Anders Reitan, 8.4.1857

S.T Hr. I. Aasen!

 

Deres Brev af 30te f.M. modtog jeg igaar og skal straks søge at besvare det. Det glæder mig at erfare, at jeg har gjort Dem nogen Tjeneste med, hvad jeg har sendt Dem; det skal opmuntre mig til fremdeles at have den Ting i Erindring. Først skal jeg, da jeg ser, det er Dem om at gjøre at vide hvor Ordsprogerne høre hjemme, gjøre opmærksom paa, at de Ordsprog, hvis Hjem ikke er betegnet, alle er samlede fra Aalen. – Betydning af: "En skul (d.e. skulde) slaa Ryssen (ɔ: Smaagutten), der (hvor) en saag en" – er denne: Smaaguttene er kjendte for saadanne, som altid burde tugtes, slaaes. "Ryssen" hedder nok Ryssan i Pl., men har her Singularis, fordi Ordet her tages i en almindelig Bemerkning. "Hestan trivs int, sjer en int (ɔ: dersom den ikke ser) Ma'n i Skjorten" ɔ: dersom Mannen ikke har den Omhu for den, at han endog gaar i Stallen om Natten (ti man plejer jo da at gaa i bare Skjorten i Stallen). Omtrent samme Mening ligger i et andet Ordsprog: "Hesten e som Ma'n e", ɔ: passer Manden sin Hest vel, saa er Hesten ogsaa bra. "No kjem je aa, saa Sleva". Sleva ɔ: en Øse, som stedse maa være med ved Kogningen. Naar en, som stedse vil snakke med og holde sig fram baade i Tide og Utide, saaledes kommer, afvises han med: "No kjem je aa, sa Sleva". "Rose kvar si Søle osv" er fra Kvikne. Ordet "Søle" er ellers saavidt mig bekjendt ikke brugt foruden i Ordsproget "Des fler Kokke, des klænar Søle"; dette hedder i Aalen: "De' fler Kokka, de' klenar e Søe (bestemt)." Efter dette kunde kanske Søle og Sø (Vandet, hvori man have kogt Kjødvarer) være det samme. "Graat etter Skryplaat". Skryplaat = her Latter, fordi denne som oftest er "skryp" = "ryr" ɔ: varer kort. "Han hoppe, der Hagan e laagast". Haga ( ell. Haaggaa) betyder foruden Have ogsaa Gjærde som Stenhaga, Enhaga, Skjihaga i Aalen, Hollaalen og Tydalen og tildels Røraas, hvor det ogsaa hedder Gar (l). "Haga" er Røraas Dialekt, haaggaa de andre nævnte Bygder. – Ordet hole (heromkring høle) har intet andet Substantiv, saavidt mig bekjendt, end Høling, uden forsaavidt det er det samme Ord som hjøle (samme Betydning og bruges ligesaa ofte, i Aalen og deromkring); thi dette hedder som Substantiv Hjøl (Jøl). Dette sidste Ord betyder nok ogsaa Sludder, Sniksnak og kunde ogsaa som saadant bruges om Smiger, da Smigreren jo igrunden kun sludrer, taler, hvad han ikke mener. [Fotnote i marg: Se om dette Ord paa indlagte Lap] "Kjemre" bruges paa Kvikne i samme Betydning som i Rennebo; i Aalen hedder det kjømre (i Samensæt. kjømres) og bruges især om Romme, der kjærnes; Substantivet hedder Kjømmer. "Rommen står som i Kjømmer", altsaa nys før den bliver til Smør. Ordet "grøfje" betyder det samme og kommer vel af Grop (grov), fordi Fløden bliver grov, kornet. At p gaar over til f. kjender De. Mens jeg taler om f skal jeg opholde mig lidt ved det. Adj. staut heder paa Røraas i Hverkenkj. stauft, rau (rød) – rauft, dau (død) dauft, aangnau – aangnauft, snau (haarløs) – snauft. De ytrede noget om dette isommer; derfor erindrede jeg dette. Imperfektet aagte hedder i presens aag eller eg, iflæng; almindeligt bruges dog aag i Enkeltt. og eg i Fl. Nylaa (Eftergræs) hedder paa Røraas Nylaag. Laag eller Laa bruges ikke uden om Vand, hvori Noget er udkogt (Birklaag) og om gamle nedfaldne Træstammer. [Fotnote i marg: I sidste Bet. har M. Fl. Læg (langt æ)] I Betydningen af Eftergræs bruges det ikke uden i Sammensætning og er da Hankjønsord ligesom ogsaa i Bet. af Mand; i Betydningen af Træ er det Hunkjønsord.

For de meddelte Oplysninger om Tunu, stømne se osv. takkes De meget. Kjender De "Lur" i Bet. af "Slummer"? – Men det bliver alt Aften. Skulde De senere skrive mig til om saadanne Ting, skal jeg med største Interesse svare Dem, - saa derfor behøver De ikke at frygte, om De end ikke har Tid til skrive mig til saa tit. Kommer De paa disse Grændser, haaber jeg, De ikke stryger mig forbi.

Vi lever, Gudskelov, vel. Vær kjærlig hilset fra Deres forbundne

A. Reitan

Kvikne D 8de April 1857

 

[Utanpå]

S.T.

Hr. Sprogforsker I. Aasen!

Kristiania

 

Betalt 6

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]