265 Arbeidsmelding for 1864, 17.1.1865

Til den kgl. Norske Regjerings Departement for Kirke - og Underviisningsvæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarsskifter har forsøgt at give en kortfattet Beretning om mine Arbeider, saaledes skylder jeg ogsaa denne Gang at give en Meddelelse om, hvad jeg i det nu forløbne Aar har søgt at udrette for at tilveiebringe fuldkomnere Oplysninger om Landets Sprog. Denne Gang har jeg rigtignok den Fordeel at kunne nævne et afsluttet Arbeide, nemlig den nye Grammatik, som endelig udkom i Trykken i Marts Maaned sidstleden; men denne Bog var da ogsaa længe bebudet og ofte omtalt i mine foregaaende Beretninger, saa at jeg nu ikke kan have noget synderlig mere at tilføie. I denne nye Udgave har jeg da endelig søgt at fremstille dette Sprog som et virkeligt Sprog, og saaledes at gjennemføre en Plan, som allerede, da den første Udgave var udkommen, blev tilraadet og samtykt af kyndige Mænd, og som jeg ogsaa ved modnere Overveielse netop fandt at være den rette. Besynderlig nok, har jeg endnu ikke seet nogen Anmeldelse af denne nye Bog. Efter al Sandsynlighed maatte den paa visse Sider faae en uvenlig Modtagelse, da der nemlig er saa mange, som have dannet sig en ganske anden Forestilling om Tingen; men alligevel kan jeg dog ikke finde, at Bogens Plan burde være anderledes.
 
Det nærmeste Arbeide som nu forestod, var at ordne og bearbeide Stoffet til en ny Ordbog og at søge nærmere Oplysning om adskillige Ord, som endnu vare noget tvivlsomme. En Forberedelse hertil var allerede forhen begyndt, og Arbeidet kunde nu drives mere stadigt, efter at Grammatiken endelig var færdig. Idet jeg nu havde begyndt paa en nøiagtigere Ordning af Tillæggene til den gamle Ordbog, foretog jeg ogsaa i Løbet af Sommeren en Reise til Hallingdal, Sogn, Voss og Nordhordland, for at samle adskillige nye Oplysninger fra disse Egne. Udbyttet af denne Reise blev rigtignok ikke synderlig stort, da jeg kun opholdt mig i kort Tid paa hvert Sted, eftersom jeg frygtede for, at et længere Ophold vilde medføre alt for megen Tidsspilde. Imidlertid fik jeg dog nærmere Bekræftelse paa adskillige Formodninger angaaende Brugen af enkelte Ord; og ialfald havde jeg dog den Tilfredsstillelse at høre, at Dialekterne ikke just holde paa at forsvinde saa stærkt, som man i de sidste Aar har villet fortælle os. Tvertimod syntes jeg overalt at finde, at Sproget netop var i samme Forfatning nu, som for tyve Aar siden, da jeg første Gang besøgte disse Egne.
 
Det Ordforraad, som er tilkommet, efterat Ordbogen var udgiven (1850), var hidtil optegnet i flere smaa Samlinger og ikke sammenført i nogen fuldstændig Ordning. I Begyndelsen havde jeg tænkt at holde alle Tillæg sammen i een Samling; men allerede efter tre Aars Forløb (1853) var den dertil indrettede Bog saa fuldskreven, at hverken Sidespalter eller indskudte Blade vilde længere hjælpe. Senere har jeg derfor kun opstillet Ordene med sine Forklaringer i en Samling for hvert Aar; medens jeg dog ogsaa har holdt et Register, hvori de tilkomne Ord for hvert Aar bleve tilføiede uden Forklaring. Men for at faae en tilstrækkelig Oversigt af alle Tillæg fandt jeg det dog alt mere og mere nødvendigt at have dem samlede i et nyt Register med tilføiede Forklaringer, om endog disse maatte blive meget korte. Et saadant Register har jeg nu i det forløbne Aar udarbeidet. Efterat dette var færdigt, og den ovennævnte Reise ogsaa var fuldført, foretog jeg et andet Arbeide, som ogsaa i flere Aar har været paatænkt, nemlig at opstille et fuldstændigt Register over det hele Ordforraad saavel i den trykte Ordbog som i de senere tilkomne Tillæg, saaledes at Tillæggene bleve indskudte imellem det gamle Ordforraad, medens Ordenes Ordning ogsaa med det samme blev forandret eller tillempet efter en forbedret Skrivemaade, saa at det hele kunde passe til den fuldkomnere Plan, som nu er fremstillet i den nye Grammatik. Dette Ordregister, som er uden Forklaringer og som tildeels er skrevet med Forkortning i de sammensatte Ord, har jeg ogsaa nu faaet færdigt. Senere har jeg desuden forfattet et Register over endeel norske Ord, som findes anførte eller omtalte i adskillige ældre og nyere Skrifter (saasom: Jensens Glosebog; Det norske Videnskabers Selskabs Skrifter; Topographisk Journal, o.s.v.), men hvis nuværende Brug er noget tvivlsom, saa at de maaskee ikke burde optages i det egentlige Ordregister, men hellere anføres i et Tillægs-Register i Slutningen af Ordbogen. (Et lignende Register over Ord af Manuskripter havde jeg allerede forhen færdigt.) Endelig har jeg ogsaa ordnet en Række af adspredte Optegnelser om enkelte Ord og samlet disse i et Register for sig selv, som for det første kun indeholder Anmærkninger om Ordenes Udbredelse, forsaavidt de ere forefundne i flere Distrikter end de, som først vare anførte. Mellem alle disse Samlinger er det ovennævnte fuldstændige Ordregister nu at betragte som Grundlaget, hvortil de øvrige Samlinger slutte sig, og hvortil de egentlig ogsaa burde være føiede, naar det kun var muligt at indrette et Ordregister saaledes, at man deri kunde faae Rum for alle de tilkommende Tillæg og Anmærkninger.
 
