Trysil 1859

Trysil 1859

Dagboksitat, Ivar Aasen, 15.7.1859

Forøvrigt ere Tillæggene til Ordsamlingen tilveiebragte deels ved Optegnelser her paa Stedet efter mundtlig Meddelelse af Folk fra Landet, og deels ved Efterspørgsler paa en Reise i Østerdalen og Solør, som her maa nærmere omtales Af Smith's Beskrivelse over Trysil, indført i "Topografisk Journal" (19de til 23de Hefte), havde jeg for længere Tid siden optegnet en Række af Ord og Talemaader, som jeg ikke kjendte fra andre Steder; jeg havde derfor besluttet engang at gjøre en Reise til dette afsides liggende Dalføre, og da jeg nu ogsaa havde den Fordeel at kunne befare den nylig oparbeidede gode Vei fra Elverum, foretog jeg altsaa Reisen til Trysil i Juli Maaned sidstleden.

De optegnede Ord bleve saaledes gjennemgaaede og efterspurgte paa Stedet, hvorved det da, som ved lignende Leiligheder forhen, kom ud, at de fleste av disse Ord rigtignok vare bekjendte, men tildeels brugtes i en anden Form end den, som egentlig fandtes anført.

I et saadant afsides liggende Strøg kunde man nu ogsaa vente at finde adskillige gammeldagse Former; men dette var dog ikke Tilfældet paa dette Sted, hvor jeg tvertimod blev endmere bestyrket i en tidligere Erfaring, at nemlig de østligste Fjeldbygder have kun lidet af saadanne Former og mindre end de vestlige Fjeldbygder, hvilket maa ansees som noget merkeligt, naar man veed, at de tilgrændsende svenske Fjeldbygder netop have en stor Rigdom af saadanne gammeldagse Former.

Kjelde: Brev og dagbøker 

Ord frå staden

ang, adj. trang, smal, liden; om en Aabning, f. EX. om Maskerne i et Garn. Østerd. (Trysil).

Gjø, f. 2, Sporsnee, tynd Snee, hvori Dyrenes Spor kunne lettelig sees. Østerd. (Trysil). Af Egilsson sammenstillet med Isl. gæ el. gé (Lex. poet. 227). Formen er dog noget tvivlsom, da der også findes optegnet et Jo (Gjo?), i Betydn. Spor. (Hjorthøy, Beskr. over Gudbrandsdalen). i svenske Dial. gjo, f. lurende eller speidende Efterfølgelse. (Rietz 195).

Hovade (?), m. Bølgetop, som dannes af sammenstødende Strømninger, f.Ex. under en Fos. Hovae, Østerd. (Trysil). Jf. G. N. hávadi: høi Gang, m. m.

nipen, adj. bly, undseelig, frygtsom. Østerd. (Trysil). G. N. hnípinn: sørgmodig, af hnípa: hænge med Hovedet.

styrdna, v. n. (ar), stivne, tabe sin Smidighed. Alm., med samme Overgange som styrd, altsaa: styrna (y’), størna, stølne; steerna, steelna, stjurna. Mere afv. størtne, Østerd. (Trysil). G. N. stirdna; Sv. stelna.

Trysil 1859