Sokneraad og Presteval.


(Del 1 av 2.)
 
Etter Samraad med Kyrkjeministaren, Statsraad Blix, hev Statsraad Jakob Sverdrup arbeidt ut eit Lovframlegg paa 24 Paragraffar um Sokneraad og Presteval. Det kjem inkje fram for dette Tinget:

§ 1. I ethvert Kirkesogn skal der oprettes Menighedsraad. Som særskilt Sogn betragtes efter denne Lov enhver Del af et Sogn, der har særskilt Formandsvalg.

Menighedsraadet bestaar af:

a. De i Menigheden ansatte Geistlige, _ personelle Kapellaner dog kun som raadslaaende medlemmer, forsaavidt de ikke deltage i Sognepræstens Sted;

b. 8 Menighedslemmer, der vælges af og blant de ifølge denne Lov Stemmeberettigede, dog saa at ingen kan indvælges i Menighedsraadet, førend han har fyldt det 30te Aar. Efter Beslutning af vedkommende Sogns Menighedsraad kan Antallet af Raadets valgte Medlemmer for hvert Landsogn forøges indtil 12 og for hvert Bysogn indtil 20.

§ 2. Stemmeberettigede ved Valg paa Medlemmer til Menighedsraad er alle til Sognemenigheden hørende konfirmerede og nadverdberettigede Mænd, som har fyldt sit 25de Aar og ikke som Tyende hører til en andens Husstand. Derhos skal vedkommende senest 6 Dage før Stemmerettens Udøvelse have ladet sit Navn indføre i Mandtallet over de stemmeberettigede.

§ 3. Mandtal over de stemmeberettigede føres, indtil Menighedsraad er valgt, af Sognepræsten i Forening med Medhjælperne, siden af Menighedsraadet.

Er Menigheden delt i flere Sogne, føres Mandtallet særskilt for hvert af disse. Det gjennemgaaes en Gang hvert Aar af Menighedsraadet og forsynes da med Paategning om, at saadan Gjennemgaaelse har fundet Sted. Anser nogen sig urettelig nægtet Indtegning i Mandtallet, kan han indanke Sagen til Kirkedepartementets Afgjørelse.

Mandtalsprotokollen indrettes efter et af Kongen anordnet Schema og autoriseres af Biskopen.

§ 4. Valgmødet, der bestyres første Gang af Sognepræsten i Forening med Medhjælperne, siden af Menighedsraadet, skal betimelig kundgjøres enten ved Bekjendtgjørelse i de offentlige Blade eller ved Opslag paa bekvemme Steder, paa Landet ogso ved Tillysning i Kirkerne.

Samtidig hermed skal paa lignende Maade de, der har Betingelserne for at udøve kirkelig Stemmeret, opfordres til at lade sig indføre i Mandtallet.

Forinden Valgmødet holdes, bliver en Afskrift af Mandtallet over de stemmeberettigede at udlægge til Eftersyn paa et beleiligt Sted i Sognet senest 3 Dage før Valget.

§ 5. Mødet holdes i vedkommende Sogns Kirke i Regelen efter den sædvanlige Søndagsgudstjeneste. Det begynder med Salmesang og Bøn. Før Valget har Præsten at duvikle dettes Betydning og Vigtighed.

§ 6. De stemmeberettigede opraabes i den Orden, hvori de i Mandtallet er indførte. Stemmerne afgives personlig mundtlig eller skriftlig. I sidste Tilfælde henlægges de ulæste, indtil Opraabet er tilendebragt. Stemmesedler, der indeholder for mange Navne, eller Navne paa Mænd, der ikke findes i Mandtallet, ansees for ugyldige. I Tilfælde af Forfald kan vedkommende Stemmeberettigede med Navns Underskrift og med Angivelse af Forfaldets Beskaffenhed indsende skriftlig Stemmeseddel. Forfaldets Gyldighed paakjendes af Valgbestyrelsen. Denne har ogsaa at afgjøre Spørgsmaal om Stemmeret eller andre Spørgsmaal, som maatte opstaa under Valghandlingen. Valgbestyrelsens Afgjørelse kan i saa Fald, om det forlanges, indankes for Kirkedepartementet.

Valgets Udfald indføres med Angivelse af, hvormange Stemmer hver af de valgte har faaet, i Menighedsraadets Forhandlingsprotokol og meddeles gjennem Provsten til Biskopen.

§ 7. Ved næstpaafølgende Gudstjeneste har Sognepræsten at bekjendtgjøre Udfaldet af Valget og anbefale de valgte til Menigheden. I første Menighedsraadsmøde efter hvert Valg har ethvert nyvalgt Medlem til Forhandlingsprotokollen at afgive Løfte om at ville røgte sit Hverv i Troskab mod Kirkens Bekjendelse og Love.

§ 8. De valgte vedbliver i Almindelighed i 4 Aar. Naar 2 Aar er forløbne efter det første Valg, udtræder efter Lodtrækning Halvdelen af de valgte. Efter andre 2 Aar udtræder den anden Halvdel og saaledes fremdeles hvert andet Aar den Halvdel, som længst har fungeret. Er Tallet ulige, udtræder første Gang det Mindretal, som kommer Halvdelen nærmest.

Ethvert valgt medlem er berettiget til at undslaa sig for at modtage det paa ham faldne Valg eller Gjenvalg, dog skal han i saa Tilfælde strax tilkjendegive Sognepræsten denne sin Bestemmelse.

Har nogen af de valgte undslaaet sig, eller er der mellem de ordinære valg indtruffet tilfældig Afgang, foretages der strax nyt Valg. 
Den, der saaledes er valgt, vedbliver som Medlem af Menighedsraadet indtil det almindelige Valg, ved hvilket det Medlem havde at udtræde, i hvis Sted han er valgt.

§ 9. Formand i Menighedsraadet er Sognepresten eller i hans Forfald en anden af Menighedens Præster. Er der i en Menighed kun en Præst, vælger Menighedsraadet en Viceformand, der vedbliver som saadan i 2 Aar ad Gangen. I Tilfælde af Ledighed i Embedet er den forrettende Præst Menighedsraadets Formand.

Formanden leder Forhandlingerne og indfører dem i en dertil af Biskopen autoriseret Protokol. Denne underskrives efter hvert Møde af samtlige tilstedeværende Medlemmer. En udskrift af Protokollen indsendes derefter gjennem Provsten til Biskopen.

Alle Beslutninger tages ved Stemmeflerhed, hvor ikke annerledes er bestemt (se § 15). I Tilfælde af Stemmelighed gjør Formandens Stemme udslaget. Ingen gyldig Beslutning kan fattes, med mindre 2/ 3 af Medlemmerne er tilstede.

§ 10. Menighedsraadet samles til de Tider, det selv bestemmer, og ellers, naar Formanden finder det fornødent.

§ 11. Naar der i et Prestegjeld er flere Menighedsraad, kan disse samles til fælles overveielse eller Beslutning, naar Præsten finder det hensigtsmæssigt, eller et Menighedsraad forlanger det. I Kjøbstæderne kan Menighedsraaderne træde sammen til et fælles kirkeligt Raad, naar et af dem forlanger det. I saa Fald fungerer den ældste Præst som Raadets Formand.

§12. Det paaligger Menighedsraadet.

a. Hvert Aar senest inden September Maaneds Udgang at indkomme til Kommunestyrelsen med Overslag over de Midler, som for det paafølgende Aar ansees nødvendige til Bestridelse af de Menigheden paahvilende kirkelige Udgifter. Forsaavidt saadan Udgift angaar Anliggender, der vedrører flere Sogne _ til Ex. Præstegaardshuses Opførelse og Vedligeholdelse _ afgjøres Sagen af de forskjellige Sognes Menighedsraad i fælles Møde.

b. Samtidig med det under Litra a nævnte Overslag at opgive, hvilke faste Indtægter der i det kommende Aar kan paaregnes at ville tilfalde Kirkerne.

c. At føre Tilsyn med Menighedens Eiendomme saasom Kirker, Kirkegaarde, Præstegaardshuse m. m. og passe disses ordentlige Vedligeholdelse, ordne og fordele Begravelsespladsene, afgive Forslag til Kommunestyrelse om de Afgifter, som maatte findes passende for Benyttelsen af nogen Kirken tilhørende Eiendom, saasom Begravelsesplads, Klokker, Stolestader m. v.

d. At anvende i Overensstemmelse med Kommunebestyrelsens Beslutninger de til kirkelige Øiemed bevilgede Midler.

e. At forvalte, forsaavidt intet andet af vedkommende er fastsat, de Gaver, der er eller bliver Menigheden skjænkede til gudstjenstligt Brug, kirkelig Fattigpleie eller andre kirkelige Formaal.

f. At vælge Medhjælpere, Organister, Gravere og andre underordnede kirkelige Betjente. De af Menighedsraadet valgte Medhjælpere beskikkes af Biskopen. Medhjælperne fungerer som saadanne i 4 Aar, hvorefter nyt Valg holdes. De aftraadte kan gjenvælges.

g. At afgive Indstilling til Kommunestyrelsen angaaende Valg af Kirkeværger.

h. At deltage i valget af Menighedens Præst og Klokker efter nedenfor fastsatte regler.

i. At arbeide for alt, som kan tjene til at fremme kristeligt og sædeligt Liv i Menigheden.

j. At repræsentere Menigheden i alle Kirken og Religionen vedkommende Anliggender, afgive Erklæringer og Betænkninger om de Sager og Spørgsmaal, som den kirkelige Øvrighed forelægger, samt paa Menighedens Vegne indgive Andragender angaaende kirkelige Foranstaltninger.