Peter Andreas Jensen, 22.3.1859

S. t. Hrr. I. Aasen! Uagtet jeg ikke har den Ære at kjende Dem personlig, maa jeg dog fremstille mig for Dem med den Bekjendelse, at jeg i lang Tid baade i Tanken og i Virkeligheden har trukket Vexler paa Deres Navn, og det til et ikke ringe Beløb. Da jeg imidlertid med Grund kunde frygte for, at De, hvis dette blev Dem meldt fra anden Haand vilde kunne berede mig en Protest, og da Indfrielsestiden desuden stunder til, ser jeg mig nødt til i al Ærbødighed og med fuld Tillid til Deres velvillige Overbærenhed at foredrage Dem Sagen, som den er.
 
Jeg er gjennem rette Vedkommende bleven anmodet om at forsøge paa Ordningen og Udgivelsen af en Læsebog for Almueskolen gjennem alle dens Klasser. Dette Arbeide, som, hvis det Iykkes, vil udkomme paa offentlig Foranstaltning, er naturligviis ikke een Mands Værk, men kan kun komme i Stand, naar Landets gode, litteraire,især folkelig litteraire Kræfter ville sætte sig i Bevægelse. Min egen Berettigelse til at paatage mig Forsøget, ligger kun i den Omstændighed, at jeg tidligere har befattet mig med et lignende Arbeide og maaske deri, at jeg ikke er forfængelig eller rettere hovmodig nok til i Eet og Alt at ville hjæ1pe mig selv. Det ligger ligefrem i Sagens Natur, at De, Hrr. Aasen, maatte være en af de første Mænd, til hvem jeg i Tanken saa hen, da jeg besluttede mig til det vovelige Forsøg, og De skal se, at det Arbeide, jeg har tiltænkt Dem, ikke er saa ganske lidet. Foreløbig maa jeg med et Par Ord berøre den Plan, jeg har udkastet mig. I Almueskolen, hvor kun faa specielle Fag kan foredrages og hvis Elever kun have liden Leiliehed til enten gjennem Læsning eller fra den daglige Omgang at hente det, for Livet dog altid nødvendige Tænknings- og Kundskabsforraad, maa den Læsebog der daglig kommer til at blive i Børnenes Haand og vel ogsaa bør blive de Voxnes Læsning i Hjemmet, indeholde ,saavidt muligt det nødvendigste Stof til en nogenlunde alsidig Uddannelse af Ungdommen paa dette Samfundstrin, men derhos maa Alt være affattet i en saadan Form, at det uden at besvære enten ved Classens Art eller Tyngde paa en nem og behagelig Maade kan tilegnes af de Unge. Kommer nu hertil, at man stadigt maa have ogsaa det " folkelige" for Øie, vil De se, at de Fordringer, som jeg opstiller mig selv og mit Arbeide maa kaldes baade vanskelige og, som jeg troer nogenledes fuldstændige. For at tilfredsstille disse har jeg nu sat mig i Forbindelse med saadanne Mænd, der i enhver Henseende maa agtes for dygtige til at bistaa ved det Slags Arbeide, og de har næsten Alle, velvilligen lovet mig Bidrag, hvorhos det falder af sig selv, at jeg betragter Alt, hvad jeg i den hidtil existerende Litteratur, kan overkomme som brugbart for mit Øiemed, ganske som staaende til min Raadighed. Værket, der selvfølgelig ikke vil blive af lidet Omfang, har jeg tænkt mig delt i tre Afdelinger, til Brug gjennem Almueskolens sædvanlige tre Udviklingstrin, hvert omfattende to Aar. Samtlige disse Afdelinger vil komme til at indeholde eensartet Stof, og efter dettes Beskaffenhed eller maaske snarere efter de Kilder, hvorfra jeg henter det, vil hver Afdeling (eller rettere hver Bog; thi Skriftet kommer egentlig til at bestaa af tre Bøger) igjen indeholde følgende fem Underafdelinger: 1) Hjemmet. 2) Skolen. 3) Naturen. 4) Livet. 5) Kirken.
 
Jeg troer, at i en Bog, hvis Ordning ikke kan foretages efter æsthetiske Hensyn, vil denne Indretning være baade udtømmende og let overskuelig; der vil nemlig vanskelig kunne tænkes Noget, som man ikke paa en naturlig Maade kan faa ind under en af hine fem Rubrikker, og at den samme Delingsplan gaar gjennem Skriftets Dele vil, haaber jeg, i høi Grad lette Oversigten. Det forstaaer Sig, at baade Indholdet og Formen i de selvsamme Underafdelinger vil paa de forskjellige Trin blive forskjellig, der vil skrides frem fra det Lettere til det Vanskeligere bestandig, saavid mueligt, under Afvexling af prosaiske og poetiske Stykker. En stor Vanskelighed vil nu vise sig i den Omstændighed, at de forskjellige Læsestykker ere af forskjellige Forfattere, der ofte afvige fra hinanden endog i den rent iøinefaldende ydre Form, medens dog ved et Arbeide som dette Enheden nødvendig maa bevares. Her er nu en af de Sider, hvorfra jeg venter mig og bønligen anmoder om Deres Bistand. Jeg har af vedkommende Forfattere tildeels betinget mig fri Raadighed over Formen, hvorved jeg ikke forstsaar den blotte Retskrivning, men ogsaa Ordvalget og Ordføiningen. Nødig vil jeg saaledes tillade nogetsomhelst fremmed Udtryk - det skulde da være et eller andet technisk - at indsnige sig; mange i Sproget vistnok optagne og nu gjængse, men ikke destomindre urene Udtryk (især de tydske) - vilde jeg gjerne se ombyttede med Udtryk af vort eget hjemlige Sprogforraad o.s.v., se, kjære Aasen, til Gjennemførelsen af en saadan Rensningsproces er nu netop De Manden, og jeg beder Dem derfor indstændigen om, at De velvilligen vil tillade mig:
 
1) Naar jeg har nogenlunde bestemt og ordnet Valget af de enkelte Læsestykker, at forelægge Dem den hele Indholdsliste til Gjennemsyn og Prøvelse,
 
2) at tilstille Dem enten i Manuskript eller efter første Korrektur, den hele Bog arkeviis, for at De kunde lade en rensende Haand gaa gjennem det Enkelte og det Hele, hvorved den fornødne Enhed idetmindste i den ydre Form, vilde vindes. Det forstaar sig af sig selv, at jeg, for ikke altfor stærkt at tage Deres Tid og Taalmodighed i Beslag vil forsøge selv en Udjævning af de mest iøinefaldende Uligheder, og en Rensning af de mest paatagelige Synder mod Udtrykkets Reenhed.
 
Men jeg tiltrænger Deres Hjælp ogsaa i andre Henseender. Blandt Gjenstande, som jeg ønskede omhandlede i Bogen ere tvende, til hvis Behandling jeg forgjæves søger min Mand; de ere: "Mindesmærker fra Oldtiden" og "Vore Mærkedage" eller (nogle af vore Mærkedage). Jeg finder, at begge disse Gjenstande, hvoraf den første vilde vække Almuens Sands for Oldtidsminderne, deres Bevarelse, en forsigtig Omgang med deres Opgravning o.s.v., og den anden skjærpe den historiske Sands, i høi Grad egne sig til Optagelse i en Læsebog for Almuen. Vil De have den Godhed at paatage Dem en kort Bearbeidelse af disse Emner, jeg, at man heller ikke bør udelukke fra Bogen Prøver af Landsmaalet, hvilke jeg tænkte at tilføie Bogens Slutning til Læsning for de videstkomne Børn; men her er jeg desværre paa en saa godt som fremmed Mark. Min indstændigste og for Øieblikket sidste Anmodning til Dem er derfor, at De baade af Deres eget og Andres Forraad af dette Slags vilde gjøre mig et to á tre Ark stort passende Udvalg baade af Prosa og Poesi saaledes, som De kunde tænke Dem det velbehageligst for Almueskolen baade fra Indholdets og Formens Side. Ganske udmærket af Dem vilde det nu være, om De indledede dette Afsnit med nogle faa, kjærnefulde Betragtninger over Modersmaalet og deri paavise, i hvilket Forhold enhver Norsk og Almuesmanden især, bør sætte sig baade til Talesproget og det nu bestaaende Skriftsprog.
 
Kjære Aasen, lad mig nu ikke beskjæmmes i mit Haab til Dem; deri bestaar netop min Vexeltrækning paa Deres Navn, at jeg baade til høiere Vedkommende og til Mange af mine Medarbeidere har udtalt en sikker Forhaabning om Deres deeltagende og kraftige Medvirkning. Med særdeles megen Agtelse
 
Ærbødigst
P.A.Jensen.
Oslo den 22 Marts 1859.
 
Maaske vil De beære mig med et Par Ord til Svar, i Midten af Mai maatte jeg have Bidragene.  
 
-
Brev nr. 10, «Nokre brev til Ivar Aasen 1852-1893», i Brev og dagbøker ved Reidar Djupedal.
-
Merknader Reidar Djupedal:
Originalen ligg på UBO, brevsamling nr. 174.
 
Dette brevet er før prenta i «Norsk Skuleblad» 1957, nr. 45, 9. nov., s. 1073 f. Sjå elles Br. nr. 234 og Br. nr. 235 med merknader.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009