1837 tillegg

Samling af Natursager:
I Marts og den første Uge af April, da en stor Fjøre indfaldt, samlet endeel Konkylier.
 
9. Juli. En Vandring til Solnordalen, Værhornet, Svarteløk og Fylingsdalen. Lidet Mærkeligt fundet, da Fjeldplanterne for en stor Deel ei endnu var i Blomstring. Hjembragt endeel Arbutus alpina, Betula nana og Lichen islandicus. I Svarteløk fundet Redet til en Fugl, der af Udseende og Stemme forekom mig at være en And, men hvis Æg lignede ganske Lomsæg, undtagen at de vare lidt mindre 16. Juli. Paa Ørskog. Fundet Pulmonaria maritima, og etslags stor Chærophyllum, m. M. Samme Dag paa Apallsæthfjeld. Intet Mærkeligt saavidt erindres.
 
22. Juli. Paa Skodje. Første Gang seet Verbascum nigrum.
 
23. Juli. I Honningdalen. Fundet Iris palustris i fuld Blomstring paa en Eng under Glomseth, desuden : Convallaria verticillata i Honningdalen, Arbutus uva ursi og Hypericum perforatum i Vigen m. M.
 
20. Aug. i Solnordalen. Rumex digynus, Stachys sylvatica i Blomster, Lobelia i Blomster. Etslags Ophrys ell. Satyrium (hvidt og haaret med et eensidigt Aks) ogsaa i Blomster. Paa den anden Udflugt samme Uge paa Apallsætfjeldet: Salix herbacea (uden Blomster) m. M.
27. Aug. Paa Ørskog. Nogle falmede Exemplarer i en Grov af Lysimachia thyrsiflora (formodentlig?).
 
3. Sept. Til Svorte. I Svortehaugen Campanula latifolia, falmet, og Convall. vert. med Frugt
 
10. Sept. Til Vatneskjæringen. Hjemmefra Kl. 9 Fm. gjennem Liden, Fyling og Engsæth, derfra over Ekrolsæteren og paa Engsæthfjeldet, derfra ned i Vatnedalen og over samme ved Krogsæteren, saa opad mod Skjæringerne, hvis Top jeg naaede omtrent Kl. 3 Eft. Den overordentlige Udsigt hindredes noget ved en slimig Luft og ved en Regniling, der først viste sig i Syd paa en 8-9 Miles Afstand, men lidt efter lidt marscherede nærmere, og endelig ved Nedgangen af Fjeldet mødte mig og gjorde sin Kompliment. Tilbagereisen gik ned igjennem Vatnedalen og over Beiteskaret og fremdeles samme Vei som Fremreisen. Jeg kom hjem ved Kl. 9 om Aftenen. Paa Fjeldet selv fandres blot nogle Mossearter, deriblandt Lichen nivalis i Mængde. De store Urer paa søndre Side vare herligt smykkede med Lichen geographicus, og i Hulerne i de samme fandtes etslags Polypodium, som jeg endnu ikke veed Navn paa. Paa Fladen nedenfor saaes etslags Stellaria, og i den lille Dal vestenfor var en Mængde stort Græs. Deriblandt vokste Angelica archangelica, Sonchus alpinus, Solidago, Spiræa, Valeriana, m. fl. I Skoven nedenfor var en Mængde af hvid Anthericum, Gnaphalium sylv., Scabiosa succisa og andre almindelige Urter. Paa en ny Udflugt i Solnordalen senere i Sept. fundet bl. a. etslags Hieracium med glatte, ægformige, tandede Blade. Foruden disse Omstreifinger kan jeg under Eet anføre mangfoldige korte Udflugter. Blandt de Væxter som jeg paa denne Maade opsporede og lærte at kjende, vil jeg kun nævne: Saxifraga cotyledon. Ranunculus aconitifolius. Bartsia. Sanicula. Taxus. Asperula (formodentlig). Gentiana campestris. Pyrola uniflora. Epilob. angustifolium. Aster tripolium. En Convolvulus i Fjøren ved Haaem, med mange flere, hvoriblandt adskillige hvis Navn jeg endnu ei har faaet at vide (April 1839).
 
Andre Optegnelser for 1837
 
Læst: Bulwers: Pompeiis sidste Dage, Pillegrimene ved Rhin, Devereux, H. Pelham, Cola di Rienzi og Englænderne. Holbergs Forvandlinger m. M. Frithjofs Saga af Tegnér, Goethes Wilhelm Meister, Krigskunstens Historie af Carrion- Nisas, Grev Tunger af Knigge, Edvard af A. Lafontaine, Morgenbladet (for det meste), Skilling- og Penning-Magasinet, Kjelsens Naturhistorie, Simon Pauli danske Urtebog (i Juli), Hornemanns Plantelære (i Okt.), Malcolm af Steffens, Storthinget 1836 (Fougstad), Europa fra 1815 af F. Klee, m. mange flere.
 
Adskillige Optegnelser i Blandingerne, det meste af Krafts Norges Beskrivelse, af Olaf TrygvasonsSaga m. fl. I Løbet af Sommeren drevet meget paa [med] Plantekundskab ved Hjælp af Strøm, Kjelsen og Simon Pauli (Juli og August). Hornemanns Plantelærefik jeg først i October (Udgaven af 1796). I Juli oversat nogle Kapitler af Ciceronis de senectute. I Høsten læst Fransk og oversat adskillige Stykker af Gedikes franskeLæsebog. I September ogsaa noget af Linderups Lærebog i Mathematiken, med mere. Her kan og mærkes endel optegnede Forsøg til Undersøgelse og grammatikalsk Ordning af det søndmørskeAlmuesprog, og Prøve paa Indretningen af en dertil hørende Ordbog.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
- Natursager] om I. Aa.s herbarium sjå Merknad til Br. nr. 33.
- Apallsæth] inkonsekvensar i skrivemåten.
- Edw. L. Bulwers romanar kom i hans «Samlede Skrifter», 1-69, Kbh. 1833-65.
- L. Holberg: «Metamorphosis», Kbh. 1726, inneheld m. a. «Orthographiske Anmærk­ninger».
- E. Tegnér: «Frithjofs Saga», Bg. 1824 (2. utg. 1827).
- J. W. Goethe: «Wilhelm Meister» kom i «Udvalgte Skrifter», 1-5, Kbh. 1832-35.
- A. Carrion Nisas: «Geschichte der Kriegskunst», 1-2, Lpz. 1826-27.
- Adolph Knigge: «Det fortryllede Slot eller Grev Tungers Historie», Kbh. 1805.
- Fr. Chr. Kielsen: «Lærebog i Naturhistorien», Kbh. 1807 (4. utg. 1839).
- Simon Paulli: «Dansk Urtebog», Kbh. 1648 (var på Eikset).
- Malkolm] frå H. Steffens: «Samlede Fortællinger», 7-8, Kbh. 1835-36.
- Carl Fougstad: «Det norske Storthing i 1836», Chra. 1836.
- Fr. Klee: «Europa siden 1815», Kbh. 1836-37.
- Fr. Gedike: «Fransk Læsebog», Kbh. 1800 (8. utg. 1829).
- Hans Chr. Linderup: «De første Grunde af den rene Mathematik», 1-2, Kbh. 1799-1803.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009