Fraa Det Norske Samlaget til Kyrkjedepartementet.


Fra Styret for det norske Samlag.

Man tillader sig herved at henvende sig til det ærede Departement i Anledning af en Samlaget oversendt Resolution vedrørende Foranstaltninger til det norske Folkesprogs udvidede Anvendelse i Skolerne m. V., fattede paa et i Vadheim i Sogn den 24 Septbr. sidstl. afholdt, af N. Bergenhus Amts Lærerforening foranstaltet Møde af Folkeskolelærere m.fl., hvor omhandlede Resolution, efter længere Ordskifte blev vedtaget, dels med overveiende Flertal, dels enstemmig¹).

Ved herved til det ærede Dept. at oversende bemeldte Resolution tror man paa bedste Maade at imødekomme Mødets Ønske til Sagens Fremme, idet man antager, at den i Resolutionen udtalte Tanke hensigtmæssigst vil kunne komme under Overveielse i Forbindelse med Spørgsmaalet om Folkeskolens Ordning i Almindelighed.

Angaaende Sagens Stilling i det hele, skal man tillade sig at bemærke:

Det norske Folkesprog, der ved Aarhundredets Begyndelse kun forelaa som et i flere Dialekter splittet Talesprog, har senere, fremskyndet ved de i 30 Aarene vakte nationale Interesser og ved det norske Folks voksende Selvfølelse, lidt efter lidt arbeidet sig op til et Skriftsprog, der nu maa siges at have vundet Anerkjendelse som saadant ogsaa af Statsmagterne, og hvis Krav paa Ligestilling med det hidtil almindeligt benyttede saakaldte dansk-norske Skriftsprog synes at blive mer og mer uafviseligt.

Vort Folkesprog, som Skriftsprog almindelig benævnt Landsmaalet, har imidlertid lige til den sidste Tid havt mange Hindringer at kjæmpe med, og navnlig har den Omstændighed, at Bygdemaalene faktisk har været forviste fra alle Folkets Skoler, hvor Dansk-norsken alene har været anerkjendt og anvendt, bidraget til at svække Agtelsen og Interessen for Sproget, saavelsom Sansen for dets Renhed.

Efter langt Arbeide har det ganske vist lykkedes det nationale Sprogs Venner at bringe til Anerkjendelse som Princip Regelen om Bygdemaalenes Anvendelse i Folkeskolerne herom Sth. Forh. 1878, 6te Del b. S. 89 Sth.-Tid. 1878 Forh. i Odelsth. S. 310 flgg. samt den af Kirkedept. udfærdigede Instruks for Folkeskolens Lærere). Men det er en Kjendsgjerning, dels at det for Almenheden paa flere Steder endnu staar uklart, hvilke Regler der i denne Henseende er anerkjendte, dels at det for Lærerne selv ofte er mere end vanskeligt at efterleve den givne Regel, aldenstund Skolens Læse- og Lærebøger udelukkende foreligger paa dansknorsk, og aldenstund der ved vore Seminarier ikke gives de vordende Lærere nogensomhelst Anledning til at gjøre sig bekjendte med Folkesproget i dets vigtigste Afskygninger.

Sikkert tør Styret sige, at dersom Hindringer som de her berørte finder nogen Støtte for sig i vor Lovgivning eller i Praksis, saa gjør man sig til Tolk for en stedse mere dybfølt Trang i Befolkningen ved at fremsætte Kravet om disse Hindringers Fjernelse.

En nærmere Redegjørelse for Sagens Betydning har Samlagsstyret leveret i en nylig omsendt Rundskrivelse til Lærere, Foreninger o.a., af hvilken Skrivelse et Eksemplar vedlagt oversendes, og hvortil man tillader sig at henvise, idet man forøvrigt henviser til det af Folkehøiskolebestyrer H. M. Dahl ved Mødet i N. B. A. holdte Inledningsforedrag. Dette er indtaget i Bladet Fedraheimen No. 44, 1884, hvoraf et Exemplar vedlægges.


Angaaende den i det nævnte Lærermøde vedtagne Resolution skal man postvis bemærke følgende:

Ad. 1. Angaaende Folkesprogets Indførelse ved Seminarierne henvises til Statsminister Sverdrups til det ærede Dept. afgivne Forslag til Skolevæsenets Omordning.

Med Hensyn til de høiere offentlige Almenskoler finder man at burde henlede Departementets Opmærksomhed paa Ønskeligheden af, at der meddeles den høiere Almenskoles Elever Undervisning i Læsning af det norske Landsmaal, da det i flere Henseender turde være uheldigt, at den dannede Almenhed holdes ubekjendt med et Sprog, der tales af Folkets Flerhed og skrives af et stedse voksende Antal norske Borgere og Forfattere. En nærmere Udredning heraf findes i en Afhandling af Skolebestyrer P. Voss i Tidsskriftet Vor Ungdom for 1879, hvoraf et Exemplar vedlægges.

