240 Eirik Sommer, 15.8.1861

                                                                                                15de August 1861.
Til Hr. E. Sommer.
 
Da jeg for kort Tid siden modtog Deres Manuskript og medfølgende Brev, henvendte jeg mig strax til Hr. Bogtrykker Malling, som besluttede at lade sættte et halvt Ark eller 8 Sider efter Manuskript til en Prøve, som kunde blive Dem tilsendt, for at De derefter kunde gjøre et foreløbigt Overslag over hvor meget af Manuskriptet der vil faae Rum i et trykt Ark. Efter at dette var gjort, har jeg gjennemseet de skrevne Ark og optegnet enkelte Bemærkninger som jeg herved tilstiller Dem. I forrige Vinter optegnede jeg ogsaa noget saadant af et Manuskript, som Hr. Sundt leverede mig; men nogen Tid derefter fortalte Sundt at disse Optegnelser, som han havde modtaget, vare bortkomne for ham; saaledes har De da formodentlig ikke faaet dem. Imidlertid seer jeg dog, at De siden den Tid har gjort store Forandringer i Haandskriftet, og alt sammen til det bedre, saa at jeg nu ikke har saa meget at anmærke som forhen.
 
Efter Begyndelsen at dømme, frygter jeg for, at Deres Bog vil blive noget stor, og Malling har ogsaa sagt det samme. Efter som Tænkemaaden endnu er hos Folk, er det desværre saa, at jo mindre en Bog i dette Sprog er, des bedre er det, og især nu efterat man har faaet Petersens N orgesHistorie som kun udgjør 12 Ark og desuden er saa populær, at den netop tilfredsstiller disse saakaldte Norskhedsfolk, som have nok naar de kun see, at enkelte Ord ere skrevne lidt anderledes end i Dansk, og at et norsk Ord er indputtet paa hver tiende eller tyvende Side i Bogen. Af disse saa skrevne Ark kan jeg  just ikke sige, at meget burde udelades; imidlertid synes jeg dog Texten kunde forkortes paa adskillige Steder saaledes i Stykket om Indvandringen, som ikke er nogen egentlig Historie, men kun en Fremstilling af de rimeligste Formodninger om Nordmændenes Indvandring; maaskee ogsaa i Stykket om Forfædrenes Tro og Sæder. Ogsaa tror jeg, at enkelte mindre vigtige Ting kunde udelades, saasom Halvdans Drømme (Side 18), Harald og Aake (24), Gangerolf (29), og især endeel Overskrifter eller Indholds Angivelser over Stykkerne, samt en heel Deel Anm ærkningersaasom Henviisninger til Landkortet og Forklaringer af Betydning og Udtale, hvoraf Folk lettelig tage Anledning til at sige, at det maa dog være et reent fremmedt Sprog, som skal behøve saa mange forklaringer for Landets eget Folk. [Det er] bedst at holde sig til den simple Fortælling og afholde sig fra Betragtn ingersom let blive altfor vidtløftige.
 
Som før bemærket synes ieg langt bedre om Sprogformen i dette Mskr. end i de forrige, og jeg er endog forundret paa hvorledes De har kunnet drive det saa vidt med de Hjælpemidler, som hidtil vare forhaanden. Man har nu desværre ikke meget at rette sig efter; og min nye Gra/-m/ atikhvori alt hvad jeg tror og tænker om denne Sprogform skulde fremstilles, er desværre endnu ikke færdig, uagtet jeg har stravet med den baade eet Aar og to. Ellers er der flere Punkter hvori det er vanskeligt at opstille nogen bestemt Regel, og som jeg for Gra/-m/ atikensVedkommende har havt megen Møie med. Et af disse er, som De selv har bemærket, Dativerne i Fleertal, som jeg tror bør bruges noget sparsomt (da en stor Deel af Folket ikke har Begreb om Dativ). Et andet er Pronom. hvorom jeg har anm ærket lidt paa følgende Blad. Blandt andet selve Partiklen at (ved Inf.), hvor man har Valg mellem tre Former: at, aat, aa; jeg lider ingen af dem, men en af dem maa man have. Om de Verbalformer, som De nævner i Brevet maa jeg kortelig anmærke, at Præs. "hever" ogsaa stemmer med min Regel, Imper. "seg" af segja ligesaa (forskjelligt fra tegje G. N. þegi); derimod anseer jeg Formen "kunde" for rettere end kunne, da det sidste kun er en gammel Assimilation hvorimod kunde er ligt kjende, br ende,  r ende.Ogsaa "ser" og seet [er] rettere end sjer og sjet som egentlig kun stemmer med den islandske Form. Der er flere saadanne Punkter, hvori vi let forvildes af den saakaldte Normalskrift som er ført i Brug af Islændere, medens de egentlig norske Haandskrifter fremvise en anden Form. Derfor [er det] godt at læse norske Skrifter aftrykte uden Normering.
 
