260 Arbeidsmelding for 1863, 15.1.1864

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarsskifter har forsøgt at give en kort Beretning om mine Arbeider til Oplysning om Folkesproget, saaledes maa jeg ogsaa nu forsøge at meddele en lignende Forklaring for det forløbne Aar, uagtet jeg nok maa frygte for, at denne Beretning ikke vil blive synderlig indholdsrig, da nemlig de Arbeider, hvorom jeg skulde tale, have allerede været begyndte for længere Tid siden og saaledes ere nævnte i de foregaaende Beretninger, saa at der just ikke er meget nyt at omtale.
 
Allerede i flere Aar har jeg bebudet en ny og omarbeidet Udgave af "Det norske Folkesprogs Grammatik", og i min sidste Beretning meddeelte jeg nok ogsaa, at dette Arbeide da var færdigt, og at Bogen snart kunde komme ud. Alligevel er den dog endnu ikke udkommen. Der gik nogen Tid hen, førend der blev begyndt paa Trykningen, og siden har da Trykningen ogsaa gaaet seent, saa at alt har hjulpet til at forhale Tiden. Nu kan jeg rigtignok sige, at Bogen kunde næsten have kommet ud til Nytaar, da der var trykt 22 Ark, og det kun var 3 Ark, som nu stod tilbage. Bogen bliver nemlig 25 Ark (eller maaskee kun 24 1/2), foruden Fortalen, som vel ogsaa vil udgjøre et Ark; og det kan saaledes nu ikke vare mange Uger, førend jeg endelig bliver dette Arbeide kvit, som jeg allerede længe nok har ønsket. Angaaende Bogens Udgivelse havde jeg foreløbig indsendt en Anmeldelse til det norske Videnskabers Selskab i Trondhjem, som nemlig havde besørget den første Udgave; og herpaa havde jeg da faaet det Svar, at Selskabet havde intet at bemærke med Hensyn til en ny Udgave. Jeg søgte derfor en Forlægger paa saadanne Betingelser, at Bogen kunde være at faae for en taalelig Priis, og saaledes sluttede jeg da en Overeenskomst med Bogtrykker Malling paa saadanne Vilkaar, at Prisen for Kjøbere ikke skal blive alt for høi, og at Bogen alligevel vil blive nogenlunde godt udstyret.
 
Om Planen og Indretningen i denne Bog har jeg forklaret mig ved foregaaende Leilighed, saa at det nu kun vil blive en Gjentagelse at tale nærmere derom. Den er, som før bemærket, heelt igjennem omarbeidet og saaledes meget forskjellig fra den første Udgave; fornemmelig afviger den deri, at det for det meste kun er Grundlaget eller det almindelige Stof i Landssproget, som er behandlet i Bogens egentlige Text, medens derimod Dialekternes Egenheder og Afvigelser ere omtalte i de tilføiede Anmærkninger. Paa Grund heraf er Sproget ogsaa overalt betegnet som "Norsk" og stillet jævnsides med Svensk og Dansk. Og i Overeensstemmelse hermed finder jeg det ogsaa rettest at give Bogen Titel af "Norsk Grammatik", uden at tage noget Hensyn dertil, at man har begyndt at kalde et andet Sprog norsk, thi om endog en saadan Brug kunde forsvares i andre Tilfælde, saa burde den dog ialfald ikke optages i en saadan Afhandling, hvor Sprogene netop skulde benævnes med deres egentlige og rette Navne.
 
Endskjønt dette Arbeide som sagt, var færdigt i forrige Aar, blev det endnu nødvendigt at anvende nogen Tid til Rettelser og Forbedring i Haandskriftet, foruden til Korrektur og Eftersyn ved Trykningen. Ved Siden deraf har jeg fornemmelig syslet med adskillige Forarbeider til en ny Udgave af den norske Ordbog, og forøvrigt med Gjennemgaaelse af enkelte nyere Sprogværker og med en nærmere Granskning i det gamle Sprog, hvoraf jeg da ogsaa har optegnet betydelige Ordregistre med Henviisning til Kilderne, da saadant ofte er særdeles nyttigt at have ved Haanden; thi om man endog har gode Ordbøger, træffer det dog ofte til, at de ikke citere netop de Steder, som man helst vilde have, da nemlig de ældre Ordbøger fornemmelig have holdt sig til Sagaerne og andre islandske Skrifter, medens derimod de særegne norske have været mindre benyttede, og tildeels ogsaa først nylig ere udgivne i Trykken. Imidlertid har dog mit Arbeide for det meste bestaaet i at ordne de noske Ordsamlinger og især i at sammenstille flere mindre Ordsamlinger og slaae dem sammen til een. De Ordregistre, som jeg nu har til Benyttelse ere egentlig tre Slags. Det første Slags er de, som jeg har samlet efter egen Iagttagelse, og som ogsaa have det største Indhold og udgjøre den egentlige Hovedsamling, som bestandig har voxet og endnu kan siges at voxe. Andre ere derimod Samlinger efter Haandskrifter, som have været mig meddeelte eller som jeg har faaet Anledning til at benytte. Et tredie Slags er Samlinger efter trykte Skrifter fra de senere Tider, saasom Glossarier, Landskabsbeskrivelser og forskjellige Afhandlinger om Landets Skik og Brug. Disse Samlinger maatte for det første behandles noget forskjelligt, og egentlig var det kun Samlingerne af den første Art, som jeg indtil videre vilde betragte som Grundlag for Ordbogen. I Samlinger efter Haandskrifter fra andre Hænder er man ofte udsat for Misforstaaelse paa Grund af Læsefeil eller Skrivefeil, og i Samlinger efter trykte Skrifter har man ogsaa at vogte sig for Trykfeil, ei at tale om, at den medfølgende Forklaring ofte er meget utilstrækkelig. Efter min gamle Plan skulde derfor alle saadanne Ordsamlinger først blive prøvede ved Efterspørgsel i vedkommende Distrikter; thi ved saadan Efterspørgsel hos selve Almuen kan man baade faae Adgang til at opfatte Ordene nøiagtigt og faae tilstrækkelig Oplysning om deres Brug og Betydning, og tillige blive opmærksom paa adskillige andre Ord, som staaer i Forbindelse dermed. Og paa saadan Maade er da ogsaa de ældre Ordsamlinger blevne gjennemgaaede, og meget nyt Stof er ogsaa ved samme Leilighed kommet for Dagen; men saa har jeg efterhaanden faaet nyere Ordsamlinger, som atter kunde gjøre en ny Efterspørgsel nødvendig. Imidlertid er det dog nu den første Nødvendighed, at alt det hidtil samlede Stof maa blive bragt i fuldkommen Orden, saa at en ny Udgave af Ordbogen snart kan blive paabegyndt.
 
