1846 oktober-desember

Oktober
1.-4.Ordnet endeel Optegnelser for Vefsen og Ranen.
5. Afreist fra Kulstad til Hamnæs, og derfra tilfods til Søvigen (4). Godt Veir og særdeles god Bør. De følgende Dage til den 12. forblev jeg i Søvigen, hvor jeg ordnede mine Optegnelser og skrev Udkast til en Beretning til Videnskabsselskabet angaaende Reisen til Helgeland.
13. Bestemt at reise med Dampbaaden til Kraakøen (Nord Krogøe). Dampbaaden kom først mod Aftenen, hvorpaa den, efterat have modtaget Passagererne i Hellesvigen, gik til Alstahaug-Bugten for at overnatte. Koldt Veir.
14. Udreist fra Alstahaug Kl. 3 om Morgenen, og ankom mod Aftenen til Kraakøen (17 Sømile). Kold Landvind. Den følgende Dag kunde jeg ikke komme længere for Storm. I Kraakøen holdtes i disse Dage en Forretning, hvorved der vare saa mange store fornemme Folk, at man hverken kunde snoe eller vende sig.
16. Reist til Lundring (ved Nærøen), og derfra tillands til Strand (2 1/4). Bedre Veir.
17. Fra Strand over Folden til Seirstad (paa Gjøen) (2). Godt Veir, dog tildeels Storm. Fra Seirstad gjorde jeg en Fodreise til Fosnæs (1/2), hvor jeg besøgte Præsten Berg og forblev hos ham til om Morgenen.
18. Tilbage fra Fosnæs til Seirstad (1/2), og derfra tilvands til Hals (1 3/4). Særdeles godt Veir. Smale Fjorde og bjergigt Land med Granskov, som for en stor Deel er nedbrudt af Storm.
19. Til Gaarden Havig (1/4) for at tale med Lensmand Havig, som var borte, men kom hjem om Aftenen. Paa dette Sted forblev jeg de følgende Dage.
20.-22. Reenskrevet Ordsaml. for Nordmør og Fosen.
23.-26. Reenskrevet Ordsamlingen fra Helgeland.
26. En Udflugt til Braaholmen eller Namsosen for at see Byanlægget.
27. Skrevet Beretning til Videnskabsselskabet angaaende min Reise i Vefsen og Ranen.
 
November
1. Forberedelser til Reisen til Inderøen.
2. Reist fra Havig til Hals, og derfra Søveien til Aargaard (3 Mile). Stille og meget vakkert Veir, dog noget koldt. Lavt og bjergfuldt Land med Granskov; ingen smukke Egne, undtagen ved Glasværket nedenfor Aargaard.
3. Reist fra Aargaard til Steenkjær (4 Mile). Vakkre Egne ved Elven og ved Steenkjær; ellers store Myrer og Granskove. Frossen Vei og haardt Føre over Namdalseidet. Herberge hos Haakon Andreassen.
4. En Udflugt til Gaarden Skjefte, i Følge med Ørstad. Talt længe med Kirkesanger Smidt.
5. Beseet den gamle Steenkreds paa Gaarden Hegge. Siden afreist til Gaarden Svebstad (3/4), hvor jeg var anbefalet til en Mand ved Navn Ole, og hvor jeg siden kom til at standse. Slem Vei og Kulde.
7.-8. Ordnet den namdalske Ordsamling.
10-17. Skrevet: Ordning af Bogstavernes Overgang i de norske Sprogarter.
18.-21. Ordregister for Trondhjems Stift. Siden en inderøisk Ordsamling.
24. og følg. Udsat Reisen for Uføre; imidlertid ordnet adskillige Optegnelser, Ord, Sagn &c.
 
