Styraren

av Verftet paa Horten hev i Dagbladet upplyst, at Verftet ikkje hev fengje Tilbod um aa byggja dei tvo Eimskipi, me skreiv um i No. 40; det var berre ein av Direktørarne for Eimbaatslaget, som spurde han privat, um Verftet kunde taka eit slikt Arbeid. Og daa svarad Styraren nei -:
 
1.         fordi Verftet ikke har Ret til saaledes som en privat Arbeidsherre at paatage sig Akkordarbejder, hvoraf der muligens, som Følge af uheldige Konjunkturer o. desl., kan opstaa Tab, et Tab, der i Tilfælde vilde til Fordel for private falde tilbage paa Statskassen.
2.         Fordi Dampskibene antagelig vilde kunne bygges ved f. Ex. Nylands mekaniske Værksted, og det befølges som Princip ved Værftsdriften ikke til Fortrængsel for Landets private Industri at modtage Arbejder eller Bestillinger for private.
3.         Fordi Værftet ikke er i Besiddelse af et saa stort Antal Arbeidsmaskiner, som vilde udkræves, om man skulde levere de omhandlede Dampskibe færdige til den af vedkommende opgivne Tid og samtidig holde Marinens egne Nybygningsarbeider i forsvarlig Gang.
4.         Fordi Værftet paa Grund af de sidste Storthings afknappede Bevilgninger til Marinen har været nødt til at afskedige saamange Arbeidere fra Værftsvirksomheden, at man ikke paa langt nær ved Værftet har eller her paa Stedet vilde kunne opdrive den til et saa betydeligt Arbejde nødvendige Arbeidsstok. Og paany at tilkalde Arbeidere andetstedsfra selv om de, hvad der er tvivlsomt, overhovedet var at erholde for saa atter at maatte afskedige dem, naar dette enkelte Arbejde var til Ende, vilde, efter de havte sørgelige Erfaringer om Følgerne haade for Stedet og Arbeiderne af deslige Afskedigelser, været uforsvarligt ligeoverfor Arbeiderne og endnu meget mere uforsvarligt ligeoverfor Kommunen og Stedets nuværende Indvaanere.
 
           
Det ser ut til, at Verftstyraren hev noko Rett i det han her segjer, endaa der er fleire Ting, som me enno ikkje finn so godt upplyste, at me kann segja nokot visst um dei. At Verftet ikkje skulde vaaga aa taka paa seg slike Arbeid, fordi dei kunde gjeva Tap, er no ein Grunn, som ikkje veg stort; den kongelege Regjeringi plar ikkje hellest vera so rædd for aa taka Andsvaret for, at Rikskassa lid Tap, og Verftet maatte naturlegvis faa Lov av Departementet til aa byggja private Eimskip.
           
Men det fær no vera som det vil med dette. Er det so, at det finnst nokot annat Verft her i Landet, som kann byggja slike Skip, so maa Ein segja, at Horstensverftet i denne Saki er angerlaust.
           
Og daa vert det Kristianiakararne, som fær Skuldi, dersom dei utan rimeleg Grunn hev gjenget utum det norske Verftet, f. Eks. Nylands, og gjenget til Sverig. Det vil vera dei, som daa hev vist, kor lite Tanke der er her i Landet for vaart eiget Arbeid og vaar eigi Framtid.
 
           
Like galet er det for Landet, kven det er, som i kvart Tilfelle hev Skuldi. Den same Tanken er i alt, den same Vant paa nasjonal Sans og paa Kjærleik til det Landet, me alle skulde tena og verja.