Altslag.

 
At Litle-Theodor maatte leggja ut litegrand um "Bygdemaal i Skulen" var ikkje annat ventande. Og han gjer det som ein Kar, og som det samer seg fyr ein Prestemann og ein "Menighedens Hyrde." Høyr berre:
 
- - "Indsenderen var saa heldig . . . at støde paa et festligt smykket Skolelokale, hvor, foruden de examinerendes Skolebørn og Læreren, ogsaa var tilstede Stedets unge Prest, efter Tidens Medfør ivrig efter alt, hvad der var nyt og smagte af Reform, samt Heredsstyrelsens Ordfører; da Scenen foregaar i et av de søndmørske Fjorddistrikter, og Flertallet af Byindvaanerne maaske kunde have Vanskelighed for at forstaa alle Sætninger, og det saaledes var at befrygte, at de gik glip af Opfattelsen af Maalets Ynde og Kraft, bemærkes her foreløbig, at Folket der ynder at sætte Bokstavet "h" foran de Vokaler hvor det i Skriftsproget endnu fattes, men saa til Gjengjæld at udelukke det der, hvor Skrifsproget har det. Imidlertid er det første hyppigere Tilfældet; det søndmørske Maal bliver saaledes afpireret, og har saalunde Lighed med det gamle græske eller homerike Tungemaal. Dog dette er ikke den eneste Lighed; det kommer i Perikles's og Alkibiades's Modersmaal nær i Blødhed, Velklang og i sin Smidighed til at nuansere de fineste Tankevendinger. Nu, i Romsdals Amt siger Folket "e" for "er", "i" for "jeg" "Aa jeg er" heder altsaa paa søndmørsk: "Haa hi he", hvilken Blødhed! men ogsa hvilken Velklang i Blødheden. Selv afpireret er det da ikke at undres over, at det afpirerer til om 20 a 30 Aar at blive Hovedstadens Salon- og Theatersprog. Naar da en gammel Frøken, medtagende i sit Boudoir sin Broder Admiralen, siger til ham paa gammeldags Manér: "Nei! hvor morsomt, at Du netop kom nu; men sig mig dog, hvor har Du været saalænge, hvorfra kommer Du?" vil Admiralen muligvis svare: "Haa hi he komande fraa Østen." Med Hensyn paa Forstaaelsen af enkelte nedenfor for dansk-norske Øren forekommende vanskelige Ord, bemærkes, at "Smaayngja" betyder "Bone", "Tøle" Gulv, "Koitelen" det uldne Sengeteppe osv.
 
Men vi ile nu til den opbyggelige Examen, som Bevis paa, hvilken Skolemester dog Storthinget er. Man begynder med Afsyngelsen af et Salmevers, og Lærerens Opfordring hertil lyder saaledes: "No maa døke ris op haa kjeme fram paa Tøle, Smaayngja, so ska os synge: "Hælene Gud hi Emmerig."
 
Læreren: "Hane Holsdatter Kvane! Kor gammall he du?"
               
Barnet: Hi he tølv Haar."
 
L. "Vekje Du fortelje nøke hom Hadam hog Heva?"
 
B. "Dei var Parfølk, so os seie; dei fik vere hinni hein horimele stor pen Aje (i ein urimelig stor og pen Have), haa der fik dei hete Heple haa Ber mæ dei vilde; haa dei a de so hosevanle gødt (og de havde det saa usædvanlig godt). Men hein Dag kom aannaa (hon) Gamleherik hinni Ajen haa kjime so sin fremaat Heva haa seie: Døke fer vel kje smake paa Hepla haa Bera hinni Agaa er? Jau, seie Heva, eile dinne Erleeita (hele denne Herlighed) fer øs nyte gødt ta; de he bærre heit heinaste Tre øs hinkje fer plukka."
 
Her raaber den af Beundring grebne Prest: "Hør, hør", og Ordføreren gjentager: "Ør, ør."
 
L. "Læs det syvende Bud."
 
B. "Du skal hikke stele."
 
L. "Kvat forbydes hi disse Hor?" (i disse Ord).
 
B. "Hat stele"
 
L. "Vekje du nøken so e hovertraadt Budet?"
 
B. (Stumt).
 
L. "Kvat meina Du som Hadam hog Heva, daa de plukka Kundskabstræet?"
 
B. "Haa de va kje nøka Støl, de va berre heit lite djervatøkje" (det var kun et lidet Rapseri). Her raaber Presten: "ypperligt, over al Maade kvikt, oppbyggeligt", og Ordføreren gjentager: "Hypperligt, hopbyggeligt."
 
L. "No he de nok Hane (nu er det nok Ane), Du he hei litu flink Fesje." - -"
 
- Er ikkje detta "hypperligt" og "hopbyggeligt", so veit ikkje eg! -
 
- Morgenbladet kjem seg i det heile i Maalvegen. Ein N. er ute og undrast paa, at Folk "i vore Maalstrævets Dage" kann finna paa aa skriva nokot so avskapelegt som "Eftersvælg" istadenfyr "Eftasvæl"; sjølv meine han, at Ordet bør skrivast "Eftdagsværd." - Det er væl slikt, dei paa Tysk kallar "Volksetymologi"? -
 

 

Frå Fedraheimen 24.07.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum