[Dei prøvde med Kongen; det nyttad ikkje stort; - no kjem Bispen.]

Bisp Grimelund, Bispen i Trondhjem. Han hev skrivet eit Hyrdebrev mot Presten Wexelsen, fordi denne skreiv under Vinstre-Valbrevet til Veljararne i Nørdre Trondheims Amt. I dette Hyrdebrevet jamrar Bispen sterkt yver det politiske Parti-Uvæsen, som har udviklet sig i vort Land i det sidste Tiaar; man kan ikke tage en Avis i Haanden, segjer han, uden at støde paa en Strøm af forbitrede Anklager og Beskyldninger, Ordforvrængninger og Sigtelser for Løgn, saavelsom andre Forhaanelser mod dem, der tilhøre en anden politisk Side. Og so tek Bispen fat paa Vinstre-Uppropet. Et saa fanatisk Parti-Opraab, en saa fripostig Forvrængning af Kjendsgjerninger, en saa tirrende Udslyngning af Beskyldninger og forargelig Omgang med Sandheden, et saa letfærdigt Ja og Nei med sit Partis Hensigter _ _! segjer Bispen. Ein skulde mest tru, at den høgvyrde Bispen sjølv var Avis-Redaktør. -
           
Morgenbladet og Fædrelandet som hellest no er komne i Luggen paa kvarandre hev her fenget ein Medstridar, som dei ikkje hev forsømt aa gjera Bruk av. Men naar me ser den gamle vyrdelege Kyrkjeherren i slikt Lag, so kann me ikkje annat enn segja med Welhaven:
 
Hvad vilde du, du sølverhvide Hyrde
i djerve Rovdyrs og Banditters Flok?
Se, Aftensolen skinner paa din Lok,
er du endnu ei træt af Kampens Byrde?
 
O, du har glemt, at Striden for det gode
er evigt ny og vexlende i Art;
nu er der Jagt med flyvende Standart,
hvor dine stive Grenaderer stode.
Og derfor Skinnet din Betragtning daarer;
du hader Væsnet for den nye Form; -
ak, du var selv vor Sidemand til Storm,
hvis der var Ungdom nu i dine Aarer!