247 Jon Ivarson Aasen, 23.12.1861

                                                                                            23de December 1861.
Til Jon Aasen.
 
For længe siden burde jeg have skrevet dig til og takket for dit kjærkomne Brev, som jeg modtog i forrige Maaned; men det er alligevel endnu ikke blevet noget af, fordi jeg har havt saa meget at bestille baade med Breve og andre Ting, og især med en Bog som jeg har holdt paa med i lang Tid, nemlig en Sproglære eller Grammatik, som jeg meente at jeg skulde snart faae færdig. Og saa er det ogsaa en vanskelig Aarstid for saadan Skrivning, da nemlig Arbeidet gaar saa seent, at man ofte bliver baade harm og skamfuld derover.
 
Det glæder mig at høre, at I alle leve vel, og at det ellers staar vel til. Det var ogsaa hyggeligt at høre, at Ivar har fundet sig et godt Bosted og befinder sig vel, men alligevel synes jeg dog, at det var leidt, at han skulde flytte til Nordland og ikke kunne slaae sig til Ro i Hjembygden; men naar det nu endelig er saaledes lavet, saa kan jeg ikke sige noget derom. Det er slemt, at han skal være i Forlegenhed for Penge til Afbetaling paa Gaarden; men jeg forestiller mig dog, at det vel maatte vaere muligt for ham at blive hjulpen paa et eller andet Sted i Nærheden, siden det nu ikke er større Sum, som staar tilbage. Dersom jeg havde været saa nær, som jeg er langt ifra, kunde jeg maaskee have hjulpet med noget lidt; men saaledes som det nu er, falder det mere vanskeligt. Jeg har rigtignok sparet op noget lidt, men jeg synes dog, at jeg burde holde fast paa det, da man ikke kan vide, hvad som kan komme paa; og jeg har ogsaa længe ventet at faae en Leilighed til at bruge disse Sparepenge selv. Der er adskillige Folk fra Landet, saasom Skolemestere og flere, som kjøbe sig et lidet Huus i en Udkant af Byen, og betale det lidt efter lidt paa nogle faae Aar. Jeg har længe tenkt paa at gjøre det samme, for engang at have et Huusrum, som jeg kunde stelle saaledes, som jeg vilde; thi man maa dog engang blive ret for Alvor kjed af at sidde i et lidet Værelse i en stor og styg Bygaard, hvor hvert eneste Hull er fuldt af ubekjendte Folk, som man ikke engang veed Navn paa. Tidt og ofte er ogsaa disse Værelser i meget daarlig Stand, saa at man virkelig lider ondt, uagtet man dog betaler saa store Penge derfor og desuden er man i bestandig Frygt for Ildebrand og andre Ulykker i slige Huse med saa mange forskjellige Folk. Jeg er for lang Tid siden bleven ret inderlig kjed af denne Tilstand, og har, som sagt, spekuleret meget paa at bekomme en liden Hytte for mig selv, men jeg vilde da ogsaa gjerne have den paa et sundt og hyggeligt Sted, og dette har jeg endnu ikke truffet til at finde.
 
Nogen Nyheder eller Forandringer har jeg ellers ikke at fortælle, undtagen at Johannes Velle i disse Dage er ude paa Landet og holder Bryllup. En anden Skolemester fra Romsdalen blev gift i Fjor (hans Ven og Kammerat). Med mig kan noget sligt ikke blive af, fordi der er ingen, som vil have mig; jeg faar saaledes vandre i Eenlighed ligesom før. Det vilde være reent bedrøveligt, naar Sygdom eller alvorlig Nød skulde komme paa; men lykkeligviis har jeg dog i senere Tid været nogenlunde frisk, endskjønt jeg just ikke har nogen stærk Helbred. Øiensvaghed har jeg længe været bryd af, men det er dog ikke blevet værre. Jeg beder at hilse vore Paarørende og ønsker forøvrigt at det maa gaae Eder alle vel.
 
Chr. den 23de December 1861
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  Og . . Skrivning ~ /Og i denne mørke A. gaar det saa seent med slige Arbeider/ /godt/  men ~ /derimod/  /leidt/ ~ ilde  /endelig . . . kan/ ~ ikke kunde lave sig anderledes, saa tør  Afbetaling [det står ein strek over Af]  /være/  siden . . . som ~ /til den Sum, som endnu/  {lidt}  fast paa det ~ /f.p.d. lille som er/  /disse Sparepenge/ ~ Pengene  Der er {for Exempel} adskillige  /et Huusrum/ ~ en Hytte  paa; {saa at man gaar ligesom i en bestandig Frygt for baade Ildebrand og anden Ulykke.} Tidt ...  /og desuden . . . Folk/ og...finde. ~ /og har endnu ikke truffet noget som var mig rigtig tilpas/  jeg dog . . . Helbred. ~ /jeg sluppet for noget sligt, skjønt det altid var et og andet som feilede/
 
- I brev 5. mai 1860 fortel J. Aa. nytt frå bygda og frå skyldfolka heime. I brev 3. nov. 1861 fortel J. Aa. om sonen Ivar (jfr. merknad til Br. nr. 160) som nett er gift. Han vil kjøpa ein gard i Ofoten.
 
 Velle] jfr. merknad til Br. nr. 217.
 
 Skolemester] lærar Lars Olson Skjegstad (18311909), frå Vestnes i Romsdalen.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008