243 Eirik Sommer, 29.10.1861

                                                                                                             Okt. 61.
Til Hr. E. Sommer.
 
Det gaar seent med min Brevskrivning. Jeg har atter været ude paa en liden Reise, og desuden har jeg drevet paa med adskillige andre Ting, saa at jeg ikke endnu har kommet til at svare paa Deres sidste Brev.
 
Til de i Brevet omtalte Ord maa jeg herved opsætte følgende Bemærkninger.
 
1. "Krig" kunde maaskee bruges, men da det er et nyt og indført Ord, var det godt, om man kunde undgaae det. Nærmest ere de norske Ord: Strid og Ufred; dernæst Orlog (Søkrig), Leidang (Krigstog, Udrustning); Herstrid, Herstemna.
 
Hernad er især Herjing, Vikingsfærd.
 
2. Borgerkrig: Da Ordet Borgar vel maa indslippes, kunde man sige Borgarstrid; ellers mere populært: indbyrdes Strid (Ufred), innanlands Strid
 
3. Angreb. Helst: Aagang, Aasøkning, Paasøkning af den sædvanlige Talemaade "søkja paa", tildeels og saaganga paa (Jf. G. N. ráda á). Aasokn vilde være et godt Ord, men det er ikke alle som forstaae, at søkja og Sokn er samme Begreb. Angrebskrig alt saa Aagangsstrid el. Aasøkningsstrid (Paasøknings el. paasøkjande Str id) Modsat Forsvarstrid: Verjostrid, Verningsstrid, verjande. Maaskee ogsaa Forsvar kunde bruges, da "for" her kun har Betydningen fyre, ligesom i G. N. formælandi.
 
4. Flugt kan maaskee bruges. G. N. flótti skulde her hedde Flotte, men Ordet er ubekjendt, og synes hellere ikke at være meget bekvemt. Man skulde heller vente "Flott", i Lighed med Maatt (Magt), Slaatt af slaa. Ellers: Flying, Røming, Vikning, Undangang.
 
5. Fredsemja er [et] godt Ord. Ellers: Fredgjerd, Fredsamning, Sætt.
 
6. Heilagmenne for Helgen har jeg ogsaa brugt. Der synes ogsaa at have været et Helgon (som i Svensk), men dette er mere uvist.
 
7. Heilag kunde nok i bestemmende Form hedde "helge", altsaa Olav hin helge, og Helge Olav. Imidlertid ser der ud til at man nu er mere tilbøielig til at bruge Formen heilag, altsaa O. hin (el. den) heilage, og Heilag O.
 
8. Konung, har ogsaa jeg brugt, forkortet til Kong i forlængede Former: Kongen, Kongar, Kongsson. Maaskee kunde man dog her (ligesom i Svensk) bruge "Kong" for Konung.
 
Nogen Tvivl indfinder sig ved Ordet "Kongerike", da hverken Kongsrike (gen. sing.) eller Kongarike (gen. plur.) synes ret passende, skjønt det sidste synes taaleligst. Maaskee Konungrike.
 
9. Hauvud (Hoved) skulde jeg ogsaa have Lyst at skrive men vore Sprogmænd ville ikke samtykke i denne Form. Goth."haubiþ", Ht. haubit, Ang. heafod vidne alle for Hauvud; derimod svare de gamle nordiske Former til et höfud, hvori ö er Omlyd for a, altsaa egentlig hafud, hvilket rigtignok svarer akkurat til det latinske caput. I Formen havfud, som findes i enkelte Skrifter, ansees av som Variant af ö, ligesaa i "avllom mavnnom" o. s. v.
 
10. "Arbeid" er et besynderligt Ord og vanskeligt at blive klog paa. Det findes rigtignok i de gamle Sprog og hedder i Goth. arbaids, f. Ght. arabeit, arbeit, G. Sax. arbéd, Ang. earfod, og G. N. erfidi. Efter de sidste Former have nogle Sprogmænd (Grimm og fl.) opfattet Sa/-m/ensætningen som arb-eid, arv-eid, erv-id, men dette eid, el. id, er vanskeligt at forklare.
 
Wackernagel i sit Glossarium til hans Gam. tydske Læsebog vil hellere opfatte det som Ar-beid, af Ar (Pløining), og beida (drive); i dette Fald vilde vort "Arbeid" være fuldkommen rigtigt; men hvorfra skulde da den angels. og G. N. Form være kommen? Jeg tror, at vi til Nød kunde bruge Formen Arbeid, men at det var godt, saa ofte som muligt at bruge andre eenstydige Ord, saasom Verk, Orka, Yrke, Onn, Idn; Verknad.
 
11. Ovmetnad vil vanskelig forstaaes. Maaskee hellere Ovmod, Stortykke.
 
12. Bersøgle vil ogsaa vanskelig forstaaes, da det gamle "bersögull" (som nu skulde [hedde] bersogoll) er saa ubekjendt. Maaskee: bermaalig, bermælt, frimaalig, frimælt; og som Subst. Frimaal, -mæle, Bermæle?
 
13. Stjupfader &c. er den rette gamle Form, men nu allesteds overgaaen til andre Former: Stjuk, Styk, Stýv og fl.
 
14. Stam var mig ubekjendt.
 
15. Grov, vel hellere Grav.
 
16. "Taug", hellere Tog.
 
17. Vedd (Pant) gaar godt an.
 
18. Løve, nu sædvanlig Løva, f.
 
19. Far, m. dog hellere: Fare.
 
20. gyld, er rigtigt. Og saa gullslegen.
 
21. Laavard er vel rettest. Egentl. Angelsachs.
 
22. Olav Gudbrandson hedte Ugjæva.
 
23. Tydsk, m. er nu det sædvanlige ved Siden af Tydskar. Tydske, ligt Danske, Svenske, ubrugl.
 
24. Hanselag og Hansemenner er ret nok.
 
25. Fremmede Personsnavne el. Tiluavne maa vel helst skrives efter Vedtægt. Sten Sture, Ivar Lykke, Vinc. Lunge, Gyldenløve, Hvitfeldt o. s. v.
 
26. Fremmede Stedsnavne ligesaa, som Kjøbenhavn, Roeskilde, Femern. Dynekilen er en ganske norsk Form, da "Kil" netop betegner en smal Bugt.
 
Dog kunde man maaskee gjøre Forandring med slige som slutte med et almindeligt Ord f. Ex. Malmøe.
 
Slutningsord.
Kristiania den 29de Okt. I861.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  indbyrdes [!]  [Olav<] ~ Olafv.
 
- I brev 28. sept. s. å. fortel E. S. at han «har bragt Manuskriptet til «Noregs Saga» tilende og atter gjennemgaaet det», men det er sume ord han er uviss om. «Vistnok findes endnu Adskilligt i Skriftet, hvorom jeg var i Uvished, og jeg veed vel, at De kommer til at finde Mangt mindre rigtigt; men det samme vilde nok blive Tilfældet, om jeg holdt ved med Skriftet i mange Aar, og der sidder jo heller ikke en Ivar Aasen under hver Vegg, hvor «Noregs Saga» maatte komme. Mange maa nok tage Adskilligt for godt, som de vilde lastet, om de kjendte Maalet bedre. Jeg trøster mig dermed og tror tillige, at Sprogformen maa gaa an saaledes, som den nu findes i Skriftet.» Enno vantar merknader. Han bed om å få tilbake det ms. som I. Aa. har sett gjennom. Vedlagd ligg ei liste med 27 spørsmål (svarar ikkje til I. Aa.s rekkjefylgje i svaret).
 
 Grimm] «Deutches Wörterbuch», I, Lpz. 1854.
 
 «Kleineres altdeutsches Lesebuch nebst Wörterbuch von Wilhelm Wackernagel», Basel 1862.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008