Carl Richard Unger, 25.11.1850

Christiania 25 Nov. 1850

 

Kjære Ivar Aasen!

 

Mange Tak for Deres kjærkomne Brev, som jeg modtog for en 5–6 Dage siden. Det glæder mig at De nu befinder Dem vel og for en Stund i det mindste er kommen til Ro efter Deres 3 Maaneders Omflakken, da jeg efter hvad De oftere har ytret véd hvor ubehageligt et saadant omflakkende Liv er for Dem, og at De aldrig synes at befinde Dem vel før de har faaet fast Fodfæste paa et Sted. De kan tro det var morsomt for mig at høre fra Dem, jeg har just havt Kartet fremme for efter Deres Beskrivelse at finde Deres Opholdssted, og jeg vilde ønske at det var lige saa let at flyve derop og titte ind, ad Deres Dør, thi da skulde jeg vist ikke forsømme det, og med det samme styre Fjæderhamsen over mod Molde, hvor jeg, som De nok veed, ogsaa har Folk jeg gjerne vilde besøge.

Deres Ordbog er bleven anmeldt i Christianiaposten, for en 14 Dages Tid siden. Anmelderen anfører, at da ingen af Faget hidtil har omtalt den, saa føler han sig opfordret dertil. Anmeldesen er, som naturligt er, meget fordelagtig, og i saa Henseende tror jeg heller ikke der er mer end een Mening. For resten kommer der i næste Hefte af Langes Tidsskrift en Anmeldelse af den af Prof. Munch. Dette Hefte skulde egentlig være færdigt til Jul, men kommer formodentlig ikke saa snart. Tredie Hefte er udkommet og vel ogsaa allerede i Deres Hænder.

De husker nok jeg fortalte om Ordet Jarpe, m. fra Nummedalen og Thelemarken. For et Par Maaneder siden var jeg paa en Fodtur oppe i Sørkedalen 1 ½ Mil her fra Byen, og da hørte jeg atter der dette Ord som masc.generis i Formen jerpe.

Hvad Deres Ordbog angaar, saa hører jeg enkelte sige, at de ikke finder det ell. det Ord, dette gjælder de fornemmelig naturligvis østlandske Ord, og jeg tror De vil finde en ganske God Efterhøst ogsaa paa disse Kanter. Et Ord skal jeg gjøre Dem opmærksom paa, som nok er brugeligt i hele Agershus Sift: Høvre ell. Selehøvre, n. den høie Opstander paa Seletøiet hvorigjennem Tømmerne gaar. Dette Ord hørte jeg første Gang nede hos Prof. Keyser, hvor en Mand fra Valdres kom og falbød en slig Indretning af egen Form og temmelig gammel. Keyser kjendte Ordet men jeg havde aldrig hørt det før, og forunderligt nok hører jeg nu at alle andre kjender det, i Thelemarken bruges det ogsaa. Det er da hyggeligt at vide, at der paa de Kanter hvor Sproget har vedligeholdt sig bedst og renest, endnu kan være saa meget at samle og lære. Gid De maa være saa heldig at opdage Verb. evle og gine, skulde ikke ogsaa lite (leit) være at opdrive.

Da jeg var i Stockholm for et Par Aar siden, afskrev jeg en Saga ell. snarere Eventyr, Konrads Keisersöns Saga, som jeg ikke tror jeg nogensinde har vist Dem. Den var længe kommen bort fra mig, men jeg dog fundet den igjen, og har nu laant den til min Søstersøn Hans Kinck, der samler til en gammel norsk Læsebog og i den Anledning har læst den igjennem. Der forekommer det søndmørske Ord Snaald, der staar nemlig fortalt om to Slanger som legede Boldspil, og kastede Boldene med sporđum og tog dem igjen med snaldum. De senere Haandskrifter har forvandlet det sidste Ord til svialdum men den ældste og bedste Membran har den ordentlige Form.

Det er mærkeligt hvor mange gamle Ord der endnu brugtes i det 17de Aarhundrede. Hans Kinck har noteret adskilligt under Læsningen af gamle Dokumenter i Rigsarkivet. Jeg hidsætter adskilligt, da det kanske kunde have nogen Interesse for Dem: Fra Sigdal 1674: Saa haffuer han taget en dumdristig hoerkarll til sig fra Bragenes, som aldeelis inttet hafuer ved at hætte (at resikere, sætte paa Spil) ogh ladet hannem forrette Schiffte o.s.v. Fra 1664 "landkyndige og laugkiøne folck". Fra Laurvig 1665: "En Quindes Persons tuehermighed udi hendis barne faders Rette och sandferdige bekjendelse". "det tuehermede Quindfolk" "offuen forsckreffene tue hermige Qvindfolch. "det er næt thalt: end sider schreffuet till høie Ministris."

Her er ingen videre Frygt for Cholera, den holder i et enkelt Strøg ude paa Grønland og Tilfældene uden for dette ere yderst faa. Den har ogsaa nu været i betydeligt Aftagende, de sidste 3 Døgn har ingen været angreben, dog skal der nu være det eet Tilfælde igjen. For resten gaar alt sin jævne Gang, undtagen Theatret som halter lidt, da det staar paa svage Fødde.

Barlaam og Josaphat haaber jeg skal være færdig til Nytaar. Til næste Aar tror jeg, vi kommer til at tage fat paa Didrek af Berns Saga, jeg har i den Anledning faaet laant op fra Kjøbenhavn de to Papirhaandskrifter som findes i den Arna. Magn. Samling, saa at hele Apparatet til Udgaven nu befinder sig her i Christiania. Virkning af Fortalen til Strengleikar. Lange, Munch og Keyser beder hilse Dem, og vær mest hilset fra

Deres hengivne og Dem stedste i Minde bevarende

C R Unger.

 

[Utanpå]

S.T.

Hr. Ivar Aasen

Aasen pr Voldens Postaabneri

Søndmøre

 

betalt

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]