Syttende-Mai-Tankar fraa Henrik Wergeland.

Derfor er Fædrelandet os dyrebart,
fordi det har kjøbt os Ære og Lykke
for Anstrengelse, - fordi det midt i
sin Armod og Magtesløshed erkjendte,
  at Frihed ei kan kjøbes for dyrt.
 
Syttende Mai er ikke en Stagnationens Fest (Stagnation dvs. Stilstand), - dette Dynd, hvori Menneskeheden og alt godt bliver hængende; - det er Fremskridningens Fest, vi feire!
 
Thi hvorledes skulde vi turde vove at meddele Efterslægten Friheden unyttet eller endog nedværdiget - ?
 
Hvad der beror paa os selv, -
lad oss værge at vinde det -:
 
Oplysning, Frihedens Lyssfære,
Medborgersind, Frihedens Styrkebelte,
Oprigtighed og Uforfærdethed, dens Veltalenhed,
Flid, dens Haand og
Hæder, den Dragt, som tilhører den!
 
 
Vi ville være som Kroghs Støtte:
norske i Malm og Klang og Præg og
Pryd, og dog under Borgerkransen
skuende vidt og frit udover Verden!
 
Grundloven taaler og æsker en
Frihed, der nærmer sig Republikens.
Det ske!
 
Kan Aandens Kilder, Tankens Flugt da taale Tvang?
Skal Sandhed ikkun straale smukt
i eget Hjerte indelukt,
som jamrende Aladdins Frugt i Hulen trang?
Nei, Presse, løft din stærke Arm!
Befri al Verden i din Harm fra Tvang!
 
Lig Cherubim skal om Frihedens Tempel
Storthinget evig værge; - lig Norriges
Ørne med vidtslagne Vinger det dække vort Norriges Frihed.
 
            Hurra for Frankrigs Trikolor!
            Den er en Fader jo til vor? - -
            Vi føre jo paa egen Stag
            vor Stolthed, vort trefarvte Flag.
 
Hvad er du?
 
Fribaaren Nordmand, kun FædrelandetsTræl,
født for at gjøre Stolt-Norrige sæl,
dække med Ager, Smaabørn og Eng
Norge, den Ærens og Frihedens Seng.
-         - -
Nu slaar jeg mig paa Lænden og kalder selv mig Mand;
jeg staar for min Drot, men knæler for mit Land.
-         - -
Jeg fødtes for at hade Trældom mer end Pest.
Ja kun med Sorg jeg lægger Aaget paa min Hest.
Thi Trældom maa jeg hade, selv i dens døde Bild,
og Tanken: Norge bøiet under Herskervil,
            saa hurtigt som den flyr,
            dog fylder Sind med Skyer,
paa Væggen rasler Riflen og knager Bilens Ild.
 
Jeg fødtes for at lystre Lovens Bud hvor let! -
Men vak som Ørn paa Ægget jeg vaager om min Ret.
 
I Frihedssolen satte min Far min Vugge ud.
            Da tændtes Ild i Barmen,
            da voxed Marv i Armen
             og Vet bag Pandehud.
            Snart blev da Vuggekarmen
             min Hærde altfor stutt.
            Jeg spændte den i Varmen
             og stod som vaxin Gut.
            Nor vil jeg Armen skjænke,
             ja Barm og Hærde med.
Men Vettet vil jeg øke og dyrke ved at tænke.
(Nordmandens Katekismus.)
 
            Hvad er din Mening
            om Franskmanden?
Vi ham taknemmelig maa hylde.
Vor Frihed vi Revolusjonen skylde.
(Nordmandens Katekismus.)