239 Elias Thesen, 11.6.1861

Til Hr. E. Thesen.
 
Det er alt over en Maaned siden jeg modtog Deres hidsendte Ordsamling, og jeg maa bede om Undskyldning for at [jeg] har saaledes alt længe ladet mig forhindre fra at sende Dem nogle Ord til Tak for denne Samling.
 
Det var mig naturligviis en stor Fornøielse at modtage en saa stor Samling, og det var mig ogsaa overraskende at see, at denne Samling var langt større, end jeg nogen sinde havde tænkt, saa det er let at see, at De har havt et meget langvarigt Arbeide dermed. Rigtignok var det, som jeg havde ventet, at en meget stor Deel af Samlingen bestod af Ord, som jeg alt paa andre Veie havde faaet Kundskab om, og jeg seer ogsaa, at Deres Plan har været ikke blot at optegne de særegne nordlandske Ord, men ogsaa at vise hvad Form og Betydning de mere almindelige Ord have faaet i Nordland. Paa denne Maade maatte Arbeidet naturligviis blive meget stort, og mangt og meget maatte da tages med, som egentlig ikke var særdeles nødvendigt, saasom visse afvigende Former i den nordlandske Udtale og adskill ige nyere og fremmede Ord som ogsaa nu ere komne i Brug, f. Ex. Bedrag, bedrøve, bifalle, foragte, forlange, lutter, omsonst, Plaseer, pusse o. s. v. Men saadant er nu ikke let at undgaae, da det altid er vanskelig nok at gjøre Forskjel paa hvad der er fremmedt eller ikke, og at see hvad der er mest eller mindst nødvendigt. Og for en Sprogforsker er paa en Maade alt lige vigtigt, da han ei alene bør kjende til hvad der forefindes af ægte, gammelt og hjemligt Sprogstof, men ogsaa til Brugen af nye og indflyttede Ord eller Vendinger.
 
Det kunde da heller ikke feile, at jeg i en saa stor Samling maatte finde adskilligt, som baade var nyt for mig og tillige maatte ansees som mærkeligt og oplysende for Undersøgelsen af Sproget. Jeg har ogsaa anmærket i det mindste et Par Hundrede Ord som jeg har fundet at være særdeles Opmærksomhed værd deels fordi de ikke forhen vare mig rigtig bekjendte (saasom: Fli, Kjelter, Kvemma, mu, rekle, sava, Viarn), og deels fordi de tjene til god Oplysning om visse dunkle Udtryk og Navne, som ellers forefindes, saasom: Drange, Fegn, Hei, ia, kaft, Kjørra, kolga, leie, Maraat, meite, Mit. ri (dvs.: knytte), Skar (Tab), starra, tembe, trone, ukjørr, Vorr, væn. Enkelte af  dem sætter jeg endog meget stor Priis paa, f. Ex. det Ord trone (blive fyldig), fordi det giver Oplysning om et Par Ord i G. N. som ellers nu ere tabte.
 
Der er saaledes altid meget, som har stort Værd, og for En som skal arbeide paa en Ordbog for hele Landet, er det naturligviis kjærkomment at have saa mange Optegnelser som muligt fra hvert Distrikt. Det slemmeste er, at man ikke kan vide hvorledes man skulde skaffe vedkommende Samlere nogen Erstatning eller Fornøielse for deres store Arbeide, og derfor var det ogsaa, at jeg ønskede, at enhver Samler skulde have saa liden Møie og Tidsspilde som muligt.
 
Hvilken Godtgjørelse De nu skulde have for et saadant Arbeide, er vanskeligt at sige. Hvis De skulde have et Honorar, som passede til Arbeidets store Omfang, da maatte det blive noget stort, og maaskee mere end som jeg kunde tilveiebringe. Og nogen mindre Sum tør jeg heller ikke rigtig nævne naar jeg seer hen til det betydelige Arbeide. Dersom det havde blevet Alvor med min paatænkte Reise til Nordland, vilde dette være den bedste Leilighed til at samtales om denne Ting; men jeg har hverken i Fjor eller i Aar faaet Tid til at foretage en saa lang Reise. Jeg holder just paa med et meget langvarigt Arbeide, nemlig en forbedret Udgave af min Gram matik el ler rettere sagt, en ganske ny Gram matik og det vilde endnu blive længe førend dette bliver færdigt, og først da kan jeg rigtig tage fat paa det nye Stof til en forbedret Udgave af Ordbogen.
 
Jeg veed altsaa for denne Gang intet videre end at takke for den tilsendte Samling, som jeg haaber skal blive til god Hjælp ved den fortsatte Behandling af Sproget. En nærmere Bestemmelse af det ovenfor omtalte maa jeg for denne Gang lade henstaae indtil videre, og dersom De senere engang vilde tilsende mig nogle Linier skulde dette vare mig meget kjært.
 
Kristiania den 11te Juni 1861.
Efterskrift om Ordsprog og Talemaader.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  /maa bede .. for at/  /naturligviis en stor/ ~ ikke liden  {saa det ... dermed} /visse.Brug, f. Ex./ ~ fremmede/>saa at de ikke rettelig høre med til en norsk Ordbog, f. Ex. Aperi,> Bedrag,  /Men saadant . . . vanskelig nok/ ~ Men det er ikke just nogen let Sag  dunkle Udtryk og Navne ~ /andre Ord og N. eller staae i god Forbind, med det gamle Sprog/  deres store Arbeide ~ /saadanne store/  /store Omfang/ ~ Størrelse  /rigtig/  /naar . . . Arbeide/ ~ i Betragtning af Arbeidets store Omfang.  /min/ ~ den  /just/ ~ {nemlig}  /el. rettere . . . Gram./  /blive til god Hjælp/ ~ komme til Nytte  /fortsatte/ ~ videre  /og dersom . . . meget kjært/ ~ og maaskee jeg engang kunde haabe at see nogle Linier fra Dem om denne Ting.
 
- I brev 2. febr. 1861 viser E. T. til det tidlegare brevskiftet. Då I. Aa. enno ikkje har kome til Nordland og kanskje heller ikkje kjem, og han sjølv «muligens i Løbet af Sommeren.kommer til at forandre Bopæl; saa er det jeg herved gjør mig saa frie, vedlagt i Manuscript at oversende Dem Ordfortegnelsen, til muligens Afbenyttelse. Jeg maa derhos ærbødigst bede om skaansom Bedømmelse af Arbeidet. Jeg maa tilstaae at jeg er en daarlig Stillist[!]; saasom jeg i min Tid, lidet har befattet mig med Forfatterskab.» Spørsmålet om honorar vil E. T. overlata til I. Aa. «Det ville glæde mig, om dette mit ringe Arbeide, kunde vorde Videnskaben til Nytte.» 
 
- I brev frå «Forvig pr. Vivelstad», Tjøtta, 8. juni 1863, takkar E. T. for det siste samværet. Ordsamlinga har han ikkje hatt tid til å supplera. Dette gjeld og «Ordsprog og Talemaader, her fra Nordland». Derimot har han i samsvar med oppmodinga frå Eilert Sundt i «Folkevennen», 1862, s. 566 ff. sett om brotstykke av «Olav den Helliges Historie, efter den Mundart som der tales i et Par af de nordlandske Bygder (Wefsen i Helgeland, og Gilleskaal i Salten)» [denne oms. ser ikkje ut til å vera prenta i «Folkevennen»]. Når I. Aa. har «gjennemgaaet vedlagte Blade», kan I. Aa. gje dei til Sundt, som kanskje kan nytta dei.
 
- Ordsamling] 29 legg, 8vo, kvart legg frå 16 til 32 sider, utan titel. I føreordet heiter det m. a.: «Denne Ordsamling af den nordlandske Dialekt, var af mig begyndt for længere Tid tilbage af egen Curiositet; men ved at overkomme Herr I. Aasens «Ordbog over det norske Folkesprog»; bestemte jeg mig til, at samle de adspredte Materialier, og indsætte Ordene i alfabetisk Orden følgende Ordbogen med Udeladelse af de Ord der ikke bruges i Nordland.» Vidare har E. T. sendt «Fortegnelse over nogle af de i Nordland gjængse Ordsprog og Talemaader», 39 sider (paginert av I. Aa.) og «Liste over nogle Verbers Ordbøining», 8 sider.
 
Dei fleste av dei ord I. Aa. nemner i brevet er med i NO (i normalisert oppslags-form).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008