245 Eirik Sommer, 6.12.1861

                                                                                                        6te Dec. 61.
Til E. Sommer.
 
Atter har De nu maattet vente længe paa at høre noget fra mig; jeg har i den sidste Tid havt det saa travlt, at det er reent en Skam. Kun to Dage efter at jeg havde skrevet Dem til, kom allerede Deres Haandskrift hertil (31. Okt.), og dette syntes jeg da, kom noget hastigt paa; jeg havde ventet, at det endnu vilde vare længe, før det kom saa vidt, og saa syntes jeg da, at jeg ikke kunde skrive til Dem, førend jeg havde Iæst Haandskriftet. Men det gik dygtig seent med Læsningen, og da jeg var kommen forbi Kong Sverre, syntes jeg, at nu drog det for længe, og nu burde Malling have Skriftet i sin egen Varteægt. Den sidste Deel af Bogen blev saaledes kun løselig gjennemseet, og derpaa leverede jeg Bogen til Malling. Imidlertid havde jeg da ogsaa faaet Deres senere Brev, i hvilket jeg da har faaet vide Aarsagen til, at De sendte Skriftet fra Dem saa snart. Under Gjennemsynet optegnede jeg endeel Ord og Indfald, som jeg strax vilde skrive om, men saa er der atter gaaet en Tid hen, og derfor kommer jeg nu saa seent.
 
Endskjønt Deres Bog nu er noget forkortet, er den dog temmelig stor endda, og skjønt det kunde være vel nok at beholde alt hvad der nu staar, tror jeg dog, at endnu et og andet kunde udelades, især slige Ting, som ikke stort vedkommer Folkets Historie, men som kun synes os morsomt fordi de gamle Kongesagaer tiliældigviis have fortalt det saa udførligt. Af Stykker, som jeg synes burde enten udelades eller meget forkortes, ere Historien om St. Olafs Besøg hos S igurdSyr 101, om Harald i Miklegard 136, om Alfivas Love 121, Sigurd Jor salafaresOphold i Udlandet 168, hans og Øysteins Trætte 171 (4 Sider), Haakon den gamles Kroning (nær 4 Sider) 249. Runeskriften S. 10, Olafsrima 119 og Stykket af Hirdskraa ville medføre Vanskeligheder og optage meget Rum. Flere Anm. om Steders Beliggenhed kunde udelades eller indskydes i Texten. Forandres burde Dommen om Almuens Tro paa Jertegner 123, 124. Enkelte Yttringer om Danskernes Styr ere endnu lidt skarpe (289 og 310). Men hvad jeg især vilde have udeladt er Bemærkningen om Sproget i Slutningen 318, da den Sag kun er en Smule forsøgt og endda ikke har nogen Historie. Især er jeg bleven meget forskrækket over, at mit Navn er nævnt her, hvor inden andre Samtidige nævnes undtagen Kongen. Jeg er meget ræd for at dette vilde give Anledning til adskilligt Spotterie, og maa derfor alvorlig bede om, at det maatte blive udeladt.
 
Ellers troer jeg, der endnu er for mange Sperringer og for mange Bindetegn Om enkelte Ord og andre Punkter tilføier jeg her nogle enkelte Bemærkninger.
 
Side 2. Verset udelades. 5 Forklaringen af Verset for lang. 27. Tenesta hans Harald. 41. Kjærleike aat dykker o. s. v.
 
Foreløbig om dar, kvar, kvaarkje, aat, trøngja.
 
(To Sider enkelte Bemærkn. efter en anden Optegnelse.)
 
Hermed faar jeg da slutte. Jeg har endnu ikke hørt om nogen Forberedelse til Trykningen og veed ikke hvor snart man vil tage fat derpaa. Lev imidlertid vel og vært hilset.
 
Kristiania den 6te December 1861.
I.A.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Kladd.  /Stykker/ ~ {Historier}  /(4 Sider)/  /dar/ 
 
- Sidetala viser til manuskriptet.
 
I brev 17. okt. 1861 takkar E. S. for brev ( Br. nr. 242). E. S. har no «stytta av Skrifti mi og retta paa Skrivomaaten etter den Rettleidingi som eg fekk ifraa Dykker» (i Br. nr. 240 og Br. nr. 241). Ms. er no ferdig. Eilert Sundt vil skriva fortale. Sjølv tenkjer han å skriva nokre innleiingsord som bør vera «nokre gode Ord um, at Boki er gjord i Landsmaalet» og eit motmæle mot den tanken at å skriva i landsmål er eit fånyttig verk.
 
I brev 7. nov. 1861 takkar E. S. for brev ( Br. nr. 243) og kjem med ein del merknader til I. Aa.s framlegg til omskriving m.m. Han klagar over fattigdom, sjukdom og «Samvittigheds-Skrupler (frygtelig Ængs[t]else og Gru for Mangel paa Kald til Skole-gjerningen)». Sjå vidare merknader til Br. nr. 249.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008