255 Arbeidsmelding for 1862, 31.12.1862

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings-Væsenet.
 
I Henhold til de foregaaende Beretninger om mine Undersøgelser af det norske Folkesprog, maa jeg herved forsøge at give en kortfattet Fremstilling af disse Arbeiders Gang i det nu forløbne Aar; og i denne Hensigt kan jeg da foreløbig oplyse, at et af de Skrifter, hvori Udbyttet af de foretagne Undersøgelser skulde blive Almeenheden forelagt, er i dette Aar endelig blevet færdigt; men at dette Arbeide ogsaa har optaget saa megen Tid, at der ikke er blevet noget synderlig mere udrettet.
 
Den nye Omarbeidelse af "Det norske Folkesprogs Grammatik", som allerede har været omtalt i flere foregaaende Beretninger, er nu endelig bleven færdig. Men dette Arbeide har allerede været bebudet i flere Aar og har i det Hele optaget saa lang Tid, at jeg selv har været baade forundret og skamfuld derover. Aarsagen dertil er vel nærmest den, at jeg forudsaa, at man nu vilde kræve en langt mere grundig og udførlig Fremstilling end som forhen, og at det derfor blev mig nødvendigt at anvende megen Tid paa Forarbeider og Exempelsamlinger, ligesom ogsaa at stræbe at undgaae enhver Forsømmelse eller Uorden i Fremstillingen; men dertil kom ogsaa, at jeg ikke altid var i Stand til at udholde den Anstrengelse, som dette Arbeide medførte, og at jeg altsaa blev nødt til at tage det mere mageligt, end jeg havde tænkt. Skjønt denne Bog saaledes burde have været færdig for længe siden, har det dog ikke været mig muligt at komme til Ende dermed førend nu, og endda staar Trykningen tilbage. Jeg havde ventet, at Arbeidet kunde blive sluttet saa tidlig, at Trykningen kunde have begyndt i Midten af Aaret, og Bogen saaledes komme ud før Nytaar; men ved Midsommers Tider gik nogle Uger til Spilde for mig formedelst Sygelighed, og saaledes turde jeg ikke da gjøre nogen Foranstaltning til Trykningen; og da Udarbeidelsen af Slutningsstykkerne i Bogen ogsaa gik meget seent, besluttede jeg at lade det staae hen med Trykningen til over Nytaar. Imidlertid er da de paatænkte Slutningsstykker blevne færdige for et Par Maaneder siden, saa at der nu er Leilighed til, at Bogen kan komme under Pressen og saaledes komme ud til Sommeren.
 
Den hele Bog er nu at ansee som et ganske nyt Arbeide, da den forrige Udgave kun er benyttet som Materiale, saaledes at dens Indhold her er optaget i en ny Ordning og en ny Fremstilling og desuden betydelig forøget ved adskillige Tillæg og ved nye Bemærkninger. Lydlæren er langt mere udførIig end i forrige Udgave, og den næste Afdeling, som er kaldet "Ordformer", indeholder enkelte nye Underafdelinger (saasom om Rodformer og Endelser med mere); til denne Afdeling er ogsaa det gamle Afsnit om "Overgangsformer" blevet henført, hvorimod Stykket om Orddannelsen er flyttet længere ud i Bogen. Den tredie Afdeling om "Bøiningsformerne", er bleven temmelig lang, og den gik da ogsaa meget seent fra Haanden, saa at der til denne Deel alene blev anvendt omtrent et Aars Tid. Den fjerde Afdeling omfatter "Orddannelsen" og indeholder adskillige nye Stykker; den femte Afdeling, som handler om "Sætningslæren", kan omtrent siges at være oparbeidet fra nyt af. Det paafølgende Tillæg om "Landskabsmaalene" havde jeg tænkt at lade staae omtrent som i forrige Udgave, men da Stykket endelig kom til Behandling, fandt jeg, at ogsaa dette maatte omarbeides ligesom alt det foregaaende. Derefter er tilføiet et nyt Tillæg om "Landssproget", indeholdende for det første en kort Oversigt af den almene norske Sprogform, som ligger til Grund for Dialekterne, og dernæst en kort tremstilling af de Kjendemærker, hvorved denne Sprogform adskiller sig fra de nærmest beslægtede Sprog, samt adskillige Bemærkninger om, hvorledes dette Tungemaal maa opfattes og behandles, forsaavidt man skulde ønske at benytte det i Skrift. Dette Stykke er saaledes et Slags Redegjørelse for den Plan, som ellers gaar igjennem den hele Bog, hvorefter dette Sprog burde nemlig behandles som en egen og selvstændig nyere Form af det gamle norske Maal, saafremt det nogensinde skulde blive rigtig opfattet og bedømt. Mit fornemste Formaal ved det hele Arbeide har været at lede Læseren til en rigtig Opfatning af dette Tungemaal og at paavise Forholdet imellem dette og de nærmest beslægtede Sprog, saa at man ikke skulde længere behøve at sammenblande det, som ikke hører sammen, eller adskille det, som virkelig hører sammen. Hvorvidt Sproget skal benyttes i Skrift eller ikke, er for det første en underordnet Sag; Hovedsagen er derimod, at Sproget først maa blive rettelig oppfattet og ikke forblandet med uvedkommende Ting. Og en saadan rigtigere Opfatning kunde ikke fremkaldes ved løse Talemaader eller dunkle Almeensætninger; dertil behøvedes tvertimod en ordentlig Fremstilling, bygget paa sikkre Kjendsgjerninger og tilstrækkelig oplyst ved tydelige Exempler, for at enhver, som vil tænke paa Tingen, kan have noget at grunde en Mening paa. Men at faae alle de hertil hørende Kjendsgjerninger samlede og fremstillede i en passende Orden var alligevel et Arbeide, som krævede megen Studering og Eftertanke; og dette har da ogsaa været en Aarsag til, at Arbeidet har gaaet saa overmaade langsomt.
 