Da en stor Del af Landets Ungdom af slutter sin Uddannelse med Middelskoleeksamen, vil det være nødvendigt, at der allerede i Middelskolen meddeles nogen Undervisning i nævnte Fag. Som man erfarer, vil Middelskoleordningen i den nærmeste Fremtid blive Gjenstand for Overveielse, hvorved ogsaa nærværende Spørgsmaal formentlig bør komme under Behandling.

Antydningsvis skulde man tillade sig at fremholde som en antagelig Ordning, at en Læsebog i Landsmaalet og dets Dialekter bliver gjennemgaaet i Middelskolen i enkelte af de for Undervisningen i Norsk bestemte Timer. Det er Samlaget bekjendt, at en Læsebog, indrettet for dette Øiemed, er under Arbeide; den maatte i Tilfælde selvfølgelig forelægges Dept. til Prøvelse eller foranstaltet gjennemgaaet af dertil af Dept. godkjendte Mænd.

Ad 2 og 3.Man henviser til Statsm. Sverdrups ovennævnte Forslag, idet man paa det bedste maa anbefale, at der træffes Forholdsregler til de vigtigste Skolebøgers Udgivelse paa Folkemaalet.

Ad 4. Principet om de to Sprogs Ligestilling synes nødvendigt at medføre, at Folkesproget bliver anerkjendt ved Siden af Dansk-norsk som Examenssprog ogsaa ved de høiere Dannelsesanstalter. Behovet herfor har allerede, efter hvad der er Styret bekjendt, i enkelte Tilfælde ytret sig og maa antages at ville gjøre sig gjældende med stedse større Styrke. Da det imidlertid er nødvendigt, at de, der agter at gaa Embedsveien, godtgjør at være i Besiddelse af det fornødne Kjendskab til det almindelige Skriftsprog, maatte særskilt Prøve i dette Sprog i Tilfælde blive at anordne.

Ad 5. Angaaende denne Sats er allerede Forslag indsendt til Dept. ved Hr. Statsminister Sverdrup.

Ad 6. Gjennemførelsen af det her opstillede Krav antages at maatte følge som en naturlig Konsekvents af Norskens Anerkjendelse som valgfrit Eksamenssprog.
 

Man skal sluttelig bemærke, at lignende Resolutioner senere er vedtagne paa to andre offentlige Møder, nemlig i et Lærermøde i Hardanger den 26de Sept., hvor Satserne 1 _4 vedtoges, samt i et politisk Møde paa Frosten, den 9de Oktober, hvor man foruden de ovenomhandlede 6 Satser tillige vedtog en Udtalelse saalydende:

Der oprettes Kursus for Landslærerne, hvor de kan faa Undervisning i norsk Bygdemaal og Landsmaal.

I Motiveringen til denne Resolution betones, at de nuværende Landslærere med den Uddannelse de har faaet fra Seminarierne, ikke er istand til at efterkomme Skoleinstruksens Bud om at benytte Barnets Maalføre ved Undervisningen; og man ansaa denne Instrukses Overholdelse for saa vigtig, at man, selv om Landsmaalet snarlig indføres som Fag paa Seminarierne, tror, at Skolens Tarv ikke bliver tilstrækkeligt varetaget, aldenstund de ældre Lærere ikke ogsaa har de fornødne Betingelser, som her kræves.

Idet man ogsaa ønsker at henlede Dept.s Opmærksomhed paa disse Udtalelser, skal man fremholde, at man anser Oprettelsen af saadanne Kurser som en Foranstaltning, der er paakrævet af Forholdene, hvorfor den antages at burde komme under Overveielse i Forbindelse med Ovenstaaende.


Kristiania den 30te Oktober 1884.

I Ærbødighed
Andr. Hølaas H. A. Halvorsen. Ivar Mortenson .
(p.t. Formand).


¹) Vedtaki lydde soleids:
  1. I alle offentlige Skoler, ligesom ved Seminarierne, undervises mundtlig og skriftlig i norsk Bygdemaal.
  2. De for Almueskolen autoriserede Lærebøger udgives saavel i norsk som i dansk Sprogform, og overdrages Valget til Børnenes Forældre eller Foresatte.
  3. I Landsskolen foregaar al Undervisning saavidt mulig paa Modersmaalet. Undervisning i dansk meddeles i dertil bestemte Timer.
  4. Ved alle offentlige Examina ved Skoler, Seminarier og Universitetet stilles Examinanden Valget mellem norsk og dansk.
  5. En Professorpost i norsk Sprog oprettes ved Universitetet.
  6. Alle offentlige Tjenestemænd faar Adgang til Brug af norsk Sprog i sin offentlige Virksomhed.  Bladstyret.