Den ene af de Bøger, som De har nævnt i Brevet, nemlig Gisl asons44 Prøver, vil neppe være Dem til stor Hjælp, da den for det meste handler om fremmede Sager og allermest om det romerske Riges Historie. Den anden Bog "Ævi Noregs Konunga" er mig ubekjendt, og formodentlig er dette en gammel Titel paa et Manuskript; maaskee Fagerskinna, som De formodentlig har seet, og som vist maa findes i Trondhjem. Af Flatøbogen er kun et Bind udkommet. Bøger som ere skrevne i Norge, skulde her være bedst, men disse ere kun faa, saasom Fagerskinna, Olaf den helges mindre Saga, og Norges gamle Love, hvoraf dog ikke meget kan komme til Brug i en kort Historie.
 
Det er maaskee meget mere, som jeg burde skrive om, men jeg har nu som sædvanlig liden Tid, da det gaar saa bedrøvelig seent med mit eget Arbeide. Min Gram matikbliver nok ikke færdig paa dette Aarstal heller, men hvis vi leve til Vaaren kan det mangt hænde. Skade at man ei faar samtales. Godt om De kunde komme til Oslo.
 
Chr. den l5de Aug. 1861.
 
E. Skr. Om Navnet Sommer ved jeg ingen Besked; maaskee er det indkommet nogensteds fra eller opfundet som saa mange andre; men i hvert Fald er det vel vanskeligt at gjøre noget ved det. Nogen mere norsk Form er "vand".
 
Vilde det ikke være bedre for Øinene at skrive Manuskr. i et mindre Format, især i Kvart. Større end Kvart kunde nu jeg aldrig holde ud med. Ogsaa er det værre for Brystet.
 
Hermed afsendt et Par Blade med Bemærkninger over enkelte Regler og enkelte Ord i Sommers Manuskript. Ligesaa det aftrykte Halvark til Prøve. Paa Konvolutten tilføiet, at de 8 Prøvesider optage vel 8 1/2 Side af Manuskr.; at de fire første Sider følge Manuskr. men de følgende have optaget lidt mere [end] een Side, og at man altsaa kan regne 1 Ark trykt efter 4 Ark skrevne (i Folio), 3 Arkt tr ykt efter 12 skrevne &c.
 
Tilføiet at Manuskr. indtil videre indlægges hos Malling
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  [Manuskript<] ~ Manuskrift  /Vinter/ ~ Aar.  indputtet ~ /stukket/  {Side}  ~ Blad {langt}  [tala 3, 2, 1 og 4 i margen viser at rekkjefylgja har vorte endra i originalbrevet såleis: 1) om infinitivsmerket «at», 2) om pronomen, 3) om dativ, 4) om verbalformer]  /Derfor [er det] godt . . . Normering/  [Fagerskinna<] ~ Fagrskinna [jfr. [nest siste avsnitt] og Br. nr. 242]  {Bøger ... Historie}  ~ [ein parentes i margen tyder truleg at dette skal gå ut]  /Skade . . . Oslo/  maaskee er det {opkommet ved Opkaldelse} ? [!] indkommet
 
- I brev 12. juli 1861 takkar E. S. for hjelp med prøvene av «Noregs Saga», og for hjelp med å få Folkeopplysningsselskapet til å gje ut heile boka. Sidan sist har E. S. lese gamalnorsk, har m. a. lånt bøker frå VS, og framom alt FG og FO. Mykje har han òg lært «av Maallydska paa Sunnmøre, daa eg var der». E. S. vil ha fram «dat norske Maalet i Bøker aat Aalmugen». Han fortel at han har skrive eit stykke i «Dølen»: «Um Norske-Maalet og Upplysningi» (jfr. merknad til Br. nr. 236).
 
