259 Jakob Jonson Halkjelsvik, 18.12.1863

                                                                                        18de December 1863.
Til Jakob Halkjelsvig.
 
De ønsker naturligviis at see et Svar paa Deres Brev, saa snart som muligt, og jeg maa derfor haste med at fremsende de Oplysninger, som jeg har faaet. Jeg har været hos Prof. Voss, og var saa heldig at træffe ham strax, hvilket ellers er en Sjeldenhed. da den Mand altid har saa meget at bestille. Det saa ud til, at han kjendte vel til det omtalte Sygdomstilfælde, som han benævnte som en "Ischias" (eller Hofteværk), som især angriber Nerverne fra Hofterne og ned imod Foden, og som ofte kan være en langvarig og piinlig Sygdom. Men da han ikke havde Adgang til noget personligt Eftersyn eller til en nærmere Efterspørgsel, havde han dog nogen Tvivl om hvad Middel der var bedst, da det let kunde hænde, at Tilfældet stod i Forbindelse med nogen anden Sygdom f. Ex. i Indvoldene, og i dette Tilfælde maatte man tage Tingen paa en anden Maade. Efter hvad han nu kunde vide, troede han, at det bedste var at forsøge "Elektricitet" eller Paavirkning af en elektrisk Maskine, og at der kunde være Leilighed dertil ved de elektriske Redskaber, som forefindes paa Telegraf-Stationerne. Han vilde derfor raade til at søge hen til en Telegrafist enten i Aalesund eller noget andet nærliggende Sted, hvor saadanne elektriske Redskaber forefindes, saa at man der kunde berøre Maskinen og udsætte sig for en elektrisk Gjennemstrømning. Jeg beklager, at jeg forstaar mig saa lidet paa Tingen, at jeg ikke nøiagtigt kan fortælle Fremgangsmaaden, da Voss ikke havde Tid til at opskrive noget undtagen de Ord "Konstant Strøm af 15 Pladepar", som han satte paa Bagsiden af Brevet. Imidlertid tænker jeg, at en Telegrafist let vil skjønne, hvorledes Tingen for øvrigt skal udføres.
 
Ellers omtalte han ogsaa et meget simpelt Middel, som man har brugt i slige Tilfælde, og som skal baade kunne lindre Smerten og i visse Tilfælde faae Sygdommen til at vige. Dette Middel er at holde et glødende hedt Jern til Kanten af Øret paa den Side, som er syg. Man skal nemlig ophede et Knivblad eller [et] andet passende Jern, indtil det er "hvidglødende"; dette skal man da holde ind til den øverste Kant af Ørebladet (eller Ørebrusken) og saa nær, som man paa nogen Maade kan taale, uden at brænde sig til Skade. Naar dette gjentages til visse Tider, skal det have en god Virkning for saadanne Tilfælde.
 
Af de medsendte Penge vilde Voss ikke have noget, og derfor sender jeg dem da hermed tilbage. Forøvrigt ønsker jeg at De snarlig maatte faae en god Forbedring.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
- I brev til professor J. A. Voss, 4. des. 1863 (skrive av M. Aarflot og sendt til I. Aa.), spør J. J. H. om råd i eit sjukdomstilfelle.
 
- Jakob Jonson Halkjelsvik (1818-1898), bonde i Volda.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009