1839 tillegg

Dette Aar var saaledes mærkeligt ved sin overmaade stormfulde Vinter, sin sene Vaar, sit udmærkede Sommerveir igjennem Juni, Juli og en Deel af August, og endelig sit usædvanlige milde og stadige Høstveir, da man ligetil den 25. November havde etslags Eftersommer, hvori Jorden vedblev at være grøn, og adskillige Planter blomstrede paany. Saare mærkeligt formedelst sin Sjeldenhed er ogsaa dette, at Jorden var sneløs lige til Julen. Fiskeriet af Vaarsild slog ganske feil; af Vaartorsk gjordes nogenlunde heldig Fangst. Af Sommersild fiskedes en Mængde. Kornaaringen var god, og paa sine Steder meget over det Middelmaadige.
 
Samling af Natursager, Reiser, Arbeider m. M.
Sidst i Marts samlet endeel Konkylier. Saaet Tobakfrø den 7. Mai. Først efter 4 el. 5 Ugers Tid viste sig Skuddene af samme. De ældste Planter, som ikke vare omsatte, opnaaede en Høide af over 2 1/2 Alen, men blomstrede ikke førend sidst i September. Noget af den led Skade af Frosten den 22. August.
 
Den 5. Oktober bleve de sidste Blade aftagne, og derefter tørkede imod en 3 Ugers Tid, hvorpaa de blev sammenlagde tilligemed de før aftagne og tørkede, i en Kasse for at komme i Varmen, men denne Hensigt opnaaedes ikke.
 
22. Juni. En Udflugt til Fjeldmarken ved Apallsæt. Paa dette Sted, hvor jeg ikke før havde været, fandt jeg følgende nye Planter: 1) paa Appalsætsæteren: en liden Cardamine (i mit Herbarium No. 245). 2) Dentaria bulbifera i Blomster (paa Fjeldbruen i et Skar). 3. Ranunculus ficaria, i stor Mængde i Aareskogen, men ganske afblomstret. 4) en Tetradynamist, maaskee en Arabis (Herb. 248). 5) en Ditto, maaskee et Erysimum (Herb. 247). 6) en Mosse af usædvanligt Udseende, som jeg indtil Videre har benævnt Megalocarpum aphyllum (Herb.  426).
 
24. Juni. Sammesteds, men noget længere. Fundet: 1) Actæa spicata (formod.) i Fjeldbruen (Mit Herbar. No. 207). Tussilago farfara i et Gjøll ovenfor Appalsæt, ganske afblomstret. 3) Arenaria trinervia (formod.) i stor Mængde i Aareskogen ved Storevigen (Herb. 178). 4) Geum urbanum, sammesteds.  
 
9. juli. I Grøtdalen og paa Vetefjeldet. Fundet endeel Pilearter, hvoraf Grøtdalen har en mærkværdig Rigdom (S. Herb. 360 o. fg.).
 
10. Juli. Til Svorteløken og omkring samme. Intet Nyt, men ellers en rig Vegetasjon. Paa søndre Side Ophrys corallorhiza (en meget sjelden Plante), paa Engsætsæteren Rannunculusplatanifolius, Geranium, Lychnis sylvestrisog flere smukke Vækster i stor Mængde.
 
17. Juli i Grøtdalen og ved Storevigen. Nye Planter: 1) Erigeron  acris? (Herb. 296). 2) Clinopodium vulgare. 3) Carex muricata. 4) Carex strigosa. Desuden fundet en Mængde Kongelys og Fjeldroser.
 
18. Juli. Til Fyllingsheiden. Intet Nyt, men ellers mange anseelige Vækster i Skovmarken. Ogsaa der fandtes Geum urbanum, som jeg holdt for meget sjelden. Paa Fjeldet Carex saxatilis og endeel Lavarter, blandt hvilke en der ligner Furrelaven og staaer i mit Herbar. under No. 453.
 
24. Juli. Ved Gaupeflaaen. 1) Arctium bardana, 2) Serapias latifolia? (Herb. 320).
 
4. August. Til Honningdalen. Iris pseudacorusafblomstret, paa 2-3 Expl. nær. Myriophyllum spicatai Blomster. Paa Valle findes Scheuchzeria og Schoenus fuscus i stor Mængde. Paa Haaem stod Convolvulus sepium i Blomster.
 
18. August. Til Ørskougfjeldet. Fundet: a) i Udmarken ved Lid:  1) Arundo epigeios. b) Paa Heidene ved Egge og Lande: 2) Thalictrum alpinum? afblomstret (Herb. 210). 3) Milium effusum (blot 2 Exempl.). 4) en stor Arundo (Herb. 27). c) i Gidskemoslættene: 5) Gnap[h]alium fuscatum? (Herb. 294). Høist i Skoven: 6) et Hieracium m. næsten spydformige Blade (Herb. 275). 7) Hieracium prenantoides? (Herb. 277). d) i Fjeldbruen over Gidskemoe: 8) Satyrium viride. 9) Erigeron alpinus. 10) Juncus trifidus i stor Mængde. 11) Gnaphalium supinum? (Herb. 295). 12) Veronica alpina med flere. Toppen af Fjeldet kunde ikke bestiges for Skodde.
 
