Anders Hovden, 18.11.1893

Vanse 18 november 1893

 

Kjære Ivar Aasen!

 

Her sender jeg dig en bog, som jeg « surpede» sammen ivår. Jeg har nu gjennemlæst den, så jeg ved ikke, om jeg tør sende den til Norges kræsneste næse og grammeste kritikus! For her er så fælt mange trykfeil og inkonsekvenser. Jeg rettede samvittighedsfuldt hver føljeton i «Firda»; (jeg sendte den dit bare og var ikke så indbilsk at håbe, at Litleré vilde give den ud som bog) men ikke en eneste af mine rettelser er tagne hensyn til, så det er desværre et «halvemål» fra formens side, men synes du ikke setningsbygningen er nogenlunde ægte? Jeg har først nu set mig råd til at kjøbe din ordbog, og jeg skal læse grammatik, så ydre stasen med sproget skal jeg prøve at komme efter. Jeg har et par bøger til ferdige på et vis, en, som jeg håber du vilde le til i bedste betydning. Men jeg har det nokså travelt nu. Nabopresten har været syg i flere måneder, så jeg må præke der også. Sommerferie får jeg først – efter nytår! Da vil jeg en tur til Xania, og da får jeg den glæde at se dig igjen.

Jeg har fåt en unge til, en jente: Arnhild heder hun. Det er bare en måned siden. Du forstår heraf, at jeg er en rask mand i al min gjerning! Konen er ikke frisk igjen endnu. Ungerne beljer og natteroen tager flugten.

Jeg er virkelig ærgerlig på Litleré over den sluskede formdragt, bogen har fåt; men så er det da også en stakkels bondekjærring, og slige får man ikke dømme efter hverdagsklæderne.

Aa, hvor glad jeg vilde blive, om jeg nogengang kunde gjøre noget, som kunde glæde dig!! Men det er ikke at håbe. Du kjender selv min udvikling i bråhop. Siden grundig læsning, knap levemåde og en sprudlende levelyst og jentehug. Min karakter er derfor bleven mere vindig, end den behøvede. Men jeg har da berget livet tillands, og har nu mest alt af de ydre goder, som fader Luther regner op i forklaringen til den fjerde bøn. Dette er igrunden dig at takke for. Min gamle mor har jeg nu taget til mig, så hun kan have det godt på sine gamle dage.

Jeg våser formeget. Du kan vel ikke like at læse lange breve! Lev inderlig vel kjære Ivar Aasen. Vær hjertelig hilset fra mig og mine. Gamle mor – gudsordet fra landet – siger, at hun har bedt for dig hver dag i mange år, siden du gjorde så meget godt imod mig.

Glædelig jul da!

Din inderlig hengivne

Anders Hovden

 

[Publisert med løyve frå familien]

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]