248 Arbeidsmelding for 1861, 31.12.1861

Til den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Ligesom jeg ved de foregaaende Aarsskifter har forsøgt at give en kort Beretning om de Arbeider, som jeg havde foretaget for at tilveiebringe nærmere Oplysninger om vort Lands Sprog, saaledes maa jeg ogsaa herved forsøge at give en lignende Beretning for det nu forløbne Aar, skjønt jeg atter maa beklage, at jeg ikke har saa meget at berette, som jeg havde ønsket, da nemlig Aaret er gaaet hen med en Fortsættelse af forhen begyndte Arbeider, uden at dog noget af dem er blevet ganske færdigt. I et Par af de foregaaende Beretninger har jeg allerede omtalt, at jeg var sysselsat med en Omarbeidelse af min norske Grammatik, og at jeg haabede, at denne snart skulde blive færdig. Men desværre maa jeg endnu en Gang tilstaae, at der atter er forløbet et Aar med dette Arbeide, og at det endnu ikke er kommet ganske til Ende. Omarbeidelsen er rigtignok nu saa langt fremskreden, at der kun mangler en kort Sætningslære eller Syntax, samt et Par Tillæg, nemlig en Dialektlære som i forrige Udgave og et nyt Stykke om Landssproget eller den Sprogform, hvori Dialekterne bedst kunne samles eller forenes. Men ogsaa disse Stykker ville udkræve nogen Tid, saa at Arbeidet ogsaa vil medtage en Deel af det kommende Aar. Imidlertid tør jeg dog haabe, at det nu skulde gaae lettere end forhen, da et af de manglende Stykker, nemlig Dialektlæren, vil blive staaende omtrent ligedan som i forrige Udgave, og de andre Stykker tilligemed den nye Fortale for en stor Deel ere nogenledes færdige i et foreløbigt Udkast Den Deel af Bogen, som nu er reenskreven, udgjør omtrent 340 Sider i Manuskript, og det manglende vil formodentlig udgjøre henimod 100 Sider. I det Hele vil Bogen have et langt større Indhold og blive meget større end den forrige Udgave, maaskee henved 30 Ark prentet. Det er just ikke godt, at Bogen skulde blive saa stor, men Stoffet er saa drøit og mangfoldigt, at det uagtet al Sammentrængelse ikke godt kunde behandles med større Korthed, og jeg holder det endog rimeligt, at mange vil klage over, at et og andet er for lidet udviklet.
 
At dette Arbeide skulde gaae saa overmaade langsomt, vil vistnok for mange synes uforklarligt, og jeg maa ogsaa sige, at jeg selv er forundret derover, da jeg aldrig havde tænkt, at der saaledes skulde gaae Aar efter Aar med en Omgjørelse af en Bog, hvori alt det vigtigste af Sagen var forhen bearbeidet. Det Ønske at meddele en større Mængde af det rige Stof og at sætte baade det gamle og det nye Stof i en bedre Orden kan rigtignok ansees som en Hovedgrund til denne Langsomhed, da nemlig en stor Deel af Tiden er gaaet hen med Forberedelser, nemlig med Planer og Udkast, med nye Exempel-samlinger og nyt Eftersyn af tilsvarende Former i Gammel Norsk og i de beslægtede Sprog. Men der har ogsaa været andre forsinkende Aarsager og deriblandt fornemmelig den, at mine Arbeidskræfter ofte ere blevne for vage; især ved den endelige Redaktion og Reenskrivning, som altid koster mig en stor Anstrengelse. Heldigviis har jeg i det sidste Aar været lidt stærkere og taalt Arbeidet bedre end i det foregaaende Aar; men at faae Arbeidet til at gaae rigtig fort fra Haanden, har alligevel ikke været mig muligt. Desuden har jeg ogsaa maattet anvende nogen Tid til Gjennemsyn af Andres Skrifter; blandt andet har jeg i den seneste Tid faaet meget at bestille med en Norges Historie, som er forfattet af en Skolelærer, E. Sommer i Trondhjem, og som nu efter Foranstaltning af Folkeoplysningsselskabet skal trykkes her i Byen. Jeg har forhen ikke ret turdet negte saadanne Anmodninger om Gjennemsyn af nye Folkeskrifter, forsaavidt som jeg troede at kunne meddele et og andet Vink, som kunde være nyttigt for Almuen; men for Eftertiden bliver jeg vistnok nødt til at afslaae lignende Begjæringer, da jeg dog først og fremst, saavidt som Kræfterne tillade, maa paaskynde Fuldendelsen af de Arbeider, som jeg fra først af er forpligtet til at udføre.
 
