250 Hilmar Krohg Møller, 5.2.1862

                                                                                                5te Februar 1862.
 
Til Sagfører H. Møller.
 
For længe siden burde jeg have svaret paa Deres kjærkomne Brev og takket for de dermed følgende Oplysninger; men Tiden har været usædvanlig travl, saa at jeg aldrig har kommet til at gjøre Alvor af Tingen. Og saasom det er bedre seent end aldrig, faar jeg da herved takke for Sendingen, som virkelig var mig til megen Fornøielse. Rigtignok har jeg nu faaet samlet en heel Deel Oplysninger fra Nordland, efterat min Ordbog var udkommen da jeg engang gjorde en stor Reise til Lofoten og Tromsø, og siden har modtaget en meget stor Ordsamling fra Hr. E. Thesen i Vesteraalen, foruden adskillige spredte Meddelelser; men alligevel indeholdt dog Deres Samling adskilligt som endnu var nyt for mig; og om endog enkelte andre Ord vare mig allerede lidt bekjendte, saa var det dog særdeles nyttigt at faae et saadant nyt Vidnesbyrd om deres Brug og Betydning. - Og saa maa jeg da i Særdeleshed takke for den tilsendte Vise, som naturligviis var mig meget kjærkommen. Jeg havde forhen kun seet den i en Afskrift, som jeg troede maatte være meget forvansket; men nu har jeg da faaet Syn for Sagn, og er ikke lidet glad over at kunne fremvise et prentet og heelt Exemplar af dette Aandsprodukt, som med al sin Pudseerlighed dog har adskillig Interesse især i Sproget.
 
Min Samling af Stof til en ny Ordbog er nu blevet noget forfærdelig stort, og jeg veed ikke, naar den Tid skal komme, da Udbyttet af det altsammen skal forelægges Almeenheden. Jeg vilde først faae i Stand en omarbeidet Udgave af min Grammatik, men allerede dermed har jeg nu arbeidet omtrent i tre Aar, og er endda ikke færdig. Det gaar saa bedrøvelig seent med dette Arbeide, at det er reent en Skam. Stundom gaar jeg træt af Arbeidet, og stundom faar jeg for meget andet at bestille. Der gjøres nu saa mange Forsøg til "norsk" Forfatterskab, deels i Landsmaal og deels i andet Maal, og saa snart som En har kamset i Hop et saadant Stykke, kommer han strax til mig med det. For Øieblikket sidder jeg og læser Korrektur paa en stor Norges Historie i Landsmaal af en Seminarist Sommer i Trondhjem. Og saaledes gaar en stor Deel af Tiden bort, medens visse nødvendige Arb eiderligge ufærdige. Forøvrigt har jeg det endnu omtr entpaa samme Maade som før, og mit ivrige Ønske om at faae en anden Skik paa mine Husholdsager har aldrig villet opfyldes. Har ellers havt bedre Helbred, og maa saaledes være glad, saalænge som jeg kan udrette noget.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - /stor/ - /lidt/ 
 
- I brev 27 nov. 1861, fortel H.K.M. at han er sakførar på Helgeland. Det er no seks år sidan I. Aa. og han sist råkast [i Oslo]. Det går fram av brevet at han høyrde til venene åt Ludvig og Henrik Daae. Frå desse åra «mindes jeg ofte med sær Interesse de Timer, jeg tilbragte hos Dem ude i Storgaden». I sakførararbeidet har han ofte bruk for FO og fortel døme på kor nyttig boka har vore for han. Gjennom åra har han skrive opp eit og anna tillegg som han no sender.
 
- Av PL s. 7 ser han at «De har som et Slags Tvivl om, hvorvidt «Tyvevisen» har været trykt», og difor sender han eit prenta ekspl. som han har kome over i Rana. Har ikkje I. Aa. bruk for det, kan UBO få det. Av titel­bladet siterer H. K. M. «Henrich Olsen Alexander, Gyt Kaatamoen» og seier at Kaatamoen «er Bygdenavnet paa en af Luktvaslid-Gaardene i Heimnes (Sør Ranen)«, og at «Gyt» kjem av og til føre i Vefsn «som Navn af det Slags, vi have saa mange af, nemlig Familienavne, der benyttes som Døbenavne: t. Ex. Peder Falk, Ole Zahl, Anders Dass (aldrig Peder Dass!)». Titelbladet kan han ikkje forklåra, men trur det må lesast som «H. O. og A. G. K.». Han spør om ikkje I. Aa. snart kjem til Nordland att. 
 
- I brev 5. okt. sender H. K. M. nokre ord han ikkje har funne i FO, og spør etter tyding på gardsnamnet «Handaa» som vert uttala «Hanna eller Hana». 
 
- Hilmar Krohg Møller (1829-1887), cand. jur. 1855, sakførar i Nordland, 1885 byfut i Molde.
 
- Vise] «Tyvevisen fra Ranen», sjå merknad til Br. nr. 401. Den 13. aug. 1852 fekk I. Aa. tilsendt ei avskrift av visa frå skipper Bjørn Rist, Kabelvåg [sjå brev frå B. R. i Brev til Ivar Aasen]. I. Aa. budde hjå han frå 2. til 12. juli 1851 og samla der «200 Ord og adskillige Fortællinger».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009