1832 januar-desember

Den 1. Januar. Veiret som forhen. Den 9. Januar. Reiste jeg til Brunegot for at begynde Skolen efter et Ophold eller Ferie af 20 Dage. Den 15. Jan. Indfaldt en meget stærk Regn. Den 28. og 29. Januar. Indfaldt et meget haardt Veir, med Blæst og Hagel.
 
Den 1. Februar. Et bestandigt mildt Veirligt [!] vedholdt, og ingen Snee faldt. Den 21. Februar. Reiste man til Udøerne til Sildefiskeriet. Samme blev dennegang kun maadeligt. Den 24. Febr. kunde man forevise Avis-Redactionen paa Egseth Exemplarer af Primula veris i fuld Flor og Blomster. Dette blev strax indsendt i Maanedsavisen. Februar var ogsaa meget mild, og ingen Snee faldt.
 
Den 10. Martz. Reiste jeg hjem igjen efterat have omgaaet Skolen i hele Districtet. Jeg begyndte den 18. October f. A., altsaa omtrent 19 Uger tilbragt. Den 19. Martz. Et lidet Snelag falder. Samme Dag reiste jeg til Møchlebust for at begynde Skolen anden Gang. Den 23. Martz. Snee falder stærkt, dog ikke meget. Den 27. og 28. Martz. Indfalder stærk Regn og Tøveir.
 
Den 2. April. En meget stærk Regn og Blæst indfalder. Sneen var nu optøet. Fra 5. April og fremdeles indtraf et meget deiligt og behageligt Veir. Endog paa Kjølaas, en af de høyeste Gaarde heromkring, hvor jeg da opholdt mig, kunde jeg den 11. April see Hægge-Løvet udskydt [!] og blomstrende; Selljeknopperne i fuld Flor og en stor Mængde Bier opholdende sig deri. Ogsaa kunde man nu see adskillige Spirer til Spidsskreppe og andre Græsarter. Den 22. April, som var Paaskedag, var Veiret som forhen tørt og mildt. Ligesaa og fremdeles. Den 25. April begyndtes Pløiningen under meget mildt og behageligt Veir.
 
Den 1. Mai. Reiste jeg til Aarsæteren. Den 3. Mai. Efrerat nu Pløiningen og Gjødningen ved godt Sædeveir var fuldendt, saa nedfaldt et Snelag overalt, og Veiret blev meget uroeligt og haardt. Den 5. Mai. Den nu indtræffende, og længe før omtalte Solformørkelse af PlanetenMercur kunde her ikke observeres formedelst det meget haarde Uveir og stærke Snefog. Den 7., 8., 9., 10. og 11. blev Veiret fremdeles ondt, og det saae ilde ud med at fremberge Creaturene. Den 12. Mai begyndte Sneen at optøe, og den følgende Dag var den borte. Det øvrige af Mai var Veiret ganske godt og behageligt.
 
Juni var bestandig tør og mild, dog var ikke nogen stærk Varme. Den 10. Juni var Pintsedag. Denne og de andre Festdage prydedes ved et behageligt Veirligt. Den 23. Juni. Efter mere end en Maaneds Tørke begyndte nu Luften at forandre sig og give Regn. Den 28. Juni sneede det i de høyeste Fjelde, og Luften var oftest kjølig, dog blev Veiret taalelig mildt, og Græsset forfremmedes nogenledes.
 
Juli blev tempereret og afvexlende. Den 13. Juli reiste jeg hjem til Slaataanden som da begyndtes. Veiret blev mestendels vaadt og umildt. Dog blev imidlertid saa mange Tørringsdage at Høet ubeskadiget kom i Laden.
 
