Til "Fedraheimen."

 
Det er en ting, som jeg gjerne vilde faa lov til at spørge Fedraheimen om, og det er, hvorledes man skal bære sig ad for at lære maalet. Den bog, som nylig er udgivet af Arne Garborg og som handler om "Den ny-norske sprog- og nationalitetsbevægelse," har givet mig et helt nyt syn paa maalsagen og vakt min interesse for maalet, saa jeg gjerne vilde lære det nærmere at kjende. Jeg tenker nu det ikke er saa ganske let at blive fortrolig med folkemaalets ordforraad og grammatik; thi det at et sprog er nær beslægtet med ens eget talesprog gjør det vistnok i mange henseender lettere at lære; men det har da ogsaa sine ejendommelige vanskeligheder. – Nu, en maade at lære maalet paa kunde være den at læse bøger skrevne paa folkesproget; men det er ikke saa let at lære sproget paa den maade. Ordforradet kan man faa; men formerne er det værre med.
 
Naar jeg henvender mig til "Fedraheimen" med det spørgsmaal: "hvorledes skal man bære sig ad for at faa tag i maalets ejendommeligheder?" saa tænker jeg nok redaktionen er saa snil at give nogle vink i den retning. Det turde kanske interessere mange foruden mig. Kanske vilde det ikke være af vejen, om bladet vilde give os en sammenligning mellem vort danske bogmaal og vort eget maal, saadan som dette er fremstillet i Aasens normalsprog.
 
x.
 
 
 
Aa læra eit Maal, som er so nytt i Skrift og dermed so uferdugt og ufestat som det norske, det er – rett nok – ingen lettvinn Ting. Byfolk, som ingen norsk Dialekt kann, vil me helst telja ifraa aa prøva paa det enno. Men fyr Alle som kjenner eit Bygdemaal, er Saki, etter Maaten, greid. Det gjeld berre um aa friska uppatt Bygdemaalet sitt, vidka og vøla det litegrand ved aa lesa Bøker i andre Bygdemaal elder i Landsmaal, og so faa Form paa Skrivemaaten gjenom Aasens (elder Nygaards vesle) Grammatik, - naar Ein hellest tykkjest kunna bruka Aasens Form. 1) - Aasens Grammatik bør Ein i alle Tilfelle granska.
 
Men vilde ein Bymann prøva, so var der ikkje annor Raad fyr honom, enn aa studera dei Bøker, som er utkomne, med Hjelp av Ordboki og Grammatikken. Han fekk byrja med gode Landsmaalsbøker fyr aa faa inn Former og Ord; men so fekk han taka aat med Bøker i Bygdermaal fyr aa læra Syntaks, som er baade det vigtigaste og det verste. Men tilslut – elder helst baade fyrst og sidst – maatte han halda seg ei Stund i ei elder fleire gode Maalbygder fyr aa faa fullt Tak i det livande Maalet. Utan det vart Norsken hans eit daudt Maal, - paa Lag som den Dansken, som dei norske Bønderne skriv, og som i kvar Lina hev Teven av Postill-Maalet og Maalet i Pontoppidans Forklaring. – Det er ein leid Ting fyr alle, som skal byrja aa skriva Norsk, at me enno ikkje hev ei dansk-norsk Ordbok. Men den lyt væl eingong koma, og daa vert det strakst lettare, baade fyr Byfolk og fyr daniserte Bondefolk, aa læra skriva Norsk.
 
Bladstyret.
 

 

Frå Fedraheimen 02.02.1878

Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum