[Tidender.] Stortingsmann Mauritz Aarflot


fekk eit Flag med Stong av Samtalelaget i Ørsta Sundagen 26de Juli. Aarflot takkad for Gaava og sagde:

Jeg beder Samlaget og hvert Medlem især at modtage min erkjendtligste Tak for denne store og smukke Gave, og beder jeg de nærværende at bringe min Tak til dem, som maatte være fraværende. Men jeg maa erkjende, at jeg er ufortjent til denne Opmærksomhed og at min ubetydelige Virken er overvurdertet. Dette Bevis paa Velvilje kan dog ikke andet end glæde mig. Jeg tør heri tillige se et Udtryk for den levende Interesse, hvormed Samlaget følger Fædrelandets vigtigste Anliggender og for dets Glæde over, at en lang Strid fik en saa lykkelig Afslutning ved den sidste Maaneds Begivenheder. Man har kaldt det Kompromis. Afslutningen gav Forklaring paa, hvori det bestaar. Simpelthen deri, at Kongen vendte sig fra et altfor indsmigrende Tjenerskab med Tilhæng, til Landets Ejendomsbesiddere. _ Dette har givet os Bekræftelse paa, hvad Grundloven klart nok viser, at Landets Ejendomsbesiddere er en Stormagt i Staten, naar de er enige. Det var dette, jeg saa hen til, naar jeg i et lidet Skrift for 2 Aar siden udtalte, at jeg ikke et Øjeblik var i Tvil om, hvorledes Kongens Bestemmelse vilde falde ud. Den Sandhed, at Enighed gjør sterk, har ogsaa lagt Grunden til Eders Samlag; thi det er ved gjensidig Udvexling af Tanker og Meninger, at Enighed fremkommer, og som Eders store Sambygding Aasen saa træffende har betegnet i de Ord: klaarne og skirne skal Aalmenningstanken, til den er buen at gange i værk; Ord, der i en Sum udtaler, hvad der er Grundvolden for enhver fri Forfatning. Og saa er det min fulde Forvisning, at den norske Bonde aldrig vil glemme med Eidsvoldsskydsbonden i 1814 at komme ihu, at Gud er ataat. Og saa gaar Aalmenningstanken i Værk. Jeg ønsker Ørstens Venstresamlag Fred og Fremgang.

Etterpaa talad Lærar Lid for Aarflot, og Karl Welle for Styringi.