1845 april-juni

April
1.-2. Ordnet adskillige Arbeider.
3. hos Præsten.
4.-5. Tillæg til Ordsamlingen efter Sillejords Beskrivelse.
7. til Præstegaarden, da Præsten ikke var hjemme.
8. til 12. Skrevet om Ordenes Sammensætning.
14. Begyndt paa Forarbeider til Ordbogen, No 2 (B).
21. hos Præsten.
23. Færdig med Forarb. No 2.
24.-27. Dialektlære for Bergens og Kristiansands Stifter.
28.-30. Ordnet adskillige Optegnelser.
 
Mai
1. til 5. Skrevet Sammenligninger med Islandsk, m.m.
6. til 14. Skrevet: Plan for Indretningen af en norsk Ordbog, en Omarbeidelse med megen Forøgelse af den i forrige Aar skrevne Plan. Forberedelse til Reisen.
15. Blev endelig Reisen fra Sillejord foretagen, som nu i mere end en Maaned var bleven udsat formedelst Uføre og Uveir. Denne Dag kom jeg dog ikke længer end til Sundbø (1 Miil), hvor jeg samtalede længe med min fortrolige Bekjendt fra Sillejord, Olav Olavsen [Glosimodt], som nu opholdt sig her.
16. Reist fra Sundbø til Kaasen i Hitterdal (3 1/4). Hjerdal og Sauland er et langt nedadgaaende Dalstrøg, overalt bebygget med smaa adspredte Gaarde.
17. Fra Kaasen til Heibø (1 I/2). Seet Hitterdals Kirke. Hindret paa Skydsskifterne ved lang Tilsigelse. Hitterdal er opfyldt af store Sandmoer, tildeels bevoxede med Granskov.
18. Reist fra Heibø til Kongsberg (2 1/2). Standset i Jerngruven, som ligger omtrent midt paa Medheien. Koldt Veir med Regn og Slud. Paa Kongsberg tog jeg ind hos Hattemager Hansen.
19. til 22. paa Kongsberg. Beseet Smeltehytten samt en Udtapning af Smelteovnen. Hansens Mindestøtte er meget smuk. I en Klippe ovenfor Byen ere sex Kroner udhugne med Kongernes Navne og Aarstallet, da de besøgte Stedet. I disse Dage var jeg sygelig af Forkjølelse og plaget af Sidesting, der siden lod sig mærke i længere Tid.
22. Reist til Langebro i Eger (2). Bakket, men meget vel opdyrket Land.
23. Reist over Stormoen og Refsal til Bjørndalen (2). Bakket og skovrigt Land.
24. Fra Bjørndalen til Vigersund, derfra tilvands til Egge og derfra til Braaten i Nordrehoug (4). Seet den store Bro ved Vigersund og de smukke Bygder ved Tyrifjorden. Ved Overfarten over dette Vand havde jeg det Uheld at have en drikfældig Skydsmand, der supede sig saa fuld paa Veien, at han ikke duede til andet end at roe paatvert, saa at man stævnede en Gang i Øst og en anden i Vest; og var stundom nærved at vælte Baaden.
25. Hvile og Forberedelse til Hallingdalsreisen.
26. Reist tilfods fra Braaten til Green (i Krydsherred), 3 1/2. Stærk Varme hvoraf jeg blev baade udmattet og overordentlig saarbenet. Gre[e]n, hvortil jeg ankom meget seent om Natten, er et fortræffeligt Herbergested.
27. Fortsat Fodreisen til Gulsvig (2 1/2). Veien gaar her over høie Bakker og er meget kroget.
28. Reist til Næs i Hallingdal (4), en Mil med Vandskyds, ellers tilfods. Den sidste Halvmiil fra Bøiekleiven til Næs er en aldeles uafbrudt Flade som et Stuegulv.
29. Indkvarteret hos Postaabner Tandberg. Skrevet og afsendt et Brev til Trondhjem.
30.-31. Læst Aviser, Statsborgeren o. s. v. samt ordnet adskillige Optegnelser. 
 
Juni
2. til 5. Reenskrevet den tellemarkiske Ordsamling.
Den 3. forefaldt et Dødsfald i Huset.
6. Afsendt et Brev til Morits Aarflot.
7. Tilstede ved Contorist [Ole] Tandbergs Jordefærd, som foregik med megen Høitidelighed.
8. I Næs Kirke, hvor Stang prædikede.
9. begyndt og siden fortsat "Samling af Materialier til en Grammatik for Almuesproget".
20. Faaet Brev fra Trondhjem, dat. 12. med Stipendium.
21. Færdig med første Deel (§ 1-140) af Materialsamlingen.
22.-23. En Ordsamling for Budskerud og Ringerige.
23. seet paa St. Hans Lystigheden hos Skriver Gude.
25. Skrevet Halvaarsberetning til Trondhjem og Brev til Rektor Bugge, ang. Udgivelsen af min bergenhusiske Grammatik. Færdige og afsendte fra Postaabneriet den 26.
27.-28. Optegnelser til Grammatiken. 29. i Næs Kirke hvor Stang holdt Konfirmation.
30. Ordnet adskillige Optegnelser. 
 
-
 
Merknad Reidar Djupedal:
- Olav Glosimodt (Glosemot) (1821-1901), seinare bilethoggar.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009