1847 juli-september

Juli
1. og følg. Sysselsat med Ordningen af Verberne.
4. Paa Videnskabsselskabets Sal, hvor Bugge holdt Tale i Anledning af Kongens Fødselsdag. Stor Parade i Gaderne under en stærk Skylregn.
6. I Realskolen, hvor Vullum examinerede i Oldnorsk.
9. I Realskolen, hvor Karaktererne bleve oplæste og en Tale holdt af Vullum. Om Aftenen i Theatret, hvor en Koncert blev given af Mad. Simonsen, og den dramatiske Idyl: Kristen og Kristine, blev opført. Mad. Simonsen fik meget Bifald og blev fremkaldt.
11. I Kirken, hvor Kand. Hirsch prædikede. Om Aftenen med Udbye hos Vold i Ilen.
14. Færdig med Konceptet om Verbernes Bøining.
16. Færdig med Reenskrivning af Afsnittet om Adjektiv.
19. Aftenen i Theatret, hvor Mad. Simonsen gav sin sidste Koncert. Stor[t] Bifald og Fremkaldelse.
21. Færdig med Reenskrivningen af Afsnittet om Verberne og saaledes med den hele Afdeling om Bøiningsformerne (til ß 300).
25. Ved Koncerten paa Lerkendal.
26. Faaet Gislasons Bog: Um frumparta Isl. tungu.
31. Færdig med Koncepterne til Ordføiningslæren.
 
August
1.og følg. Omskrivning af Ordføiningslæren.
8. I Frue Kirke, hvor Holtermann holdt sin Tiltrædelsesprædiken. Indledningstale af Provst Angell.
10. Tilbageleveret Wieselgrens "Sveriges skˆna litteratur".
12. Færdig med Reenskrivningen af Ordføiningslæren (til ß 340). Paa Raadhuset ved Storthingsvalget.
13. I Domkirken, hvor otte Præster bleve ordinerede. Indledningstale af Petersen, Vielsestale af Riddervold og tilsidst Prædiken af Rambech. Overmaade meget Folk og vanskeligt at faa see eller høre noget.
15. Hos Bugge og siden hos Udbye.
21. Færdig med det tredie Hefte af Grammatiken, indeholdende Dialektlæren fortsat til ß 361. Det Manglende opsættes til en senere Tid. Begyndt paa en Fortale til Grammatiken.
29. Færdig med Fortalen (i dennes første Form). Adskillige Forberedelser til Afreisen fra Trondhjem.
 