Skjønt der vistnok for en stor Deel vil være Adgang til at benytte den samme Ordning og de samme Forklaringer i den nye Ordbog som i den første Udgave, vil dog den nye Behandling fordre meget Arbeide, da der baade er meget nyt Stof at behandle og mange Forandringer at gjøre, og der tillige behøves en forbedret Plan for Skrivemaaden, som ogsaa vil medføre adskillige Omflytninger i Ordregisteret. Det er nemlig Hensigten, at Ordbogen nu skal behandles efter samme Plan som den nye Grammatik, saa at Ordene opstilles i deres fuldkomne Form, om endog den almindeligste Udtale kan være lidt afvigende; f. Ex. Ferd (Fær), Korn (Konn). Imidlertid bør den virkelige Udtale ogsaa angives; og i de Tilfælde, hvor Ordets rette Form er uvis, og hvor man altsaa ikke har andet end Udtalen at holde sig til, bliver naturligviis kun den forefundne Udtaleform at anføre. Ved saadanne Ord, som have en Usædvanlig eller fra Sprogets Regler afvigende Form, skulde dette paa en eller anden Maade antydes. Et fraskillende Mærke (helst et Kors) kunde sættes ved de fremmede eller unorske Ord, som man har maattet finde Grund til at anføre. Et andet Slags Mærke (helst en Stjerne) kunde sættes ved adskillige nydannede Ord, som ere brugte i Skrifter i "Landsmaalet", og som ogsaa burde findes nævnte i Ordbogen, især forsaavidt deres Form er saa naturlig og heldig, at de uden Anstød kunde bruges af Almuen selv, ifald de vare mere bekjendte.
 
Hvor langt dette Arbeide vil kunne drives i det kommende Aar, er vanskeligt at sige, men ialfald er det nok vist, at der vil gaae lang Tid, førend noget kan blive færdigt til Udgivelse. Skjønt mange Forarbeider allerede ere gjorte, er der dog endnu meget at gjøre, førend den endelige Bearbeidelse kan foretages; saaledes vil jeg endnu behøve nogen Tid for at blive færdig med et fuldstændigt Ordregister, som skulde omfatte baade det nye og det gamle Stof og tillige kunne optage de forskjellige spredte Optegnelser, som efterhaanden ere tilkomne. Desuden kunde det nok endnu behøves at gjøre en eller anden Reise for at samle nærmere Oplysninger om adskillige tvivlsomme Ting, især i de før omtalte Ordsamlinger, som ere optegnede af Bøger eller Haandskrifter. Rigtignok kan jeg ogsaa her paa Stedet ofte faae gode Oplysninger fra forskjellige Kanter af Landet; men det forslaar dog ikke til det, som behøves, og desuden er der adskillige Distrikter, fra hvilke jeg sjelden eller aldrig træffer til at faae nogen Underretning paa denne Maade.
 
Det vil altsaa blive Tilfældet, at jeg ogsaa i den nærmeste Tid vil være ligesom bunden til et eneste langvarigt Arbeide; og det seer da ogsaa ud til, at jeg aldrig faar bestille noget andet end at skrive Grammatik og Ordbog. Den utrolige Langsomhed, hvormed disse Arbeider skride frem, er noget, som ofte ærgrer mig, da jeg ogsaa havde tænkt at udrette adskilligt andet, som jeg nu ikke faar Tid til at tænke paa. Værst er det imidlertid, at de, som virkelig ønske Oplysning om Sproget, skulle vente saa overmaade længe, førend noget saadant kan komme for Dagen; ei at tale om, at det i disse lange Tider, maa see ud, som om jeg ikke havde udrettet nogen Ting, hvilket jeg heller ikke kan være synderlig vel fornøiet med. Rigtignok kan vel Aarsagen til denne Langsomhed for en stor Deel forklares saaledes, at saadanne Arbeider altid ville kræve en langvarig Forberedelse, naar de skulle være nogenlunde fuldstændige og nøiagtige, og at man her ogsaa maatte behandle et længe forsømt og ubearbeidet Stof, som just behøvede en omhyggelig Fremstilling, for at dets rette Værd skulde blive tilfulde kjendt og forstaaet. Men alligevel vilde jeg dog inderlig ønske, at Arbeidet maatte gaae noget raskere fra Haanden, end som det nu i de sidste Aar har gaaet.
 
Christiania den 15de Januar 1864.
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 19, og fleire utkast og ein kladd som er «helt omskrevet».
 
- Prenta arbeid i 1863 var: «Symra. Tvo Tylvter med nya Visor» (kom ut 20. juni 1863) og «Merkedagarne» (sjå merknad til Br. nr. 235).
 
Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009