December
1846 oktober-desember
Sandhaugar, teikna av Ivar Aasen
1. Forberedelse til Reisen Trondhjem.
2. Afreist fra Gaarden Svebstad og ankommen til Holme i Værdalen (2). Lidt Snee, dog ikke godt Føre. Ved Mære er vakkert, dog ikke noget udmærket.
3. Fra Holme til Hammer i Frosten (3 1/4). Kulde og maadeligt Føre. Den nederste Deel af Værdalen bestaaer af meget store Sletter og er særdeles vakker. Lignende Beskaffenhed har Levangers Omegn. I Syd for den høitliggende Flade, hvorpaa Alstahaug Kirke [ligger,] har man atter en smuk Dal ved Gaarden Hove.
4. Fra Hammer til Haugene i Strinden (4). Mere Snee og bedre Føre. Vaaddalen og Langstenene er en hæslig Egn; derimod er den nedre Deel af Størdalen af samme vakkre Beliggenhed som Værdalen. Imellem Størdalen og Strinden er Givingaasen, en styg og brat Bjergside langs Søen.
5. Fra Haugene til Trondhjem (1 3/8). Haardere Føre. Strinden er en vakker Strandegn. Den største Deel af Trondhjems Stift har meget lave og afrundede Fjelde mellem lavtliggende Dalstrøg. I det Indre har man næsten overalt Granskov, som dog ikke er af nogen betydelig Størrelse, og har ellers lidt megen Skade ved den store Storm i 1837. Gaardene ere for en stor Deel vakkre og vel dyrkede. Bygningerne ere store, især i Bredden; Stuerne have sædvanlig Vinduer paa begge Sider; Bygningsmaaden er den samme som i AgershuusStift med Langaase under Taget. Jorddyrkning drives meget, og Høstpløining er almindelig. Folket synes at have dannet sig meget efter Byboerne.
6. I Theatret, hvor Fjeldeventyret opførtes. Hr. Mayson (som Mons) blev fremkaldt.
7. Hos Schwach. Modtaget som Foræring den nys udkomne tredie Deel af hans Digte, samt hans Texter til endeel Malerier.
10. Færdig med Ordsamlingen for nordre TrondhjemsAmt.
11. Hos Bugge. Læst Sanskrit og Oldnorsk af Holmboe. Desuden Fredriksons isl. Læsebog.
13. I Theatret: Præciosa. Adskillige Folk anvendte Aftenen til Fylderie og Uorden.
15. Paa Selskabets Bibliothek. Modtaget tillaans Bopps Vergleichende Grammatik.
16. Modtaget det nys udkomne Bind af "Norges gamle Love" som Gave fra Videnskabsselskabet.
18. Skrevet Brev til Maurits Aarflot. Færdig med Indførelsen af de trondhjemske Ord i det almindelige Ordregister. Bekostet en ny Klædning.
20. I Frue Kirke, hvor Essendrop prædikede.
23. Færdig med Indførelsen af en Deel Breve i Kopiebogen.
Om Morgenen den 24. blev man opskræmt af Brandskud, da en Skorsteen havde brændt.
25. I Domkirken, hvor Provst Angell prædikede.
27. I Frue Kirke, Kandidat Hirsch. Om Aftenen i Theatret, hvor Fjeldeventyret atter blev opført. (Det bestemte Stykke var Kapriciosa.)
28. I Theatret: Kapriciosa. Meget smuk Udstyring.
31. Skrevet Beretning om Sprogundersøgelsen til Videnskabsselskabet. Beretningen blev dog ikke færdig før den 2. Januar. Om Aftenen hos Sexe (med Berg, Smidt o. fl.).
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
- Ørstad] truleg ei skriveform etter uttalen av namnet Ulstad, kanskje Nicolai Ulstad (1808-75), c. theol. 1837, seinare lærar og styrar på Klæbu Seminar.
- Steenkreds] ligg på Egge, granne­garden til Hegge (sjå elles «Årbok for Nord-Trøndelag historielag», 1922 og 1951).
- Ole Olson Svepstad, åtte garden Svepstad 1828-72.
- Storm i 1837] sjå ovannemnde Årbok for 1937, s. 63 f.
- Jacob Mayson, dansk skodespelar, kom til Bergen med Werlighs teaterselskap, etter fleire turnear vart han 1850 regissør i Bergen.
- C. N. Schwach: «Digtninger», Trh. 1846 (1350), og «Texter til endel Malerier», u.st. og å (1349). 
- C. A. Holmboe: «Sanskrit og Oldnorsk», Chra. 1846 (sjå 9).
- Halldór K. Friðriksson: «Islandsk Læsebog», Kbh. 1846 (322).
- Franz Bopp: «Vergleichende Grammatik», Berlin 1-6, 1833-54.
- Thomas C. Hirsch (1813-89), c. theol. 1835, lærar i Trh., seinare prest.
- Smidt] truleg den førnemnde Lars Smith.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009