Der mangler saaledes nu kun et Gjennemsyn af Indholdet, efter hvert som Haandskriftet skal afgives til Trykning. En ny Fortale er for længe siden forfattet, men er allerede bleven to Gange omarbeidet og behøver nok endnu en tredie Omarbeidelse, da den nødvendigviis maa indeholde adskillige Punkter, som ere udsatte for Modsigelse, og som derfor ogsaa maa være vel forsynede med klare og indlysende Grunde. Det vanskeligste herved er, at Fremstillingen let vil blive for lang for en Fortale, og denne burde her være meget kortfattet, da nemlig Bogen selv er bleven saa stor. Ved den udførligere Behandling og ved alt det tilføiede Stof er denne Udgave bleven omtrent dobbelt saa stor som den foregaaende; Haandskriftet udgjør noget over 460 Sider og synes at kunne fylde ialfald 25 og maaskee henimod 30 Ark prentet. Dette er vistnok noget uheldigt, da nemlig en saadan Bog, hvordan den ellers er skreven, dog altid vil falde noget kjedelig og anstrengende for de fleste Læsere. Imidlertid falder det mig dog vanskeligt at finde noget Stykke af Betydenhed, som godt kunde udelades; tvertimod finder jeg oftest, at noget er for kort, eller at noget burde tillægges. Ellers seer det dog ud til at en større Opmærksomhed for vore Sprogforholde er vaagnet i den senere Tid, og efter de Yttringer, som jeg har hørt af et Par Boghandlere, synes der ikke nu at være nogen Vanskelighed for at faae en saadan Bog udgiven.
 
Da saaledes dette lange Arbeide er paa en Maade kommet fra Haanden, vil der nu endelig blive Leilighed til at forberede en ny Udgave af Ordbogen. Adskillige Forarbeider dertil ere allerede gjorte, blandt andet en Optegnelse af alle de Ord, som paa Grund af en nøiagtigere Skrivemaade maa flyttes til et andet Sted i Ordregisteret; men adskillige andre større Forberedelser blive endnu at gjøre, førend den endelige Bearbeidelse kan begynde. I den Tid, som er forløben, siden Ordbogen kom ud, er en stor Mængde af Materiale tilkommet, som nu bliver at indskyde imellem det gamle Forraad. Det meste deraf er samlet ved Reiser og Iagttagelser i Landdistrikterne og for en stor Deel ved Efterspørgsel angaaende Ord, som forefindes i ældre Glossarier og i Optegnelser af andre Samlere; og i den senere Tid har jeg ogsaa faaet enkelte større eller mindre Samlinger meddeelte fra forskjellige Kanter. Dernæst er ogsaa en stor Mængde Ord opsamlede af Skrifter, som i de seneste Aar ere komne paa Prent; disse Ord ere egentlig to Slags, nemlig deels benyttede Ord af Almuens Tale (saasom telemarkiske i Vinje's Skrifter og trondhjemske i Sommer's Noregs Saga), og deels tildannede Ord, det vil sige, Afledninger og Sammensætninger, som maaskee ikke just bruges i Dagligtalen, men som dog have god Grund i Sproget, saa at de ialfald kunne bruges. Det sidste Slags Ord maa rigtignok behandles med nogen Kræsenhed, men alligevel maa de dog ikke ganske forskydes, uden forsaavidt som de skulde være uheldigt dannede, saa at de ikke kunne anbefales til videre Brug, i hvilket Tilfælde de enten kunde blive udeladte eller kun løselig nævnte med Henviisning til et bedre Ord for det samme Begreb. Ellers ere ogsaa adskillige andre Ord forefundne, som vel ikke bør optages i det egentlige Ordregister, nemlig saadanne, som kun findes i ældre Glossarier og Landskabs-Beskrivelser, men hvis virkelige Brug i Landet er tvivlsom, da en nærmere Efterspørgsel ikke har givet nogen Bekræftelse derpaa. Disse Ord burde vel helst opstilles i et lidet særskilt Register i Slutningen af Bogen; og for en Deel maa de vel opstilles med Tvivl, da det nemlig har viist sig, at enkelte saadanne Ord ere indkomne ved en Misforstaaelse og navnlig ved Feillæsning eller Trykfeil, hvilket maaskee i enkelte Tilfælde burde oplyses, ifald der skulde blive Rum til at tage disse Ord ind i Bogen.
 