21. og 22. August. Paa en Reise i Aalesund. 
 
BESKRIVELSE OVER EN FISK SOM BLEV FANGET I SOLNØRHØLLEN I SEPT. 1839.    
I Kroppens Udseende ligner den nogenledes en Laks eller Forelle, men er dog meget forskjellig fra samme ved sine meget store rudeformige Skjæl, der ligge i fuldkommen regelmæssige Rader, og ere lidt mørkere paa Midten end ved Kanterne, hvorved Kroppens Sider faae Udseende af at være randede eller stribede. Endmere adskiller den sig fra Lakseslægten ved Brystfinnerne, der staae midt imellem Gjællerne og Gatboret, og endelig allermest ved Hovedets Skikkelse. Fiskens Længde er idethele 14 Tommer, og Bredden over Bugen næsten 4 Tommer. Hovedet er 2 1/2 Tomme langt og i Omkredsen triangelagtigt, ovenpaa næsten fladt og har overalt en beenagtig Bedækning med faste Skjæl, hvorved der faaer et rudeformig-rynket Udseende. Tæt foran den øverste Kant af Øinene befinde Næsehullerne sig, og ved den forreste Side af disses Aabning seer man en rund Udhuling, hvis Omkreds ligner et lidet Null. Foran samme endes Hovedets Flade med en Kant der paa Midten gaaer dybere ind og har Udseende af et Latinsk C. Mellem denne og Overkjæven er en Hinde, hvorved Kjæven kan trækkes betydelig fremad. Denne Kjæve er ellers foran tvert afstumpet, med en rund bruskagtig Forhøining, hvorimod Underkjæven er meget tynd i Kanten og har i Midten en opadstaaende Vinkel. Munden er ellers aldeles uden Tænder. Gjællehuden har 4 Straaler og er meget smal. Den forreste Rygfinne staaer midt paa Fisken, og har 4 Straaler af en Tommes Længde, hvoraf de 3 forreste ere høiere end Straalefinnen og endes  i en hvas Pig. Den anden Rygfinne er midt imellem denne og Sporen; den har kjødet Hinde, som bagtil er fritstaaende, ikke tilvoksen som den forrige, og bestaar af 8 bløde, grande Straaler. Af samme Beskaffenhed ere Brystfinnerne som have 5 Straaler hver, og staae midt paa Bugen. Bagenfor Gatboret er kun een enkelt Finne, der staaer tvertimod bagerste Rygfinne, og er samme aldeles lig, undtagen at den har 9 Straaler. Sporens hele Straaler ere 14, og dens Omkreds er omtrent som paa en Torsk. - Indvendig er Fiskens Bug beklædt med en kullsort Hinde; den har mange Tarme, hvis Mellemrum ere opfyldte med Fedt, ligesom paa et Huusdyr. Kjødet har en blaa-agtig hvid Farve ligesom hos Torskeslægten.
 
Jeg antager, at den hører til Slægten Karpe (Cyprinus). [Merknad Reidar Djupedal: Denne lina er utstroken.]
 
I Oktober begyndte jeg paa at indrette et Herbarium, ved at lime paa Papir et Exemplar af hver Planteart, som jeg havde, og som kunde behandles paa denne Maade. Det blev færdigt i Midten af December og indeholder 509 Nummere, foruden Tarer og Svampe, som ikke kunde optages deri. I Begyndelsen af Aaret skrevet: "Det søndmørske Almuesprogs grammatikalske Indretning". Den 7. April fik jeg tilsendt fra Egsæt 2 Bind af Oeders Flora danica, indeholdende No. 1-360. Tilbagesendt i Juli.  Den 7. Juni fik vi Hornemanns Plantelære, 3. Udgave.
 
Læst i 1839: Sæmunds Edda. Molbechs danske Historie, 3 Hefter. Fjeldeventyret. Japhet, af Marryat. Kongens Eie, af samme. Den Lærde (Bulwer). Sybrandt Westbrook (af Paulding). Johan Gordon af Lind. Mohrs islandske Naturhist. Nogle af Holbergs Comedier. 2. Deel af Horats (ved Baden), med Mere.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
- Chr. Oeder: «Flora danica», 1-3, Kbh. 1766-70.
- Chr. Molbech: «Fortællinger og Skildringer af den danske Historie», 1-2, Kbh. 1837-38.
- «Kongens Eie» og «Japhet» i «Capitain Marryats samlede Skrivter», bd. 5-6, og 14-15, Kbh. 1836-38.
- James Paulding: «Sybrandt Vestbrook», Kbh. 1838.
- Pt. Engel Lind: «Johan Gordon», Kbh. 1836.
- N. Mohr: «Islandsk Naturhistorie», sjå s. 184.
- Q. Horatius Flaccus:  «Samtlige Værker», ved  Jacob Baden, 1-2, Kbh. 1792-93.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009