322 Ola Vindsnes, 18.10.1873

Til O. Vindsnæs.
 
Det er allerede længe, siden Deres sidste Brev kom hertil; og desuden mindes jeg ogsaa at jeg i forrige Aar fik et Brev fra Dem, som ikke blev besvaret, saa at jeg nu har saare meget at bede om Undskyldning for. Aarsagen til denne Forsømmelse er nu tildeels den, at jeg ved adskilligt Arbeide blev forhindret fra at svare med det samme, saa at Sagen altsaa kom i Langdrag. Saa er det ogsaa den besynderlige Omstændighed, at det altid falder mig saa besværligt at skrive Breve og at jeg derfor har større Ulyst til dette end til andet Slags Arbeide. Jeg er saaledes bange for, at der blandt mine mange Bekjendte nord og syd igjennem Landet vistnok ere flere, som have undret sig paa, at de ikke have noget Brev fra mig. I flere Aar var jeg nu forheftet med et stort og langvarigt Arbeide (nemlig en ny Ordbog); dette blev jeg da endelig færdig med nu i Sommer; men imidlertid seer jeg, at der altid bliver nok at gjøre, og sædvanlig noget som kræver lang Tid og meget Hovedbrud. Imidlertid faar jeg nu være glad, saa lange jeg kan udrette noget, som kan være til Nytte. Hvad jeg mest anker paa er det, at jeg ikke har faaet skrive noget, som kunde være til Fornøielse for Almuen; thi disse store Bøger om Sproget er noget som Almuesfolk vanskelig kunne skaffe sig, og som de heller ikke kunne have nogen Fornøielse af. Jeg havde nu større Lyst til at udgive nogle smaa Oplysningsbøger for Almuen, hvori jeg tillige kunde faae Leilighed til at vise Prøver paa hvorledes Almuens gamle Maal skulde rettest anvendes; men dette er nu saa længe blevet opsat og tilsidesat, at det nu er uvist, om der kommer noget ud af det.
 
Om mine egne Sager har jeg ellers ikke meget at fortælle, da min Levemaade fremdeles er omtrent den samme, som den har været i mange Aar. Jeg sidder her imellem mine Bøger og Papirer, og er ofte ærgerlig over at det gaar saa seent med alle mine Udretninger. I de sidste tre eller fire Aar har jeg heller ikke været ude paa nogen Reise, og saaledes har der da været endnu mindre Omskiftelse end forhen. Jeg anseer mig endnu næsten som en fremmed Person her paa Stedet og har saare lidet Bekjendtskab med Byens Folk. De Folk, som jeg helst besøger, ere enkelte Bekjendte fra Landet og deriblandt to Skolelærere fra Søndmør, nemlig Joh. Velle fra Ørsten og Karolus Velle fra Volden. Og siden vi nu fik aarlige Storthing, har jeg da ogsaa den Hygge at jeg hvert Aar har faaet gjensee mine gamle Bekjendt[e] Maurits Aarflot og Foged Daae, som jeg da heller ikke har forsømt at besøge. En yngre Søndmøring, som De maaskee kunde kjende, er Student Grevstad fra Søkelven. Han tog sin første Examen nu i Sommer, og det seer ud til at han vil staae sig godt.-
 
Nu faar jeg da bede, at De vil hilse min Søster Ingeborg fra mig og sige hende, at jeg lever vel og ikke har noget at klage over; thi om jeg endog har enkelte smaa Anfald af Svaghed, saa er det dog gaaet saa let over, at det ikke var videre værdt at nævne.
 
Jeg har ofte tænkt paa at besøge Søndmør endnu en Gang; men det er uvist, om der bliver noget af det. Jeg har nemlig i forrige Tider maattet reise saa meget og er derfor tilsidst bleven saa kjed af dette Reiseliv, at jeg altid gruer for at komme ud af den tilvante Rolighed som jeg nu befinder mig bedst ved.
 
Kristiania den 18de Oktober 1873.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - [tildeels<] ~ /til/ deels - /saa at .... Arbeide/ ~ [hkl ÷] - Ordbog ~ [var. i m. ÷] - /Imidlertid/ ~ Alligevel - /Fornøielse/ ~ Moro - /faae .... at/ - /men .... det/ - /mine/ - /Og .... besøge./ - /Nu .... da/ ~ [hkl ÷] - /og sige .... nævne./ ~ [hkl ÷] - Tider ~ [i m.:] /Da jeg i forrige T./ - /altid .... ved./ ~ [hkl ÷]
 
- Den 14. des. 1871 fortel O. V. bygdenytt og helsar frå skyldfolket på Melset. «Det er nu en temmelig lang Tid siden jeg havde den Fornøielse at tale med Dem, nemlig da De opholdt Dem paa Solnør, og dog erindrer jeg endnu vel hvorledes De viste mig nogle af Deres første poetiske Arbeider i Landsmaalet, samt var beredvillig til paa min Begjæring, at laane mig nogle Sange eller Viser, som De da havde forfattet.» O. V. er lærar i Ørskog og skular i huset åt Ivar Melset. Endå han jamleg har sett dei brev I. Aa. har skrive til Ingeborg Melset, vonar han likevel å få høyra nærare om korleis I. Aa. lever og kva arbeid han har føre seg. Til sist fortel O. V. litt om prestane i Ørskog og om den nye kyrkja som skal vera ferdig 1873.
 
- Den 19. juli 1873 minner O. V. om at han har skrive til I. Aa., og at I. Aa.s skyldfolk no har bede han skriva på nytt.
 
- Ola Vindsnes lærar i Ørskog 1839-1876. 
 
- Student Grevstad] Nicolai Andreas Grevstad (1851-1940), frå Sykkylven, cand. jur. 1878, seinare redaktør m. m. i Amerika.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009