Anders Reitan, 15.7.1856

Hr I. Aasen!

 

Som jeg haaber med Nærværende at naa Dem i Trondhjem, skal jeg straks sende Dem et Par Ord. Siden De forlod os, har jeg erfaret, at det omtalte Ord Hese (i Kobaandet – jeg ved ikke, hvordan det skrives) ogsaa her i Kvikne er kjendt. Bevidste Led i Baandet kaldes her stedse Kringherse (ell. Kringhessje). – Bisol kaldes her Solgjill, dels ogsaa Solgjigg, men betragtet som Mærke, Forbud paa et vist Slags Veir, Værur, man siger til Exempel: De bli Stygvær, før de

sto slik "Ur" [fotnote i marg: Ikke det samme som "yr"] førri So'ln i dag. – Et Ordsprog hørte jeg ogsaa forleden: D'e godt aa buss'i Baa (busse i Begge ɔ: gjøre sig godt med, mæske sig i to Slags Mad ell. Drik). Meningen er omtrent den samme som i Ordsproget: "De ene Goe skjæmme itt de andre Goe ud", eller endnu rettere: det ene Gode gjør ikke det Andet overflødigt.

Det skulde være mig inderlig kjært, hvis jeg for Eftertiden kunde være Dem til Tjeneste med Et og Andet, ligesom jeg ogsaa tør gjøre mig Haab om, ved at henvende mig til Dem med Forespørgsel om adskillige Ting, at modtage de forønskede Oplysninger fra Dem.

 

Forbindligst

A Reitan

 

Kvikne d 15de Juli 1856

 

[UTANPÅ]

S.T.

Hr. Sprogforsker Ivar Aasen!

Trondhjem

 

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]