At dette er egentig kun Forberedeser eller Forarbeider, og enkete af dem have alerede været begyndte i de foregaaende Aar; men ved disse Forarbeider er dog Sagen bragt saa vidt, at den endeige Bearbeidese af Ordbogen nu kan begynde. Disse Forberedeser have egentig været lette Arbeider og gaaet nogenlunde jævnt; den endelige Bearbeidese vil derimod vistnok gaae seent og ujævnt. Der vil opkomme adskiligt nyt, som ikke har været optegnet, det vil ogsaa falde vanskeligt at erindre alt, som har været optegnet og benytte alt paa sit rette Sted. Og naar jeg mindes tilbage til den Anstrengelse, som jeg havde med den første Ordbog, maa jeg vistnok sige, at jeg gruer for dette nye Arbeide. Rigtignok har jeg nu visse Fordele fremfor den første Gang: de vigtigste Ord ere dog nogenlunde forklarede i den første Udgave; Sammenligningen med det gamle Sprog vil nu falde lettere, da flere gamle Skrifter nu ere udgivne, og en bedre Ordbog ogsaa er udkommen; endelig er der ogsaa nu en bedre Adgang til Sammenligning med Svensk og med de svenske Dialekter. Men imidlertid ville Fordringerne til en Ordbog ogsaa nu stilles høiere; og især maa dette gjælde om en Ordbog over et Sprog, som har været længe forsømt og ringeagtet, da Sprogets Anseelse for Fremtiden vil beroe meget paa den Behandling, som det ved denne Leilighed kommer til at faae. Foruden en Mængde nye Forklaringer vil der ogsaa blive mange Forandringer i de forrige Forklaringer, saa at en stor Deel af det, som var trykt i forrige Udgave, nu maa atter omskrives. Desuden bliver det ogsaa vanskeligt nok at behandle alt med en saadan Korthed, at Bogen ikke bliver alt for stor. Ved et løst Oversyn af det forhen nævnte Ordregister faar jeg ud, at dette indeholder omtrent 40,000 Ord; og dette er i Grunden et alt for stort Tal, da der nemlig i en saadan Ordmasse altid maa være en stor Deel, som ikke har nogen synderlig Vigtighed eller trænger til nogen særlig Forklaring; navnlig gjælder det sidste om en Mængde af sammensatte Ord, som ere saa simple og bekjendte, at man kun behøvede at nævne dem uden Forklaring, forsaavidt de ikke kunde udelades. Og for Kortheds Skyld kan det ogsaa blive nødvendigt at afholde sig fra adskillige Anmærkninger om Ordenes Oprindelse eller Forekomst i andre Sprog, især i de Tilfælde, hvor Ordene ogsaa findes hos de beslægtede Folk og ere tilstrækkelig oplyste i andre Ordbøger. Ved de særegne norske Ord burde imidlertid deres Slægtskab angives, forsaavidt som dette kan skee med Sikkerhed og i Korthed. Forøvrigt tænker jeg at Behandlingen maa blive omtrent den samme som i den forrige Udgave, dog med den Forskjel, at der nu maa gjøres en strengere Adskillelse imellem Dialektformer og de normale eller fuldgyldige Former efter samme Plan som i den nye Grammatik. Det vil nu være bekvemmest at udgive Bogen i Hefter (ligedan som Fritzners Ordbog), for at der dog kan blive en og anden Hvilestund i Arbeidet, og for at de, som mest ønske at have Bogen, dog indtil videre kunne faae en Deel af den.
 
