Kristiania, den 30te Juli 1878.

 
Høgbrotssaki. I Domsgrunnarne heiter det; " - - Hvad der av Brevet her er citeret, gjør det sandsynligt, at det fra først af ikke var bestemt til Offentliggjørelse, og der er heller ikke fremkommet Noget, som modsiger, at Tiltalte har afsendt det uden at læse det igjennem og uden at erindre sig den Ytring, der er Gjenstand for Paatale; men heraf følger ikke, at Ytringen, som Defensor mener, maa bedømmes, som om den var fremført i et "privat Jaskebrev". Tiltalte gav Tilladelse til af Brevet at lave en Korrespondence fra Nordhordland, hvorunder skulde sættes Mærket r + g, og ligesom han da, efter at have angivet sig som Forfatter, faar finde sig i at bære Ansvaret for, hvad han har skrevet, hvad enten dette er overveiet eller ikke, saaledes laa det for Redaktøren formentlig nærmest at tro, at Tiltalte ikke ønskede store Forandringer foretagne. Korrespondencen skulde være fra Tiltaltes Distrikt og bære et af Tiltalte opgivet Mærke, og Meningen kunde da ikke være, at Brevet kun skulde bruges som Materiale for en Opsats, som Redaktøren selv skulde skrive.
 
Kriminalretten vil ikke have dens almidnelige Regler om Delagtighed avnvendte paa Forbrydelser i trykt Skrift, men opstiller i Stedet derfor egne Regler i det 25de Kapitel, hvilke gaa ud paa, at kun een har Ansvaret; men naar so er, maa den, der staar for Sagen, være fuldt ud ansvarlig, og det gaar ikke an, som det lader til, at Tiltalte vil, at fri sig for en Del af Ansvaret ved at faa det over paa en Uansvarlig, da Følgen ellers kunde blive, at Ingen blev ansvarlig. Det kan heller ikke diskulpere Tiltalte, om han, som han paastaar, ikke har villet fornærme; thi, saalænge der ikke er paavist Omstændigheder, som betage Ordene deres fornærmende Egenskab, maa de bedømmes efter sit Indhold.
 
Idet Retten saaledes antager, at Tiltalte maa være fuldt ansvarlig for, hvad der indeholdes i Opsatsen, vil det være at afgjøre, om den paatalte Ytring er strafbar og, i Tilfælde, efter hvilket Lovsted. – De Bestemmelser i Kriminalloven, hvorom her kan være Spørgsmaal, ere §§ 21 og 23 i det 9de Kapitel; den første sætter Strafarbeide i 5te Grad eller Fængsel for at bruge fornærmelige Udladelser om Kongen, og den sidste Fængsel eller Bøder for den, som, uden at Tilfældet kan henføres under § 21 tilsidesætter den Ærbødighed, som skyldes Kongen. At Tiltaltes Udladelser maa henføres under § 21, er efter Rettens Mening lidet tvivlsomt. Han har nemlig ikke blot tilsidesat den Ærbødighed, han skylder Landets Konge, men han har om denne brugt "fornærmelige udladelser", idet han har insinueret, at Hans Majestæt ved at skjænke den af ham i 1877 stiftede Medaille til "Belønning for det norske Landbrug" til Gaardbruger Aga har taget Hensyn, som ikke kunde bestaa for en retfærdig Betragtning ("trøste" for politisk Død og "lønnet" for Jordbrug uvedkommende "Fortjeneste").
 
Skjønt de af Tiltalte paaberaabte Omstændigheder ikke kunne fritage ham for Ansvar, finder dog Retten, at der i disse haves Føie til ved Strafudmaalingen at blive staaende ved Alternativet Fængsel. Efter Tiltaltes Stilling antages Arrest at burde vælges, og formenes en Straffetid af 60 Dage at være passende.
 
Tiltalte maa derhos tilsvare Sagens ham lovligt vedkommende Omkostninger, hvoriblandt de Referent og Forsvarer i Midthordland tilkjendte Salarier samt for Referatet 15 Kroner til Delinkventfondet. - -"
 

 

Frå Fedraheimen 31.07.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum