331 Arbeidsmelding for 1874, 25.1.1875

Til Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Idet jeg nu, ligesom ved de foregaaende Aarsskifter, skal give en kortfattet Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar, maa jeg foreløbig sige, at jeg denne Gang har kun lidet at berette, da de Arbeider, som jeg i den sidste Tid har syslet med, kun ere en Fortsættelse af noget, som var forhen begyndt og som for det meste allerede er omtalt i en foregaaende Beretning.
 
Det har saaledes allerede før været bebudet, at der, efter at Arbeidet paa den store norske Ordbog var afsluttet, skulde gjøres Anlæg til en dansk-norsk Ordbog, omtrent i Lighed med Grønbergs dansk-tydske eller Borrings danskfranske Ordbog, dog helst anlagt efter en mindre Maalestok og kun omfattende alt det nødvendigste. Et saadant Arbeide har da ogsaa længe været paatænkt, men dog ikke foretaget for Alvor, da det først var nødvendigt at samle saa meget som muligt af det norske Ordforraad, og det desuden ved de foreløbige Forsøg har viist sig, at Arbeidet vilde kræve en lang Forberedelse. Der er altid en vis hinderlig Omstændighed ved saadanne Arbeider, nemlig den at man aldrig kan have det hele Ordforraad saa vel bevaret i Hukommelsen, at man for hvert enkelt Begreb strax kan vide at træffe paa de bedste dertil svarende Udtryk; og man finder saaledes altid en Trang til at have Ordene sammenstillede i visse Grupper og Afdelinger efter deres Betydning, altsaa i et Slags logisk Ordning, omtrent som i Roget's Thesaurus for det engelske, eller Sanders's Sprachschatz for det tydske Sprog. Da jeg allerede længe har kjendt noget til denne Vanskelighed, har jeg ogsaa for mange Aar siden gjort et Forsøg til en saadan begrebsmæssig Ordning af de norske Ord; og den Ordliste, som jeg dengang fik i Stand, har siden faaet mangfoldige Tillæg, efterat det norske Ordforraad var blevet fuldstændigere samlet. Men ved alle disse Tillæg blev denne Ordliste efterhaanden saa overfyldt og forviklet, at den høilig behøvede en Omskrivning tilligemed en ny Ordning og Afdelingsmaade; og allerede dette blev da et langt Arbeide, som endnu ikke er kommet til nogen Fuldendelse. Imidlertid bør dog ogsaa dette Arbeide fuldføres, da det ei alene kan vare til stor Nytte som Forarbeide til den omtalte Ordbog, men ogsaa kunde have noget Værd som et Værk for sig selv. En systematisk Ordning af det norske Ordforraad vilde rigtignok ikke fremvise en saadan Rigdom og Fylde som de forhen nævnte engelske og tydske Ordlister; men den vilde dog ialfald vare et godt Hjælpemiddel til en Oversigt af det hjemlige Sprogstof og især til Oplysning om det ujævne Forhold, som tildeels finder Sted imellem Ord og Begreber, idet man for nogle Slags Begreber finder Armod eller Mangel paa Udtryk, medens man derimod i andre Tilfælde finder et temmelig rigt Forraad.
 
Af den Samling af norske Ordsprog, som udkom i 18 56, burde der nu gives en ny og forbedret Udgave; og dertil har jeg da ogsaa gjort nogen Forberedelse, blandt andet ved at samle alle de Tillæg, som ere forefundne i enkelte nyere utrykte Samlinger saavelsom ogsaa i ældre Skrifter. Skjønt disse Tillæg ikke ere saa ganske ubetydelige, havde jeg dog ventet at finde noget mere, idet jeg altid formoder, at der i en eller anden Deel af Landet endnu maa findes adskillige gode Ordsprog, som ikke hidtil have blevet optegnede. Imidlertid har jeg dog nu et temmelig rigt Forraad, og derfor agter jeg ogsaa at gjøre en strengere Sondring af Indholdet og fraskille et og andet, som enten er af fremmed Herkomst eller har mindre Værd, da nemlig saadanne Ordsprog skulde enten udelades eller ogsaa kun behandles som Tillæg eller Varianter til det ægte hjemlige Forraad. Og da en ny Ordning af Ordsprogene tildeels ogsaa kan være nødvendig, vil det vel blive tjenligst at foretage en ny Omskrivning af den hele Samling.
 
For endeel Aar siden skrev jeg et Register over norske Personsnavne, som blev indført i Tidsskriftet Folkevennen for 18 55. Senere har der været mange, som have yttret Ønske om at have et saadant Navneregister i en Bog for sig selv; og især har der jævnlig været Spørgsmaal, om hvorvidt Navnene ere gamle norske eller nyere og fremmede. Jeg har derfor længe tænkt paa at omgjøre det ovennævnte Register til en liden Navnebog; men for det første have andre Arbeider været i Veien, og dernæst vilde jeg gjerne have den norske Navnerække saa fuldstændig som muligt, ligesom jeg ogsaa ved enkelte sjeldnere Navne gjerne vilde have Oplysning, om hvorledes de udtales i de Bygder, hvor de ere i Brug. Hertil behøvedes da en foregaande Undersøgelse, og denne er endnu ikke ganske tilendebragt. Imidlertid har jeg foreløbig dannet mig et særskilt Register over alle de gammel-norske Personsnavne, som forefindes i Diplomatariet og Jordebøgerne og de historiske Skrifter; og dette Forarbeide vil da ogsaa være til god Hjælp for Bedømmelsen af det nuværende Navneforraad.
 
Det er saaledes Skrifter, som have været paatænkte og forberedede; men intet af dem er dog i Løbet af det sidste Aar blevet færdigt til Udgivelse. Det gaar sædvanlig seent med saadanne Ting; og dette kan i en vis Henseende have sine Fordele, da der nemlig aarligaars udkomme adskillige Skrifter, som give mere Oplysning om Tingene og tildeels ogsaa byde mere Materiale til Sammenligning. (Til Exempel herpaa kan jeg nævne den gamle Biskop Eysteins Jordebog, som vil blive til fortræffelig Oplysning om Personsnavne og Stedsnavne, men hvoraf hidtil kun en Deel er udkommen). Der er saaledes altid Anledning til at gjøre nye Optegnelser og samle rigere Materiale; men disse Optegnelser ville naturligviis ikke komme Almeenheden til nogen Nytte saa længe som de ikke ere bearbeidede til et eller andet Slags Afhandling; og denne Bearbeidelse er det netop, som altid falder besværligst. Jeg har ofte beklaget, at en vis Deel af Aaret gaar næsten tabt for mit Arbeide, da jeg nemlig i den mørkeste Vintertid sædvanlig er meget ilde oplagt til at skrive eller forfatte noget; og forøvrigt vil ogsaa en Udarbeidelse af en Afhandling til enhver Tid koste mig megen Møie. Jeg maa ansee det som en Lykke, at jeg dog engang blev færdig med det langvarige Arbeide paa den norske Ordbog; men der var ogsaa meget mere, som jeg havde tænkt at udrette. De Arbeider, som jeg her i det foregaande har omtalt som paatænkte eller forberedede, ere egentlig kun en Deel af det, som jeg endnu havde tænkt at gjøre; men disse Arbeider ville allerede kræve saa megen Tid, at jeg for Øieblikket ikke tør tale om noget mere.
 
Christiania den 25de Januar 1875.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 30.
 
- L[aurits] S[tephan] Borring: «Dansk-fransk og fransk-dansk Haand-Ordbog».
 
- «Deutscher Sprachschatz geordnet nach Begriffen von Dr. Daniel Sanders», bd. 1-2, 1873-77 (sjå Lista nr. 416-17).
 
- «Biskop Eysteins Jordebog (Den røde Bog)», utg. ved H. J. Huitfeldt[-Kaas], [1873-]1879.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009