Nynorsk

Sitat

Første songen på nynorsk er dagsett 15. mars 1857 og heiter ”Det norske Maalet”.
Reidar Bolling,Elias Blix, 1953, s. 102
 
Miga eit sjølvstandande og sermerkt Maal, som inkje er vaxit ut af dat nye Bokmaal, men runnit upp af eigi Rot, og kann fyre dan Skuld skrivast og brukast jamsides med Danamaalet utan at spyrja anten dette elder andre um Lov.
Elias Blix, ”Innlegg i Maalstriden”, Christiania-Posten 12.3.1861
 
I Sanning, skal nokot kallast eit lagat Maal, so maa da vel vera dat, som fyrst er samansett af Dansk og Tydsk og so verdt utmengt med ein Helming Norskt; eit slikt Maalføre kann inkje Folk ala, dat lyt verda lagat af ”dansk-norske” Bokmakarar.
Elias Blix, ”Innlegg i Maalstriden”, Christiania-Posten 12.3.1861
 
Lat dat vera sagt, at me hava inkje annat Krav enn dette, at dei som kunna og vilja skriva vaart Maal, kunna faa Lov at gjera dat i Ro utan at høyra Neitord; eiger daa Maalet Kraft til at fylgja med Kultur og gode Sedir, so vil dat nog vita at setja Sessen sin og vinna dan Vyrdnad, dat fortener, og kan dat inkje, – nu, so lat dat fara burt med Fred!
Elias Blix, ”Innlegg i Maalstriden”, Christiania-Posten 12.3.1861
 
Jeg mener tvertimod, at det er baade en pædagogisk og historisk Erfaringssætning, at man ved fra først af at lade Barnet bruge sit eget Sprog i Skolen og navnlig ved at lade det lære de første elementære Discipliner i dette Sprog, saa langt fra hindrer Tilegnelsen af andre Sprog, at man letter den og vinder Tid.
Elias Blix i Stortinget 29.4.1885
 
Jeg har forstaaet det saaledes, at man vil have opretholdt Sprogenes Lighed i Principet. Man vil have udtalt som Princip, at de skal være og behandles lige; men at denne Lighed naturligvis først kan gjennemføres Skridt for Skridt, efterhaanden som Forholdene tillader det. Specielt maa jeg ganske nødvendig fastholde den Opfatning, hvor det gjælder Skolen.
Elias Blix i Stortinget 12.5.1885
 
Her ibyengjekk det no mest ut paa spott og laatt og løgje over eit so gale tiltak; unge, ovkloke folk fann det ”absurd”: salmar paa landsmaal! skulde ein høyrt so gale!  Ogso fraalandetfekk eg høyra um ei og onnor ærleg sjæl, som i god tru meinte, det var aa skjemma elder vanhelga Guds ord dette aa setja det paa eit maal, som berre vart brukt til ”slarvevisor”.
Elias Blix, tale i Frimurerlogen i Christiania 19.5.1901, referert i Den 17de Mai 23.5.1901
 
Mi meining med aa giva salmarne ut paa landsmaal var den, at eg vilde prøva aa leggja salmarne og Guds ord i det heile rett nær inn til hjartat paa dei mange av vaart folk, som talar eit maalføre, som er langt meir nærskyldt med landsmaalet enn med bokmaalet.
Elias Blix, tale i Frimurerlogen i Christiania 19.5.1901, referert i Den 17de Mai 23.5.1901