Søndagen den 12. August holdtes Provste-Visitatz i Volden, af H. C. Thoresen, da jeg førstegang aflagde Prøve paa Catekchation [!] for Provsten og Almuen. Den 13. August holdtes Skolecommission og Visitatz-Møde paa Ørens Præstegaard, angaaende Kirke- og Skole-Væsenet. August-Veiret blev fremdeles meget vaadt og umildt. Kun blev en og anden Dag med saamegen Tørring at det afslaaede Høe ikke raadnede.
 
September. Natten til den 6. September frøs Kornet til Dals og paa adskillige Steder. Og endnu saae det ganske slet ud med Høsten, da Kornet, formedelst det varige Regnveir, ikke modnedes. Uveiret holdt ved fremdeles igjennem denne Maaned. Den 29. September. Lige til denne Tid var Veiret meget umildt. Kornet groede baade paa Ageren og i Hæsene; Ikke heller var det endnu allesteds opskaaret.
 
Den første Uge i October. Efter denne langvarige Regn og Stilleveir, indfaldt nu nogen Blæst saa at Mestedelen af Kornet nu blev indbragt, undtagen hos dem som sidst havde opskaaret. Denne Blæst var oftest blandet med Regn. Den blev ogsaa paa det Sidste meget stærk. Den 6. October. Indfaldt en overmaade stærk Storm og Blæst, som paa visse Steder kastede af Husene, og nedbrød Kornhæsene hvor disse fandtes og ey var stærk[t] forsynede. Den 7. October, som var 16. Søndag efter Trefoldighed, holdtes Confirmation i Voldens Kirke. Af begge Sogne vare i dette Aar 100 Confirmantere. Den 9. October. Reiste jeg til Møklebust for at begynde Skolen det  2. Aar. Den 15. October. Hidindtil var Veiret godt. Den 19. Oct. Stærk Regn. Den 25. Oct. Veyret atter mildt.
 
Den 1. November. Veyret hidindtil mildt, dog undertiden vaadsomt. I den første Uge i November faldt lidt Snee men som strax derefter optøede. Den 10. Novemb[e]r. Meget mildt og behagelig Veir. Endnu var Marken tøet. Den 13. November. Natten til denne Dag og frem mod Morgenen, saaes meget store og ualmindelige Luftsyner. Man saa ey alene meget store Veyrlys, men ogsaa Ildkugler, svævende frem og tilbage i Luften og undertiden med lydeligt Knald at briste isønder. Enddog fra troværdige Mænd, der bemeldte Nat var ude og observerede dette, har man indhentet den Efterretning, at der var de af bemeldte Ildkugler, der syntes større for Øyet end Sollegemet, og afgave en saa stærk Glands at underliggende Marker og Egne saae ud som illuminerede. Det maa og her anmærkes, at denne Høst og frem imod Julen var Veirlys meget oftere seede, og hyppigere end i lang Tid. Den 24. Nov. Hidindtil var Veiret meget behageligt og mildt. Endnu var der ingen Snee liggende.
 
Den 1. December. Det bestandige milde Veyr var endnu vedholdende. November Maaned gik ogsaa ud med bar Mark. Den 6. Dec. Luften noget blandet og vaadsom. Lidt Snee falder. Den 8. Dec. Marken igjen sneløs. Veyret noget vaadsom [!] Den 15. Dec. Snee falder, men dog ikke megen. Veyret haardt og koldt. Natten imellem den 15. og 16. var Torden og sludagtigt Veyr. Siden blev Luften klar og følgelig ogsaa kold. Den 17. Dec. Luften klar; Veyret koldt. Ligesaa til 20. December. Den 21. Dec. Snee falder. (Hjemreise fra Skole). Den 25. Dec. Sneen atter borte. Luften skyet og meget mild. Natten til denne Juledag forefaldt den ulykkelige Hændelse paa Præstegaarden Dimnesund at Vaanebygningen, Borgestuen, Stavbur og en anden nærstaaende Bygning opbrændte . I Juletiden var og blev mildt Veyr. Vel faldt lidt Snee imellem Juul og Nytaar, men som strax igjen borttøede.
 
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009