M. B. Landstad, 16.10.1855

Til Hr. Ivar Aasen.

 

Naar jeg herved oversender Dem 1 Expl. af Luthers aandelige Sange, saa skeer det ikke for at pege dette lille Arbeide frem som noget fortræffeligt – tvertimod; jeg er fast undselig derved, da jeg noksom erkjender dets Ufuldkommenhed i flere Henseender. Men det skeer væsentlig for at bede Dem bevise mig den Tjeneste at gjennemse det, og sige mig Deres Mening derom. Specielt er det de i Salmeoversettelsen benyttede Ord af Folkesproget, som jeg ønskede Deres Mening om, hvorvidt de passende kunde anvendes saaledes, eller optages i norsk Kirkesprog – om vi saa maa kalde det. Jeg veed nok mange ryste paa Hovedet derad. Der er nu f. Ex tarv (turfa) i Sl. No 28; et prægtigt Ord, kort og godt for Almuen let forstaaeligt. (De Danske have i gl. Salmer gjengivet det med tør f.E. "I denne søde Juletid tør man sig" for tarv – det er en Trang at fornøie sig. Deri er jo en langt anden og bedre Mening.

Tør vi fremdeles beholde det gl. fritt (friđr) i sidste Vers af samme Salme? Saa er det Ordene Tjeld, Hjell, Mon (Mun) i No. 5. Ordet Stett sammesteds liker jeg ikke selv, og skal see til at kaste det bort. Fremdeles tvaar, droges – et Grand usams, flømmer – Viv – Mø – sæl, etc., samt en Deel Talemaader: nu er Leed af Lage o.fl. Det vilde være mig kjært at erfare Deres Mening herom, saavelsom forøvrigt om Sagen. De kjender nu de fleste af disse Salmer fra Kingos Salmebog. er der nogen af disse, som De ønsker hellere at beholde nærmere i den gamle Form?

Ordet Elskov i No 14 – hvad siger De derom. Tør vi optage dette Ord? Kjærlighed er saa langt og uledeligt i Poesi, og i den egentlige Betydning af Elskov, som formeentlig er sammensat af elsk og hug, ligger dog ikke noget Uædelt, ingen Hentydning til den sandselige Lyst – mere end i Ordet Kjærlighed. Paa det Sted, hvor det er brugt, er der netop Spørgsmaal om et stærkt Udtryk – Liebe Brunst siger Luther. Vi bruge dog ogsaa om Guds Khed Verbet elske, hvorfor ikke ogsaa Substantivet?

Der er også andre end de her forekommende Ord, som jeg ønsker at kunne benytte i Salmesangen, f.E. lýt, trega, fræg, Odd o.fl. Hvad siger De herom?

De mange stygge Trykfeil faar De oversee; det er rigtignok til at harmes over. Dersom De selv vilde forsøge Dem i Salmedigtning, og sende mig noget deslige, vilde det være mig kjært.

Fortryd ikke paa, at jeg hermed uleiliger Dem! Og modtag naadigst Hilsen fra Deres forbundne

MB Landstad

Frhald 16 Octbr 1855

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]