Namnebotssaki i Thinget.

 
(Framhald.)
 
Ordskiftet i Storthinget:
 
Richter: Jeg har saa ringe Indsigt i disse Ting, at jeg nødig indlader mig paa nogen Udtalelse. I Virkeligheden, Indstillingen hidrører fra ganske anderledes kompetent Haand end min; en høit æret Kollega udenfor Komiteen, hvis Pen vil være let kjendelig, er dens Forfatter. Hvad jeg ser, er, at vore Gaardsnavne er en respektabel Arv fra Fortiden, som vi skal behandle med Pietet; paa den anden Side ser jeg ogsaa, at mange og tildels vigtige praktiske Hensyn derved bør komme i Betragtning. Jeg har den Forestilling, at begge disse Sider af Sagen vil have al Garanti for at blive tilbørlig varetagne gjennem den Kommission, der er blevet nedsat; den indeholder Kræfter af saa høi videnskabelig Rang, at man med Tryghed tør vide Sagen i dens Haand. Det synes mig derfor at være noget unøisomt af de Herrer, naar de forlanger Forandring i denne Kommissions Sammensætning, paa samme Tid som deres egen Mening er bleven saa væsentlig imødekommet, som Tilfældet er. Jeg nærer den Forestilling, at Komiteens Indstilling, der, som sagt, ikke skriver sig fra min Haand, er i Samklang med Professor Ryghs Erklæring. I al Virkelighed er der ingen Forskjel i Grundanskuelsen, og naar Kommiteen noget stærkere end Professor Rygh har akcentueret denne Grundanskuelse, tror jeg paa den anden Side, at det kun vil støtte Kommissionen i Gjennemførelsen af, hvad der er dens Opgave. Naar altsaa de Herrer har udtalt Tilfredshed med Indstillingen, mener jeg, at de konsekvent ogsaa bør udtale Anerkjendelse med Ryghs Erklæring og Kommissionens Program. At gaa videre, navnlig med Forlangende om Forandring i Kommissionens Sammensætning, synes jeg, som sagt, er en Smule Mangel paa Erkjendtlighed for, hvad der dog unegtelig i Hovedsagen er en høi Grad af Imødekommen mod de Herrers Mening.
 
Jak. Sverdrup: Jeg har al Respekt for de Mænd, som sidder i Kommissionen, og jeg tvivler ingenlunde paa deres videnskabelige Dygtighed, og det er derfor heller ingenlunde af Mangel paa Erkjendtlighed, som den sidste Taler vilde have det til, naar jeg antydede, at vi dog savnede et stort Navn i denne Kommission. Han har sagt, at vi var unøisomme; ja, jeg er virkelig saa unøisom, at jeg anker over ikke at finde den Mand i Kommissionen, som dog utvivlsomt er den dygtigste og mest kvalificerede hertil af alle de Mænd, Norge eier, de Mænds Dydtighed ufortalt, som ellers sidder i Kommissionen.  
 
Bentsen: Jeg vil ogsaa udtale min Erkjendtlighed ligeoverfor, hvad der er gjort; men jeg maa stærkt betone, hvad jeg før har berørt, at det gjælder, at dette Arbeide mødes med Velvillighed udover Landsbygderne af Eierne, og naar saa er, vilde Ivar Aasen have store Betingelser fremfor andre for at kunne virke til, at det hele Arbeide kunde føre til et for alle Parter tilfredsstillende Resultat.
 
Havig: Assessor Løvenskiold sagde, at saadanne Navneforandringer lettelig kunde lede til Forvirring i Pantebøger og Panteregistre og Hjemmelsdokumenter. Jeg vil dertil kun tillade mig den Bemærkning, at der i dette Tilfælde ikke kan være noget at frygte i saa Henseende. Der vil naturligvis efter den nye Matrikul med de Navneforandringer, som vil blive vedtagne, blive givet behørige Antegninger i Panteregistrene og Pantebøgerne, saaledes at Forandringerne ved Gaardsnavnene vil findes paa hver Folio vedkommende de enkelte Gaarde. Jeg tror altsaa ikke, at man har noget at befrygte i saa Maade, om man træffer Forføiningen.
 
Kaxrud: Jeg skal bede om at faa Lov til at give et Exempel paa den nuværende Tilstand. Paa Follo har vi en Gaard, som i Matrikulen har Navnet Rølling, men som i den almindelige Udtale heder: Ringjul. Det hændte engang, at Distriktslægen var bleven rekvireret til Rølling, og han reiste da rundt hele Bygden for at søge Gaarden, men kunde ikke faa spurgt, hvor den laa.
 
Aschehoug: Jeg skal ikke indlade mig videre paa Sagen; jeg har maattet udtale mig om den i Konstitutionskomiteen, uagtet jeg erkjender, at jeg har manglet adskillige Forudsætninger for at kunne dømme med fuld Sikkerhed om den; andre, som har disse Forudsætninger, kan optræde med større Vægt. Men her er fremkommet en Ytring, som jeg ikke kan lade hengaa uden ialfald at sætte et Notabene derved. Det blev sagt af Sognepræst Sverdrup, at Ivar Aasen utvivlsomt var den dygtigste Mand her i Landet til dette Hverv. Jeg maa sige, at det at fremtrække en enkelt Mand ligeoverfor andre, som ogsaa kan karakteriseres som de ubetinget dygtigste, det er en farlig Sag, ialfald for dem, som ikke har særdeles Kompetence til at bedømme de Mænds Evner og de Kundskaber, om hvilke der tales, og jeg skal kun gjøre opmærksom paa, at der i den Kommission sidder en Mand, som jeg har hørt en af Europas største Sprogforskere har erklæret for at være en Mand af første Rang og at være en Sprogforsker af den Betydning, at intet europæisk Land undgik at lære af ham.
 
(Meir.)
 

 

Frå Fedraheimen 10.07.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum