Marius Nygaard, 20.9.1859

Bergen 20/9 59.

 

Hr. Ivar Aasen!

 

Jeg vover endnu engang at henvende mig til Dem, og beder Dem heller ikke denne Gang tage det ilde op, thi det er ogsaa nu i Anledning af Sprogsagen jeg vilde raadføre mig med Dem. Sagen er denne. Det er oftere blevet omtalt blandt mine Bekjendte her, at man savnede en liden Grammatik over det nynorske Normalsprog, som kunde tjene til en Veiledning for dem, der uden at kunne eller ville foretage noget dyberegaaende Sprogstudium, ønskede at tilegne sig dette Sprog. Savnet føles især paa en Skole, hvor en af mine Venner underviser i Norsk, men ogsaa af flere andre, som læse "Dølen" og interessere sig for Sagen, men som dog ikke kunne gaa til Sproget gjennem det for almindelige Folk vanskeligere oldnorske Sprog. Det faldt mig derfor ind, at jeg kanske kunde forespørge mig hos Dem, om De ikke ogsaa fandt, at en kortfattet norsk Grammatik maatte gjøre Nytte. Vistnok er det saa, at nogen constant Sprogform, hvori alle ere enige, endnu ikke er fremkommen, men Uenighederne ere dog kun i uvæsentligere Punkter, og selv "Hungrvekja" staar dog igrunden Deres Normalform temmelig nær, saaat en Grammatik, som lagde Deres Form til Grund, maatte kunne lære Folk at forstaa alt, hvad der er og vil blive skrevet paa Norsk. "Dølen" sendte ogsaa engang ud en slags Fortegnelse over de norske Former, som havde samme Hensigt, men dels var dette saa lidet, at det var ikke meget bedre end intet, og dels var her ikke altid de reneste og retteste Former opstillede. – Hensigten med disse Linier var derfor at spørge Dem, om ikke De vilde gjøre saadan en liden Grammatik, eller, hvis De paa Grund af andre Beskjæftigelser ikke havde Tid eller Lyst dertil, men forøvrigt fandt Tingen gavnlig, De vilde raade mig til at gjøre det. Jeg ved vel, at saa liden Bog, som dette vilde blive, vilde Udarbeidelsen være mig vanskelig nok, og man kunde betvivle, at noget ret og godt vilde komme ud af det, om jeg paatog mig det alene. Men, hvis jeg turde bebyrde Dem med det, kunde jeg jo sende Stykke for Stykke ind til Dem, saa kunde De bedømme min Duelighed og fraraade mig Arbeidet, om jeg ikke fandtes duelig nok, eller rette paa det, som De selv vilde. Jeg havde tænkt at behandle fire Avsnit; kortelig om Udtale, Stavelser og Betoning – Conjugationen – Declinationen – Orddannelsen, men det vilde naturligvis kun blive et Uddrag af, hvad De paa forskjellige Steder har udviklet. – Vilde De tage nogen Notits af dette og engang ved Leilighed sende mig et par Ord om det, vilde det være mig overmaade kjært.

Ærbødigst

Marius Nygaard

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]