246 Merknader til Eirik Sommer: "Noregs Saga", 6.12.1861

Vedlegg til brevet dagsett 6. 12. 1861.
 
Til Sommers Noregs Saga.
(Nov. 1861.)
 
1 og følg. Anm. endnu for mange. Især om Steders Beliggenhed. Flere kunde indflettes i eet Ord og indskydes i Texten. 2. Verset udelukkes. 5. Verset som Anm. Den vidtløftige Forklaring udelades. 10. Runeskriften gjerne bort. 15. "Sjo-Kongar". 16. For mange Sperringer. 21. Ligesaa. Og flere St. 27. Tenesta hans Harald. 37. Odalen deira. 41. Kjærleike aat dykker. 46 &c. For mange Forklaringer. 49. kvorleides. 50. aat gjera. 54. Om Oprindelsen til Navnet Hardang. (Gammel). 57. vi (=me). 63. Trøngsla. trøngja. Daapen. 64. Vælsign. 66. "Haud" bør hedde Hød. 67. vordo trøngde atende. Smidstedja (Smidjested). 68. gault Haar. 70. Ovmetnaden sette honom paa Fall-Randi. 73. neita. 87. telde til (= talde). 90. Tyra Drotning. 96. hertaka Riket. 97. Erbedet. 102. Veggjatjald "Url". Historien om Olafs Besøg burde udelades. 102. Underkugat. (Bedre undertrykkt). 111. Myser, Paddor, ødlor og Ormar. (overdrivelse som burde rettes lidt. som vette imot Soli? 114. Fyrst lyt Knut orka aat eta all Kaalen. 115. ein Stam i Elvi. so stor Fløym. 116. "Du set kvass Augsyn imot oss i dag, Erling" (við horfir þú &c.) "eit Vreide-Sting". 119. Versene af Olafsrima burde udelades. De tage for meget Rum med sin Forklaring. 120 Han gjølade og smeikjade. 121. Om Alfivas Love kunde vel udelades. 123. foro til Botns. Jertegnerne med Olafs Helligdom burde ikke saaledes kritiseres. Et stort Stykke kunde udelades. 124. Ligesaa. Dette om "Vankunna" burde ud. 128. Den gamle Uksen lyt bæsast fyre Kalven 130. Vennerne hans Magnus Konung. 131. Dette om "Graagaasi" burde udelades, da den islandske Lov har samme Navn. 133. fyre Sviken deira. 134. frelsade. 135. Grikaland. 136. "graapa aat seg". Om Harald i Miklegard burde meget forkortes. 147. "Ting med honom" (Imperativ: tinga). 151. Fransk-Nordmennerne. 154 og følg. Om Olaf Kyrres Forandringer i Skikker burde forkortes eller udelades, da det kun gjælder Storfolket. 157. trivdest. 158. Rypa. 167. Jydaland (Juda). 168. For langt om Sigurds Ophold i Udlandet. (Ikke Myklagard). 171. Sigurds og Øysteins Samtale er for lang (4 Sider). 174. Skrøythalsar (Gullhalsar). 182. som stod attum honom (= attanfyre). Ligesaa "framum seg" (= fr. fyre). 184. Amund Gjordson? Disse Smaakrige altfor vidløftig fortalte. 195. Eystein Møyla. (Navnets Betydn. tvivlsom). 196. "Bjørkebeinar" er ikke ret. "som bar nokot bak um Øyra" (Unorsk). 197. kvaarkje. 199. verkjade (= verkade). 202. "som stodo fram um og bak um deim". (framanfyre &c.). 205. "søydde" (= søgde?). Hellere suste. 206. "Soknadal". Hedder i Sogn: Sogndal. 216. Harahykja? Attstamnen. Her skulde "bak" netop bruges.
 
Herfra har jeg ikke læst alt, men kun seet paa et og andet Sted.
 
249. Historien om Haakons Kroning (næsten 4 Sider) er meget for lang. 261. Det vedlagde Stykke af Hirdskraa vil optage meget Rum og medføre Vanskelighed. 287. Reformationen, kunde kaldes Kyrkjebot. M. Formen "Sviar". 289. Skildringen af Danskernes Styr er vel skarp. Norge fik dog beholde sin gamle Lov. 291. brende ned (= upp). 293. Skipsbruk. Laaga i Numedal hedder "Logen". Elven i Gbr. enten Laugi el. Logen. 294. Tusundhovdingen (om Munkhofen og Sinklar). 305. Holbergs Indflydelse paa Sproget kan let mistydes. "Konfirmation" burde ogsaa have et norsk Navn 308. Tignarmann: Prins, Kongsfrende. 310. gjera Kol paa Napoleon. Indledningen til 4de Afsnit er noget nærgaaende mod de Danske og giver for liden Oplysning. Burde helst udelades. 311. Historien om Kjærringen med Skjaalykten skal være tvivlsom. 312. "Deira konunglege Høgd". 313. Krigen med de Svenske bør behandles varsomt. De norske Fortællinger om Seier ere gjerne noget overdrevne. 318. Bemærkningen om Sproget burde ganske udelades; den Sag er kun forsøgt eller begyndt og har endnu ingen Historie. At mit Navn er nævnt, hvor ingen anden nævnes, synes jeg ilde om. Bemærkningerne om de sidste Konger burde være fiin og kort.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.
 
Ei jamføring med den prenta teksta syner at E. S. ofte ikkje tek omsyn til I. Aa.s rettingsframlegg, dette gjeld og I. Aa.s råd om utelatingar. Men sume ord og former er retta, og merknadene om målet (Noregs Saga, s. 230 f.) er mykje innkorta. I. Aa. har sjølv vore mykje varsam med rettingar i korrekturen. Ms. må ha vore på 318 sider, den prenta boka er på 231.
 
Bemærkningerne . . . burde være fiin og kort. [Det står såleis.]
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008