Carl Richard Unger 20.4.1851

Christiania 20. april 1851.

 

Gode Ivar Aasen!

 

Mange Tak for Deres kjærkomne og hyggelige Brev hvoraf jeg seer at De befinder Dem vel, og at Supplementerne til Ordbogen fremdeles er i Tiltagende; naar alt kommer til alt, skal De see at man vil gjenfinde hvert eneste gammelt Ord. Jeg kan ikke andet end ærgre mig lidt over "Hyvre", at jeg ikke vidste at søge det paa det rette Sted, men jeg havde sat mig saa i Hovedet at Høvre skulle være den eneste rette Form, da man efter den østlandske Udtale ikke kan vide det rigtige. Ved andre som ere kjendte fra det gamle hjelper naturligvis denne Kundskab, og det er derfor meget vigtigt at De ofte har anført Ordene ogsaa efter østlandsk Udtale i den alphabetiske Orden; thi for dem som ikke kjende noget til det gamle Sprog, er de det da endnu vanskeligere.

Trønnes befatter sig nu med den valderske Dialekt da han skal besørge Trykningen af Fortsættelsen af Reglo aa Rispo. Jeg hører at han, ligesom jeg ogsaa lagde Mærke til, har opdaget at a og e (ø) i Infinitiv i denne Dialekt afhænger af Rodvokalens Korthed eller Længde, er denne i det Gamle kort ell. uaccentueret og uden Position har Infinitivet a, fara, taka, koma; er den lang (ved oprind. lang Vokal ell. Position) faar det e (ø): bitø, fattø, kastø; dog regnes j med en enkelt Consonant ikke for at gjøre Position: velja. Det er mærkeligt med de nøiagtige Dativformer i den Dialekt ogsaa ved Pronominerne, mino Masc. Neutr. minnø, Fem.

Baarlaam og Josaphat er nu færdig og jeg sender Dem herved et Exemplar heraf, der kommer fra os begge Keyser og mig.

Jeg har nu forberedet Didrik af Berns Saga til Trykning, og formoder at der snart vil begyndes paa den. Jeg har Lyst til at afskrive nogle Prøver for Dem paa Sproget i denne Saga.

A þessari stundu allri hevir verit mikill ofriđr milli Atila konongs i Hunalandi oc Osantrix konongs i Vilcinalandi oc hava imsir sigr oc imsir usigr. Atila konongr hevir styrcnat mikit oc aflat ser viđa vinattu af agætum hofđingiom oc rikismannum var hann oc þoccasæll i sinu riki viđ alt lanzfolkit. vildu þar allir liva oc deyia sem hann var. En hann matti sialfum ser eigi meira liđ vinna af allu lannzfolkino. firir þvi at engi mundi skipti a vilia gera hofđingiom innan lannz. međan hann var hœgr allum þeim er hann scyldi stiorna. firir þvi at illt þyckir flestum undir ofmiclu ofrelsi at bua.

Osantrix konongr hafđi fengit scaplyndi er hann leiđ upp a aldr. en þa hafđi hann er hann var yngri. Gerđiz hann sva harđr ivirbođi. at lyđrinn sa er i var landino fec varla borit þetta hit þunga oc er hann lagđi a hals hverium manni. Treystiz hann viđlendi sino oc fiolmenni oc var æ þvi grimmari a hendr þegnum sinum innan lannz til fear er meira var honom fœrt. hafđi hann oc hvern at fekaupum ser rikan oc orikan. iamvel sialfs sins hirđ sem bondann eđa kaupmenn utifra. Sva oc þo at hann fengi sinum riddarum len til sinna mala at hava at þo vildi hann sialfr vera syslumađrinn. at hann hefđi þa ivir setta. Fœrđu þeir aldrigi hanum sva mikit at hann fryđi eigi æ iammioc. kom oc aldrigi sva mikit i hans garđ fe eđa vistir at eigi var æ sem i svelg bæri, oc æ var þar sultr oc seyra. Varo a hveriom tolf manađom utbođ mikil oc stor. sem þat þotti allum at vanum međr þvi at hann atti iamnan viđ mikinn ofrid at skipta. þar sem Atila konongr var. firir þvi at hann lagđiz mioc a rikit firir hanom. oc hvarr þeirra firir ađrum. En hitt þotti allum umfram þat sem vera matti oc hovino gegndi. at þegar er ofriđrinn geck af hanom hinn mesti. at hann lagđi þegar gioldin oc avarkostina a alt folkit er i var landino. oc hann nađi kyrrsætino. Dro hann oc eignir annarra manna undir sec oc frændr sina. firir þvi at allir varo þeir a eina boc lærđir til frekunnar. Var þat oc eitt ro hans þegnum. er hann var i hernađi or landino brottu. væntu oc allir at hann skyldi noccot sinni sva or rikinu fara i hernađ. at hann skyldi aldrigi aftr coma. fegnir væri þeir allir duolenni. en allir ottađuz heimquamuna hans.

Velent gerir einn flygil en þa er gorr var þa er þvilikazt sem fiađrhamr væri fleginn af grip eđa af gambr eđa af þeim fugl er struz heitir.

gambr = græsk στρουθοκάμηλος struthokamelos, Struds kamelos svarer efter Lautverschiebung til gambr.

Einn konungr het Niđungr a Jotlandi. Hans menn roa a sio einn dag at fa grœna fiska til konungs bordz med logn (!!) ok nu urđu lognin sua þung at varla fengu þeir fleytt, ok sia at firir er orđit eitt tre furđulega mikit. Hvad er dette logn, jvf Nyere Landslov P. 136 ef menn kasta lognum til sildar.

Jeg længes meget efter Deres søndmørske Grammatik. Mange Hilsener fra Keyser, Munch og Lange og tænk undertiden paa Deres hengivne

C R Unger

 

 

 

[Utanpå]

S.T.

Hr. Ivar Aasen

Aasen, Voldens Postaabneri

Søndmør

 

Betalt

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]