September
1847 juli-september
Tak, teikna av Ivar Aasen
1. Hos Schwach og Storm.
3. Paa Banken at vexle.
4. Aftenen hos Bugge med Berg og Schjelderup.
5. Hos Toldkasserer Schult (i Anledn. af hans Ordsamling).
6. Hos Balsløw modtaget 75 Spd. som Stipendium for Halvaaret fra April til September. Modtaget Tilgodehavendet hos Pleym, ligesom forhen hos G. Menne. Leveret Udbye endeel Bøger. Modtaget Haandskrifterne hos Bugge.
7. Sidste Indpakning og Forberedelse til Reisen til Kristiania. Taget Afsked med Bugge, Schwach, Nannestad og Udbye.
8. Til Afsked hos Vullum og derpaa færdig til Afreisen, som foregik omtr. Kl. 10. Ankom om Aftenen til Leer (2 7/8).
9. Fortsat Reisen til Kirkvold paa Rørosveien (4 1/4). Føret var blødt og daarligt. Egnen er ikke vakker; trange Dale med bratte skovvoxne Bjerge.
1847 juli-september
Skuggehue, teikna av Ivar Aasen
10. Til Hov i Aalen (3 1/4). Slette Veie lige til Hytten ved Eidet (En); især en meget bakket og slem Vei imellem Grøt og Eidet. Ovenfor Hytten begynder en meget vakker Dalstrækning, og Aalens Sogn er en af de smukkeste Fjeldegne i Norge. Midten dannes af en stor og lidt ophøiet Slette; Fjeldsiderne ere jævne og mest bevoxede med Birk.
11. Fra Hov til Oos i Tolgen (4 3/8). God Vei og godt Veir. Fjeldhederne ved Røros ere ganske vakre, mest bevoxede med smaa Birkeskov og høit op bebyggede med smaa Gaarde, som ligne Sætere. Røros selv seer ud som en stor Sæter; den sees bedst fra Høiderne i Syd, hvor man har store Flader med Birkeskov.
12. Fra Oos til Enge i Tyldalen (4 7/8). Gode Veie og godt Veir. Agre og Kornavl træffes ikke før i Tønset, som er en temmelig vakker Egn. Ellers stor Furreskov og tildeels Birk. Veien fra Tønsæt gaar over en Fjeldryg i Nord for Fjeldet Troen (Traa'na). Dette Stykke reiste jeg i Selskab med Mortensen, og var om Aftenen sammen med hans Svigerfader, Peer Tangen.
13. Fra Engen til Aakre (4 7/8). Iangt mellem Gaardene. Dalføret er bakket og stenet.
14. Fra Aakre til Vestgaard i Storelvdalen (2 3/8). Et besværligt Stykke Vei over Fjeldet Mora, og siden over Glommen i Kopangsund, hvor man deels færger og deels kjører. Regn og Uveir.
15. Fra Vestgaard til Ophuus (2 3/4). Flad Vei langs Glaama.
1847 juli-september
Pald, teikna av Ivar Aasen
16. til 19. Standset paa Ophuus hos Gjæstgiveren Anders paa østre Side af Elven. Samlet endeel Oplysninger om Østerdalsmaalet. I de østerdalske Stuer er deels Loft, deels kun en Paneling under Taget [det øvste biletet]. Mændene bruge runde Huer med Skygge [biletet i midten], Kvinderne opstaaende Pald i Nakken [det nedste biletet]; de første graae Frakker, de sidste Snørliv. De høieste Fjelde, som sees fra Veien, er Skorven nord for Røros, Traana, og fra Mora: Sølen i Øst og Rundene (?) i Nord.
20. Fra Ophuus til Aasæt (2 5/8). Mest flad Vei. Enkelte store Gaarde langs Glaama.
21. Fra Aasæt til Gaustad paa Hedemarken (4 1/4). Enkelte store Regnskyl. God Vei til Grundsæt, men siden slet Føre. Landet imellem Elverum og Løiten er meget lavt, og mest bevoxet med Barskov. Romedal er en vakker og stærkt bebygget Egn.
22. Fra Gaustad til Minne i Eidsvold (4). Bakket Vei og tildeels meget blødt. Morskogen er en bakket Strand med Træer af alle Slags. Minne er vakkert beliggende.
23. Fra Minne til Kløften (3 5/8). Stærk Taage den hele Dag, tildeels Regn og meget slet Føre. For Taage kunde jeg ikke betragte Omgivelserne i Eidsvold; kun Værkets smukke Hovedbygning med den ligesaa vakkre Lund ved samme, vare de mærkelige Punkter, som kunde sees fra Veien. Landet bestaaer af store skovrige Flader med Mæler eller Skorer imellem. I Minne vare mange Folk som skulde reise med Damp over Mjøsen.
24. Fra Kløften til Kristiania (3 1/8). Enkelte Regnskurer, og saa slet Føre som det nogensinde kan blive. Af mærkelige Punkter ved Veien erindres: Bunden af Øieren, Gjelleraasen og Gaarden Linderud. I Byen tog jeg først ind til Juveleer Hansen, men kunde ikke faae Værelse og maatte altsaa flytte til Hotel de Skandinavie.
25. Hos R. Keyser, Lange og Munch. Gjort Bekjendtskab med J. Udvig.
26. Hos Udvig, Alstrup og Brødrene Daae.
27. Atter hos Daae. Ledsaget af Alstrup søgte jeg meget længe efter at finde et bekvemt Herberge, men forgjæves.
28. Hos Lange og siden hos Munch. (Leveret Grammatiken.) Flyttet fra Hotellet til Mad. Fremings Gaard.
29. Talt med Trønnes. Med Alstrup hos Konditor Peters. Aftenen hos Lange.
30. Ordnet endeel Optegnelser.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
- Mad. Simonsen] Catharina E. Simonsen (1816-49), dansk songarinne.
- K. Gíslason: «Um frum-parta íslenzkrar túngu», Kbh. 1846 (102).
- Peter Chr. T. Holtermann (1802-87), 1846-55 res. kap. i Trh.
- Hans Riddervold (1795-1876), biskop i Trh. 1843, kyrkjestatsråd 1848-72.
- Ole M. Rambech (1807-89), 1847-53 res. kap. i Stod.
- Morten Mortensen (1816-1910), frå Tynset, krambudreng, frå 1848 bonde på Øya i Elvdal, stm., haugianar.
- Per Tangen (1783- 1864), frå Stange, fyrste landhandlaren i Nord-Østerdalen.
- Gjæstgiveren Anders] Anders Nilson Opphus, fødd i Engerdal.
- Juveleer Hansen] Christian Hansen (1807-77), gullsmed (borgarskap 1837), Torget nr. 12, gift med Sophie Wilhelmine Hersleb Sommer, dtr. til høker Ole Sommer frå Trh. Sonen var Johan Olaf Hansen (1847-87), stud. 1866, cand. philos., studerte ei tid medisin, sidan filologi, men laut slutta p. g. av sjukdom. I denne huslyden var I. Aa. ofte. Når «Hansen» er nemnd, er det i regelen anten Chr. eller Johan Olaf H. som er meint.
- Brød­rene Daae] Ludvig og Henrik Daae.
- Konditor L. Peters budde i Kyrkjegt. 18.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009