- Dølen tok «frøkent» til, så det var leitt at han laut stogga. Han mislika elles at Dølen hadde «mange Avbrøyte med Dikkar Maalskap, som eg ikkje kann tru dat var nokor Tarv til. Dat er myket meint, tykkjer eg at dat [er] ein so liten Einskap i Skrivemaaten: Did skriv paa ein Maate, som eg trur lyt vera dan rettaste, som eg hever sjett (Bjørnson skriv vel og nokot Norskt? hans Maallydska hever eg ikkje sjett), Vinje skriv paa ein annan Maate, Arbo en [!] annarleides, Hungrvekja-Skrivaren er dat ikkje talande um, han lagde dan gode Mergen sin i so myrk ei Yta» at alt vart daudt og gagnlaust trass i innhaldet.
 
- «Dat var ynskjande, at dat vard gjort eit Samband imillom alle norske Skrivarar, fyre di eit slikt Samband maatte kunna semja Skrivarne um eit Skap og ellerst klaara upp dan norske Saki og verkja fyre Maalet (imillom annat med eit Blad).» E. S. vil ikkje med boka si koma med «atter eit nytt Maalskap, endaa dat kunde ikkje vera meir en Voni, fyre di naar kvar vil standa paa sin eigen Grunn med sit Maalskap», men E. S. vil difor retta seg etter I. Aa. Han nemner så ein del einskildspørsmål. Den vandaste knuten har vore «dan veike k og g og sk» framfor æ, e, i, ei, o, y og øy. Av omsyn til rett uttale vil E. S. ha j med alle stader der han vert uttala. Etter avtalen med Mailing skal ikkje boka verta over 16 ark. Han spør kor mykje dei 12 manuskriptark som han sender, vil ruva i prent. I eit brevtillegg spør E. S. kva ættnamnet hans tyder. Han vil at boka hans skal verta eit livsteikn frå målmennene no Dølen har stogga [det var berre mellombels], og verta til gagn for lærarar. Han spør etter nytt om «Maalet og annat», vil òg ha skipa eit nytt folkeopplysningsselskap som kan gje ut skrifter på norsk og til å vekkja folkeånda. 
 
- I brev 2. aug. s. å. spør E. S. om I. Aa. har fått manuskriptpakken som vart send med «Haakon Jarl». Sidan den tid har han gjort ferdig meir av boka, og held no på med striden mellom birkebeinar og baglarar. I boka vil han gjerne ha med ei prøve på norrøn dikting, med bokstavrim og enderim, og spør om råd. Sjølv har han tenkt på nokre vers av Olavsrima.   Peter Tidemand Mailing (180778) bokprentar og forleggjar, dreiv eige prenteverk 183875, prenta m.a. «Folkevennen», skrifter av E. Sundt og I. Aa.
 
- Siegwart Petersen: «Verdenshistorie. Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler» Chra 1860, 2. utg. 1863 (jfr. merknad til Br. nr. 229).
 
 Konr[áð] Gislason: «44 for en stor Deel forhen utrykte Prøver af oldnordisk Sprog og Literatur», Kbh 1860 (jfr. Lista nr. 150).
 
 Ævi Noregs Konunga] er kanskje ei minning om at E. S. har lese «Islendingabók» (utg. m. a. i 1829 og 1843), der Ari froði seier at han har skrive ei «konunga ævi», noko som òg er omtala i Prologus til Snorres Heimskringla. Ei slik bok er ikkje til, men spørsmålet har elles vore mykje drøfta.
 
bedre for Øinene] E. S. hadde dårleg syn og laut difor skriva stort.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008