[Um Republikanismen i Norig]

Um Republikanismen i Norig skriv Bjørnstjerne Bjørnson i Stykket sitt um Den norske Forfatningskamp eit forvitnelegt og godt Stykkje, som hev voret prentat i Amerika i Seribners Monthly (i 150,000 Avtrykk) og her i Landet i Verd. Gang -:
           
Norge er et Folk av Bønder. Byerne udgjør en underordnet Del, og endnu er ikke særdeles store Formuer ophobede i dem. Grundloven bestemmer at 2/ 3 af alle Repræsentanter skal vælges af Landbefolkningen, hele Sikkerheden er søgt der og ikke i Byernes vexlende Vilkaar. Men kan der tænkes noget mere forskjelligt end disse jævne Bondegaarde, hvori hver Mand og Kvinde arbeider, fordetmeste meget haardt, og et kongeligt Hof? Kan der tænkes et mere unødvendigt Styre for et Folk, som selv besørger alle sine Anliggender, i Kommune som i Ting, med Skjønsomhed og Takt?
           
Norge har en Folkemængde noget større end Massachusetts. Jeg sætter, at Massachusetts havde en Konge, som fik 150,000 Dollars om Aaret til sit selv, sin Familie, sine Slotte o. s. v. o. s. v., ingen Skat betalte, og som i betydningsfulde og stærke Ord krævede en forholdsvis stor staaende Hær og anden Statsluksuks, som følger Konge, Armé og Statskirke (ti saalænge man har en Konge, har man jo ogsaa en kongelig Statskirke). Man tænke sig at Massachusetts havde en Konge istedetfor som nu sin Guvernør, der oppebærer 4000 Dollars i Løn (dem han maa betala Skat af) og har ingen fri Bolig, ingen Armé, som er værdt at nævne: - man tænke sig istedetfor ham en Konge i Massachusetts med kostbar Hofholdning, stor Armé o. s. v. o. s. v., og hvis Regjering naturligvis maatte modsætte sig hvert Skridt, Folket vilde tage for at blive saa frit og lykkeligt som Massachusetts nu er . . .
           
Hvad vilde de høitærede Indvaanere af Massachusetts da sige andet end dette: Gid vi var kvit det hele Væsen og kunde styre os selv!
           
Se, det er dette, som ogsaa Nordmændene nu begynder at sige.