Endskjønt det samlede Ordforraad, saaledes som ovenfor bemærket, nu er blevet meget stort, mangler der dog alligevel et og andet, som burde være med. Jeg sigter herved nærmest til enkelte Stamord eller vigtige gamle Ord, som ikke ere forefundne i Talesproget; især synes det mig underligt, at der er enkelte gamle Ord, som findes bevarede i svenske Dialekter, men derimod ikke hidtil ere forefundne i de norske; om saadanne Ord tror jeg sikkert, at de maa findes paa et eller andet Sted her i Landet, naar det kun var muligt at faae dem opspurgte. Ligeledes har jeg, ved skriftlig eller mundtlig Meddelelse, kommet paa Spor efter enkelte Ord, som jeg ikke har faaet tilstrækkelig Oplysning om. For at faae mere Vished i saadanne Tilfælde kunde det vist endnu være nødvendigt for mig at reise noget mere omkring i Landet, naar kun dette kunde skee uden alt for megen Tidsspilde og Forhaling af det nødvendigste Arbeide; men dette kan vanskelig lade sig gjøre, da de Distrikter, som jeg skulde besøge, ere baade mange og langt afsides liggende. Det nødvendigste for Øieblikket er imidlertid at bearbeide det hidtil samlede Stof til Offentliggjørelse, og dermed faar jeg da forsøge at komme saa langt som muligt. Ønskeligt skulde det være, om Arbeidet kunde skride saaledes frem, at et Hefte af Ordbogen i dette Aar kunde blive færdigt til Udgivelse; men da saadanne Arbeider pleie at gaae senere, end man havde ventet, er det vanskeligt at sige, hvor langt jeg vil kunne drive det til næste Aarsskifte.
 
Christiania den 17de Januar 1865.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 20, og eit utkast.
 
- den nye Grammatik] «Norsk Grammatik» kom ut 26. mars 1864 (sjå elles I. Aa.s dagbok), vart meld i «Ill. Nyhedsbl.» 1864, nr. 14, «Aftenbladet» 1865, nr. 113-114 (av H. Krohn), jfr. nr. 116, «Tidsskrift for Philologie og Pædagogik», Kbh. 1865, s. 54-74 (av M. Nygaard, sjå merknad til Br. nr. 258).
 
- Ordforraad]. Det finst mange førearbeid til NO, både ordlister og oppteikningar om einskilde ord og ordgrupper. Nokre av handskriftene heiter: «Register over Ordene i det norske Folkesprog. Kristiania 1848» (275 sider), «Tillæg til Ordbogen over det norske Folkesprog. December 1851 med Rum til senere Fortsættelse« [rekk til 1853], «Tillæg til den norske Ordbog (af 1850) fra 1851 til 1860 og følg.» (3 hefte, tils. 287 sider), «Register over Tillæggene til Ordbogen indbefattende de nye Ordsamlinger fra 1851 og følgende Aar (Først opsat 1853). Ind­ført for 1851-1860», «Ord-Register for det norske Maal eller Norsk Ordliste, 1864» (270 sider), «Likning med Skyldmaalom (Sammenlignende Ordregister) 1865», «Prøveblad af en ny Ordbog (Aug. 65)», «Tillæg og Rettelser i Ordbogen, Marts 1870». 
 
- Register] over ord i topografiske skrifter o. 1., sjå merknad til Br. nr. 163. Nokre av handskriftene heiter: «Samling af norske Ord som ere uddragne af forskjellige trykte og utrykte Skrifter og som mangle i Ordbogen» (40 sider), «Ordsamling af ældre Skrifter (Oktober 1852)», «Vedlæg til Ordbogen over det norske Folkesprog indeholdende Ord som ere samlede af ældre Skrifter, 1852 med senere Tillæg», «Vedlæg til den norske Ordbog, indeholdende Ord som forefindes i prentede Skrifter. Omskrivning og Forøgelse af en ældre Samling, 1864», «Register over de Ord, hvorom nærmere Oplysninger er at finde i enkelte Ordbøger eller gamle Skrifter, med Henviisning til Sidetallene i de blandede Optegnelser».
 
- Register] over ord i håndskrifter: «Ordsamling af Haandskrifter meddelte til Brug eller gjennemseede, 1865».
 
- Det finst elles mange mindre oppteikningar og utdrag frå slike lister, attåt oversyner over forfattarar og landsluter som orda er henta frå.
 
- Av arbeid elles i 1864 vart ingenting prenta då. Seinare er prenta «Ettersleng til 17de Mai» og «Talar fyre tome Stolar» (Skr. III, s. 187-200), og i «Tillegg nr. 2» er prenta « Femtiaarsfesten» og « Tjodseden».
 
- «Dei vil alltid klaga» (frå «Ervingen» 1855) vart prenta som nr. 1 i «To nye Viser», «Eegsæt 1864. Trykt hos M. A. Aarflot. Paa Johan M. Rødsæts Forlag».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009