[Jensens Lesebok, Norsken og Ekspeditionschef Hertzberg. ]

Jensens Lesebok, Norsken og Ekspeditionschef Hertzberg. Matias Skard skriv i Fædrel. eit Brev til den gamle ivrige Maalmannen og Folkevennen, no Departementsmann Nils Hertzberg, og spør, kor det kann hava seg, at Autoritetarne i siste Utgaava av Jensens Lesebok hev stroket det, som fyrr stod i Boki um vaart norske Morsmaal. Fyrr stod der dette (som Forord til Prøver af Folkesproget): Efter de Sprogprøver, som findes i Skrifter fra forrige Tider, skulde man tro, at den danske Sprogform for mere end tre hundrede Aar siden var bleven fuldkommen herskende her i Landet, og at altsaa det egentlige norske Sprog ikke længere var til. Men saaledes forholder det sig alligevel ikke. Den største Del af den norske Almue bruger endnu et Sprog, som ikke kan forklares af Dansken, men derimod nærmer sig meget til det gamle norske Sprog saavel i Ordforradet som i Formerne. Man kan saaledes sige, at Landets Tungemaal har vedligeholdt sig i Talen rundt om i Bygderne, uagtet det ikke er blevet brugt i Bøgerne. Men med dette Talesprog er Forholdet ligedan her som i andre Lande, at det deler sig i flere Landskabsmaal med særegne Afvigelser og Forkortninger, som ofte falde besværlige baade for Skrivningen og Læsningen, medens derimod en regelbunden eller normal Sprogform efter de bedste Bygdemaal naturligvis vilde falde meget bekvemmere. Paa Grund heraf have nogle Mænd forsøgt at skrive i en saadan normal Sprogform, hvoraf nogle faa Prøver nedenfor blive meddelte.
           
Dette var altso Sanning i 1863 og 1868. Officiel, uumtvisteleg Sanning, godkjend av ein kongeleg Kommission og av Regjeringi og tilslutt av Kongen sjølv attpaa. Og det var ikkje berre Sanning, men det var ei slik Grunnsanning, at Autoritetarne fann, at ho burde leggjast fram for kvar Mann og kvart Barn i Landet med Autoritetens høgste Stempel.
           
Men i 1874 under Maalmannen Hertzbergs Styre er Forordet utstrokket! Kor kann slikt hava seg? spør Matias Skard. Og det vil vera fleire, som vil spyrja so. For det som var sannt og rett og vigtigt for Aalmugen i 1868, det maa væl vera sannt og rett og vigtigt for Aalmugen i 1874 med! - Kor kann slikt hava seg?
           
Me er orventne paa aa faa sjaa Hr. fyrr-verande Maalmannen Nils Hertzbergs Forklaring i denne forunderlege Saki.
 
O. Asperheim, som ikkje er Maalmann, skriv i same Bladet og segjer, at me maa hava ei Lesebok i Landsmaal for Folkeskulen paa Landet.
           
Det er væl ikkje mange, som tvilar paa det no.