Foruden den Masse af Ord, som saaledes paa forskjellig Maade ere tilkomne, vil der ogsaa blive mange Tillæg og Forandringer at indskyde i de forhen opsatte Forklaringer af Ordene. Det vil vistnok blive noget vanskeligt at faae den hele Bearbeidelse saa kort, at den bekvemt kan rummes i et enkelt Bind, hvilket dog af flere Grunde maa være det ønskeligste. Det er ellers at frygte, at ogsaa dette Arbeide vil gaae meget seent; imidlertid har jeg dog det Haab, at det vil gaae noget bedre med dette end med Grammatiken, da man ved saadanne Ordbogs-Arbeider dog har den Fordeel, at Sammenhængen er løsere, og at Ordningen af Indholdet har en fast Regel at følge, saa at man dog slipper for at studere paa, hvad der skal staae først eller sidst i Bogen. Naar den endelige Bearbeidelse engang kan foretages, vil det maaskee være bedst at udgive Bogen i mindre Hefter, for at ikke den hele Masse skulde blive for længe liggende for at vente paa Slutningen.
 
Ved Siden af dette Arbeide vil der da ogsaa blive nogen Leilighed til at gjøre Forberedelser til en dansk-norsk Ordbog, som allerede længe har været omtalt som en Nødvendighed. Som jeg engang forhen har bemærket, kunde det maaskee være tjenligst, at der blev udgivet en liden Ordbog over fremmede Ord med norske Forklaringer; men der er allerede flere Ting, som saaledes have været paatænkte, og som dog desværre have maattet udsættes indtil videre. De første Arbeider have nemlig optaget saa megen Tid, at jeg nu ikke længere tør tænke paa noget mere end netop det nødvendigste.
 
Christiania den 31. December 1862.
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 18, og serskild kladd. 
 
- Prenta arbeid i 1862 var: «Storm og Stilla» (ms. ferdig 14. jan. 1862, prenta i «Nytaarsgave for Illustreret Nyhedsblads Abonnenter 1862», utg. ved P. Botten Hansen, s. 37-40), «Vor Politik« (saman med A. O. Vinje, jfr. SS 1946, s. 355 f., prenta i «Dølen» III, nr. 8, 1. juni), «Smaasegner» («Dølen» III, nr. 13, 10. aug., nr. 14, 17. aug. og nr. 15, 24. aug.), «Justedalsbreden (ms. ferdig 4. okt. 1861, prenta i «Dølen» III, nr. 14., 17. aug.), «Um Folkasegner paa Island« (ms. ferdig 16. sept. 1862, prenta i «Dølen» III, nr. 17, 21. sept.). Dessutan redigerte I. Aa. teksta til «Liti-Kirsti. Fjeldmelodi fra Sillejord med Piano-Slaatt af Ludv. M. Lindeman» (prenta i «Skilling-Magazin» 1862, nr. 51, 20. des., s. 802-03).
 
- Om arbeidet med NO sjå merknader til Br. nr. 265.
 
- Omsetjinga «Av Adam Bede» (prenta i Den 17de Mai» 1901, 17. mai) er visstnok frå 1861. Frå 1862 er òg omsetjinga «Ei Fantepretta», «Dølen» III, nr. 19, 9. nov.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009