[Tidender.] Ei høgtidleg Stund


var det um Onsdagseftan i Stortinget, daa Statsraadet møtte fram fyrste Gongen for aa vera med i Forhandlingarne. Daa Tinget var samlat, kom dei med Statsministaren i Fyrespissen, alle Tingmenn reiste seg daa dei kom inn; dei hev fenget Sessar straks framfyre dei andre Tingstolar, Sverdrup og Richter i Midten.

Stortingspræsident Steen tok Ordet og sagde:

Det er første Gang DHrr. Medlemmer af Hs. Maj. Kongens Raad fremmøder i Nationalforsamlingen for at deltage i dens Forhandlinger. Hvad der ved DHrr.s Møde i Stortinget idag fremtræder som en Kjendsgjerning, og med dens Magt, det har været Formaalet for Slægters Stræben. Om Meningerne har været afvigende med Hensyn til Form og Betingelser, hvorunder dette Ønske bedst skulde søges virkeliggjort, har der gjennem Tiderne voxet sig altid stærkere og stærkere den Erkjendelse, at derved vil tilføres en i Længden uundværlig Kraft til det store fælles Folkearbeide. Det er denne Erkjendelse, der har fremkaldt den Beslutning, i Kraft af hvilken Kongens og Folkets Tillidsmænd herefter kunne samraade om de mange og store Fremtidsopgaver, hvis Løsning efter Tidens Udvikling med dens altid nye Behov maa fremstille sig mere og mere paatrængende. Maatte det daa lykkes os, mine Herrer, med hinanden i ret Forstaaelse af hvad der i de vexlende Krav har Sandhedens blivende Ret, til Held for det Folk, i hvis Tjeneste vi alle pligte at nedlægge vort Arbeide, at fæste denne Dag i Slægternes Minde som en Indvielsesstund for det Samarbeide, der skal betrygge vort Fædrelands Hæder og Held og sikre dets Ret og Evne til at hævde sin Plads mellem Nationerne!

Statsministar Sverdrup svarad soleids:

Hr. Præsident! Den Bestemmelse, der har aabnet adgang for Medlemmerne af Kongens Raad til Deltagelse i Stortingets Forhandlinger, er en grundlovstiftende Akt af høi Betydning. Præsidenten har betonet det og vi erkjende det tilfulde. Statsmyndighedernes Virken vil vinde i Fylde, Ledelsen af de offentlige Anliggender vil faa forøget Styrke og ske under en virksommere Kontrol. Fællesafgjørelse af Repræsntation og Regjering bliver den almindelige Lov for Statslivet, og alle gode Kræfter i Nationen vil kaldes uimodstaaelig til Medvirken og Medansvar, saalangt Landsarbeidet naar. Til Ordningens institutionelle Betydning svarer de Fordringer, der maa stilles til de Mænd, i hvis Lod det falder at repræsentere Regjeringen i Stortingssalen. At udføre Hvervet saaledes, som ønskes kunde, vil være mere end vanskeligt. Selv de bedste Bestræbelser maa her sætte sig et mindre høit Maal. Vi vil gjøre et ærligt og mandigt Forsøg paa at fremkalde og bevare Forstaaelse og Samarbeide med Stortinget paa det offentlgie Livs Anvendelse. Lykkes det at erhverve en anerkjendt Stilling i Repræsentationen, og støttes vi af Hans Majestæt Kongens Tillid, da tør vi hengive os til det Haab, at den Magt, der da vil være samlet i denne Sal, vil være stærk nok til med Kraft at fremme Landets Udvikling i alle Retninger, værne om dets høieste Interesser og grunde en Landsstyrelse, der billiges af Konge og Folk. Vi ved, Hr. Præsident, hvem vi tjene, og det er vor Fortrøstning.