Den langvarige Syssel med Grammatiken har ellers optaget saa godt som den hele Tid, saa at adskillige andre paatænkte Arbeider derfor ere blevne udsatte. Imidlertid er dog Samlingen af nyt Stof til en norsk Ordbog som sædvanlig bleven noget forøget. I September Maaned gjorde jeg en Reise til Nedenæs Fogderie for at befare et lidet Strøg, som jeg syntes at have for faa Oplysninger fra. Jeg var saaledes oppe i Gjerrestad, hvor Provst Aas meddeelte mig Indholdet af en liden Ordsamling, som han til forskjellige Tider havde optegnet af Egnens Dialekt. Forøvrigt blev Udbyttet af denne Reise ikke meget betydeligt. Derimod har jeg her i Byen ofte faaet adskillige gode Oplysninger fra forskjellige Egne og tildeels ogsaa faaet enkelte skriftlige Optegnelser. Fra Hr. E. Thesen paa Hadsel i Vesteraalen fik jeg i forleden Vaar tilsendt en Ordsamling, som var usedvanlig stor og udgjorde omtrent 30 tætskrevne Ark. Denne store Samling indeholdt rigtignok meget, som ikke var noget nyt for mig, da en stor Deel endog var næsten afskrevet efter min Ordbog til Oplysning om, at vedkommende Ord eller Betydninger ogsaa ere brugelige i Nordland; men imidlertid kan da ogsaa dette have sit Værd for en ny Bearbeidelse, og ved Siden deraf indeholder Samlingen ogsaa adskilligt, som jeg ikke forhen havde optegnet, og som ved nærmere Efterspørgsel kan lede til nye Oplysninger om enkelte mindre bekjendte Ord og Udtryk.
 
Det er en Uleilighed, at det vidtløftige Materiale til Ordbogen ikke for Øieblikket er i saadan Orden, som ønskeligt kunde være. Under min langvarige Syssel med Grammatiken, har jeg kun ordnet de Ord, som jeg selv har samlet, i et lidet Glossarium for hvert Aar, medens derimod de Samlinger, som enten ere meddeelte af Andre eller ere optegnede af Skrifter, endnu for en Deel henligge særskilte hver for sig, da nemlig en Sammenførelse af dem alle til en eneste Samling vilde kræve mere Tid, end som jeg nu har kunnet afsee. Dertil kommer ogsaa, at en mere normal Skrivemaade maa gjennemføres i en ny Udgave af Ordbogen, og at dette vil medføre mange Forandringer i den alfabetiske Ordning; der vil saaledes tildeels behøves en ny Opstilling af Ordene, som jeg allerede for flere Aar siden har skrevet en Fortegnelse til, men som jeg ikke har faaet Tid til at fuldføre i et fuldstændigt Ordregister. Alt dette har naturligviis ingen Fare, saa længe som jeg selv kan sysle med disse Ting, men for det Tilfælde, at Arbeidet skulde falde i andre Hænder, vilde dette blive en slem Omstændighed. Et saadant fuldstændigt Ordregister faar derfor blive mit første Arbeide, saasnart som jeg maatte blive færdig med Grammatiken. Jeg længes derfor ret inderlig efter at komme til Ende med denne Bog, og der er ingen, som kan ærgre sig mere end jeg over den reent utrolige Langsomhed ved dette Arbeide.
 
Det vilde nu ogsaa være nødvendigt at foretage en Ordning af det adspredte Materiale til en dansk-norsk Ordbog, som har været paatænkt og i enkelte Punkter forberedet i lang Tid. Nogen fuldkommen Ordning af dette Stof kan vel ikke godt finde Sted, førend Hovedværket, den norsk-danske Ordbog, er kommen i Stand i en fuldkomnere Udgave; men en Samling af de forhaanden værende spredte Optegnelser burde dog foreløbig være gjort, hvorefter jeg siden kunde berige og fuldstændiggjøre denne Samling paa samme Tid, som jeg kommer til at sysle med den norske Ordbog og saaledes netop har det samlede Forraad af Ord og Betydninger under Betragtning. Jeg har det Haab, at disse Ordbogs-Arbeider ville gaae meget lettere og bedre fra Haanden, end som Tilfældet har været med Grammatiken, da nemlig Ordningen og Udfyldningen af en Ordbog dog altid har den Fordeel, at det er et Arbeide, som gaar, naar det engang er begyndt; hvorimod Bearbeidelsen af Grammatiken er et Foretagende, som idelig standser og forvikler sig paa Grund af det meget Besvær med Plan og Fremstilling og Stiil, hvorfor det Hele altsaa udkræver en uafbrudt anstrengende Tænkning, saa at enhver Afbrydelse til ubeleilig Tid foraarsager dobbelt Arbeide og uberegnelig Forsinkelse.
 
Efter hvad jeg ved foregaaende Leiligheder har berettet, havde jeg ellers tænkt paa adskillige andre og lettere Arbeider, som ogsaa kunde tjene til Oplysning om Sproget og desuden have den Fordeel at tjene til større Nytte for Almuen. Men efter den meget nedslaaende Erfaring, som jeg nu har havt, at nemlig et eneste af de nødvendigste Arbeider har alene kunnet optage flere Aar af min Tid, bliver jeg nu indtil videre nødt til at opgive alle Tanker om saadanne Forsøg, som jeg baade havde mere Lyst til, og som ogsaa vilde have faldet mig lettere. Det eneste, som jeg nu for det første faar tænke paa, er altsaa at forsøge at faae de nødvendigste Arbeider fra Haanden, for at Folk dog engang kunne faae see nogen Frugt af de Foranstaltninger som ere gjorte for denne Sag.
 
Endskjønt jeg saaledes nu i et Par Aar har skuffet mig selv og Andre med den Forventning, at jeg ret snart kunde forelægge Almeenheden et fuldført Arbeide, maa jeg dog haabe, at dette vil skee i det kommende Aar, og at jeg saaledes maa faae Leilighed til at begynde paa noget andet, som er ligesaa nødvendigt, nemlig paa Forberedelser til en fuldkomnere Udgave af den norske Ordbog.
 
Christiania den 31te December 1861.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136) omframt kladd og serskild avskrift, lagd til Kopibok II, nr. 17.
 
Av arbeid frå 1861 kan nemnast: «Budstikkens Oplysninger om Sproget», prenta i Mbl. 1861, 27. febr., nr. 58 (Skr. III, s. 17179) som svar til P. Chr. Asbjørnsen i ei bokmelding om «Folkets Helse», i «Budstikken», 1861, serleg s. 56 f.
 
 John Aas (17931867) frå Røros, prest i Gjerstad 182067, skreiv «Fortegnelse over Ord af Almuesproget i Gjerestad og Wigarsheien» (orig. i Boecks handskriftsaml. i Vitskapsselskapet, Trh., jfr. «Festskrift til A. B. Larsen», 1924, s. 102. Ordsamlinga er utg. i «Skrifter fraa Norsk Maalførearkiv», bd. V, Oslo 1955.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008