkjet. Keyser meinte, Austlandet vilde ’kje selja seg til Vestlandet. Men no er dei i Bokmaals-Vegjen selde til Danmark, so den Tale tyder berre det, at dei inkje vil verta frie og koma i hop atter med sine Landsmenn. 
Vikverjarne hev ellest somtid fyrr voret væl lagelege mot Dansken. Men det er daa ’kje alle, som tenkjer liksom Keyser. I Stortinget hadde Austmenn talat annleis. Dieseth, Sørum, Mortensen og Hektoen meinte, Austlandet var med i Maalreisningi. Det synte eg au, at dei norske Bøker vart lesne og likte paa Austlandet. Fleire Bokskrivarar i Norsk (Brødrarne Skard, Austlid, Iv. Mortenson) var Austlendingar. ”Norigs Soga” var skriven av en Skiensmann, men lesi og godt skynad baade paa Vest- og Austland. Maalreisningi er ei nasjonal Reisning, og heile Folket vil koma med. (Bifald).
 
Carl Foss kunde ikke tale Landsmaalet. Løvland havde misforstaaet ham. ”Norigs Saga” (Hølaas: Soga heder det) _ ja ”Soga” da, var en god Bog. Men Høyems Maal var et Fabrikat. Hr. Fjeldal kan tale Landsmaal, men ikke de to andre.
 
Kr. Olsen vilde bede Modstanderne sænke sig lidt ned i det Folkeliv, de var selv rundet op af, og prøve at sætte sig ind i det Maal, der taltes; det var virkelig mer norsk end Bogsproget. Man maatte ogsaa huske, at det var en Kunst at læse et Sprog, _ en Kunst, som maatte læres. (Bifald).
 
Keyser: Paa Østlandet interesserer vi os for et mer praktisk Maalstræv. En Lærer fra Bergenskanten kunde ikke forstaaes af Børnene paa Østlandet, naar han talte Dialekt.
 
Mathisen: Vi har jo nylig udtalt os for, at Folket selv vælger Skolekommissionen, og da var det ikke farligt at lade den bestemme, hviket Maal eder skulde bruges.
 
Chr . Knutsen vilde som Bogtrykker ønske, at man engang kunde faa et virkeligt gyldigt Landsmaal. Nu er her en Masse ”Maal”, og dette gjør særskilt Bogtrykkeren meget Bry.
 
Tømmermand Joh. Tobiassen: Ligeoverfor Litr. b om hensigtsmæssige Lærebøger, var det ham en Samvittighedssag.
 
Ordføreren: Vil De ikke have hensigtsmæssige Lærebøger?
 
Tobiassen: Han var ikke mod gode Lærebøger, men han havde hørt Trækkene hos enkelte andre her i
Mødet, at man kun vilde have Katekismus. Nu trodde Taleren naturligvis, at Luthers Katekismus var den beste Lærebog; men han mente ogsaa, at der trængtes en fuldstændigere Forklaring over Katekismen, og han havde Betænkeligheder ved nye Lærebøger, dersom de skulde fortrænge de gode gamle Bøger.
Votering:
 
Larsens (Voss’s) Forslag blev forkastet mod 6 Stemmer.
 
Indstillingen blev derefter bifaldt:
 
1ste og 2den Post samt Intimationen til 3die Post enst., a og c enst. samt b mod 1 St.