252 Ivar Jonson Aasen, 12.7.1862

                                                                                                    12te Juli 1862.
 
Til Ivar Jonsen Skogøe (Aasen).
 
Det har allerede draget længe, førend jeg har kommet til at give noget Svar paa Deres Brev som jeg modtog i forrige Maaned omtrent som i Pintsekelgen. Paa den Tid, da Brevet kom, var jeg syg, og skjønt det just ikke var nogen haard Sygdom, var det dog altid sea meget, at jeg ikke kunde skrive og ikke var oplagt til at tænke paa noget Slags Forretning. Dette kom til at være noget længe, saa at jeg først nylig er nogenlunde kommen til Kræfter igjen, og saaledes er det da kommet til Forhaling. Jeg maa ogsaa tilstaae, at jeg for et Par Aar siden ogsaa modtog Deres Brev fra Andenæs, men at jeg den Gang havde saa megen Travlhed, at jeg ikke kom til at svare i rette Tid, og siden blev det forsømt, da jeg altid har en uovervindelig Ulyst til at skrive Breve.
 
Om Deres Bosættelse i Nordland blev jeg alt i Vinter underrettet ved et Brev fra Deres Fader som netop handlede om det samme; men nu fik jeg da endelig fuldkommen Oplysning om denne Ting ved Deres eget Brev. Rigtignok synes jeg det var slemt, at De skulde flytte saa langt bort og ikke kunde forblive i Hjembygden eller nogensteds syd i Landet; men naar det nu engang er afgjort, og De selv finder Dem fornøiet dermed, saa kan jeg naturligviis ikke sige noget derom. Hvad det omtalte Pengelaan vedkommer, da er det vel nu allerede forseent
at gjøre noget derved, og desuden vilde det ogsaa falde mig vanskeligt at gjøre nogen Hjælp, som kunde forslaae noget. Rigtignok har jeg nu hidtil faaet en vis Pengesum for Aaret, men saa har jeg ogsaa maattet være paa et Sted, hvor det gaar utrolig fort med at blive af med sine Penge. Dyrt var det allerede før paa dette Sted, og i de senere Aar er da alting blevet meget dyrere, saa at der behøves en stor Indtægt for at holde det ud. Indkomsten har saaledes gjerne villet ud igjen til Opholdet og til de Reiser, som jeg af og til har maattet gjøre; og desuden bliver man her ogsaa overhængt af adskillige Bekjendte om Pengelaan, saasnart som Folk veed, at man maaskee kunde have nogle Daler tilovers. Nu er det uvist hvor længe jeg beholder min Indtægt, og desuden venter jeg ogsaa, at der forestaae adskillige større Udgifter med det første, blandt andet med en Bog, som jeg nu snart skal lade trykke, og som jeg rimeligviis for det første maa betale Omkostningerne for. Under disse Omstændigheder maa jeg altsaa sige, at det nu vilde falde mig besværligt at skaffe saa mange Penge tilveie og at sende dem bort da jeg endog, om jeg havde dem, maaskee snart vilde selv have nødvendigt Brug for dem. Jeg maa altsaa beklage, at jeg ikke kan give noget Haab om denne Ting, og beder om at dette ikke maa blive optaget som nogen Tværhed eller Uvillighed.
 
Jeg har længe tænkt paa at gjøre en Reise til Nordland, men veed ikke, naar dette kan blive.
 
Med mig selv staar det ellers nogenlunde vel til, og for Resten er alt ved det gamle. Med Helbreden er det saa af og til; stundom kan jeg være taalelig frisk i lange Tider, men andre Tider er det daarligt igjen. Dette staar vel ogsaa i Forbindelse med Modet eller Sindsstemningen. Tungsindighed og Ærgrelse har jeg nu længe været tilbøielig til, men det voxer paa med Aarene, eftersom man mere og mere seer, at man ikke kan faae sine gamle Ønsker opfyldte. Imidlertid indseer jeg nok, at jeg burde være bedre fornøiet med Livet, naar jeg betænker, at om jeg end i visse Maader ikke har det saa hyggeligt som andre Folk saa kan jeg dog i visse Ting have mere Fornøielse end mange andre.
 
Til Paal Hovden beder jeg at hilse fra mig. Vær tilsidst selv hilset, og fortryd ikke paa, at mit Brev ikke er brevet saa fornøieligt som jeg kunde ønske.
Christiania den 12. Juli 1862.
 
I.A.
Adr.: Ivar Jonsen Skogøe, - · Liland i Ofoten/pr. Sandtorv.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /omtrent .... Pintsehelgen/ - /da jeg .... Breve./ - /men/ - /Jeg .... blive./
 
- Den 24. mai 1862 fortel I. J. Aa. ymist frå liv og arbeid i Nordland. Saman med andre sunnmøringar, m. a. Pål Hovden, har han vore på fyrarbeid [om sunnmøringar på fyrarbeid sjå m.a. H. Geitvik: «Bondeliv på Sunnmøre», 1926, s. 69 ff. og merknad til Br. nr. 148]. Han kan få kjøpa ein plass på Skogøy og bed I. Aa. hjelpa han.
 
- Paal Hovden] truleg Pål Jonson Indre-Hovden (f. 1822).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009