1831 januar-desember

Den 1. Januar. Prædikenen i Volden fik dennegang mange Tilhørere fra Ørsten. Veiret var gandske mildt. Den 7. Januar var jeg paa Egseth, for at erholde en Original ad Supliqve; ogsaa blev samme Dag givet Anmodning om Veiens Opbrydelse med Heste. Den 8. Jan. blev ovennævnte Opbrydelse foretaget. Den 9. Januar (Søndag) blev Prædiken [holdt] ved Ørsten.
 
Februar. Den strænge Vinter vedvarer.
 
Martz. Næsten denne hele Maaned vedholdt ligeledes.
 
April blev meget mild. Jorden blev snart tælefrie, og der blev Udsigt til godt Vaar.
 
Mai. Der Pløiningen i sædvanlig Tid og ved godt Veir var fuldendt, og Korn- Sæden begyndte at spire, lagdes et Snelag overalt, som i fjorten Dage blev liggende.
 
Juni. Efterat ovenmeldte Snelag var optøet, begyndte en stærk og vedvarende Hede og Tørke, hvis Mage forsikredes for næsten ualmindelig. Denne Tørke foraarsagede megen Misvext baade paa Ager og Eng. Jorden blev saa tør, at al Fugtighed var næsten forsvunden af Grønsværet.
 
Søndagen den 10. Juli holdtes Bispe-Visitatz i Volden af Dr. J. Neuman. Grunden til Biskoppens Taler var fornemmelig Jac. 1,27 og 1. Joh. 4,16. Den 11. Juli holdtes Visitatzmøde og Skolecommission paa Øren, hvorved den nye Forandring i Skolevæsenet havde Sted. Den 18. Juli begyndte Slaataanden. Den 19. Juli. Efter denne langvarige Tørke, blev nu dog nogen Regn. Nogen Fugtighed syntes nu [at] besvangre Luften, og dette viste sig snart paa den aldeles fortørrede Ager og Eng.*)
 
August. De første Dage af denne var det meget stærk Varme, og især den 5., 6. og 7. var Varmen ualmindelig. Den 6. August var jeg paa Ørenpræstegaarden med Supliqve om Vocation. Desangaaende blev Intet afgjort dennegang, men til Examen bestemtes den 2. September. Veiret vedblev at være tørt og mildt det øvrige af Augustmaaneden.
 
Den 2. September. Mødte til Examen paa Ørenpræstegaarden, jeg og A. P. Tømmerbak. Examineringen bestod kun i Regning, Indenadlæsning og Prøveskrifts Forevisning. Den 26. Sept. foretog jeg og ovenmeldte A. P. Tømmerbak Reisen til Provsten i Stoksund, for af ham at examineres til Skoleholder-Embedet. Veiret var umildt. En Stund Eftermiddag reiste vi fra Egseth, og kom til Welsvigen om Aftenen. Den 27. Sept. Veiret var nu mildere. Vi reiste fra Welsvig om Morgenen og kom til Stoksund henimod Middag. Examineringen den Dag bestod i Skrivning, Regning, Forstandsøvelser og Religion. Den 28. Sept. blev Examineringen fortsat i Religion, Bibelhistorie, Kirkehistorie, Sang, Indenadlæsning o.s.v. Vi demitteredes omtrent Middag og kom hjem om Aftenen. Kornsæden var før indhøstet.
 
Den 17. October. Reiste jeg til Myklebust for at begynde Skolen. Den 23. Oct. (Søndag). Natten til denne havde [vi] en svær Storm, og denne Dag en stærk Regn.     
 
Den 1. November. Foretog jeg mig  at reise til Formynderthinget paa Egseth, for at give Afkald, hvilket skeede samme Dag om Aftenen. Den 8. November. Snee begynder at falde. Den 13. Nov. (Søndag). Efter en blid Morgen, opreistes denne Dag et grusomt Veir. Samme Veir havde den bedrøvelige Følge at en Baad af Sætre i Volden paa Hjemveien fra Kirken omkom. Ialt vare disse 15 Personer hvoraf en kom tilbage. Den 15. og 16. Nov. Indfaldt meget stærk Kulde. Den 22., 23., 24., 25. og 26. ligesaa.
 
Den 10. December begyndte Sneen at optøe. Den 16. Dec. Var den ganske optøet næsten allesteds. Den 20. Dec. Reiste jeg fra Brudevold, og opholdt med Skolen over Julehøitiden. 25. December. Et godt Veir ledsagede Julefesten. Froprædikenen bivaanedes som sædvanlig. Det samme Veirliget vedholdt fremefter ved Aars[s]kiftet og fremdeles.
 
*) Aasen den 19de Julii 1831.
Dette Aar er et meget mærkeligt Aar, vi endte det forrige med overmaade Snee og Frost. I nogle Dage for Juul sneede der meget stærk[t] (og især den 23. December eller Lillejuulaften), saa at det blev slet umuligt at komme fra en Gaard barlastet til en Anden, kun i Skier eller Tryver med stort Slæb kunde dette skee af den Stærke og Voxne.
 
Juuledags Froprædiken i Volden, som altid har været søgt af hele Ørstens kirkesøgende Almue, fik da neppe 6 Personer over Egseth-Eidet, som med stor Møye i Tryverne ikke kom frem før til Dag-Prædiken. Husene vare snart n[e]der drevne af Snefog. Veiene vare uopbrødelige, og Præsten kunde ikke komme hid til Ørstens Kirke. Eidet blev ikke Hestfarende før efter Hell.
 
3 Kongersdag. Det var for Eneboerne en langsom Juul. Vinteren blev fremdeles varende i fuld Kraft. Dog blev det et tienligt godt Foraar, og Jorden blev ganske tælefri i sædvanlig Tid. Men efterat Kornsæden var udsaat og begyndte at fremspire af Jordens Skjød, var endnu en kold Stund tilbage. Et Snelag af en fuldkommen Skohøide nedlagd[es,] som ikke før snart en halv Maaned derefter ganske optøede. Man kunde knapt berge Creaturene for Undergang. Ja, det var enddog paa visse Stæder, de som maatt[e] crepere af Sult og Veirets Haardhed. Men al denne overhængende Nød og Jammer blev snart af den Almægtige gjenoprettet og forandret til Glæde.
 
Det blev igjen meget varmt. En stedsevarende Hede og Tørk begyndte og har uden Ophold vedvaret indtil denne Tid (nu tre Uger efter St. Hanstid). Vi ere paa denne Maade igiæn truede med Næringens Bortvisning, baade for os og Creaturene, dog blev det taaleligt.
 
-
 
Merknad Reidar Djupedal:
Prøveskrifts Forevisning] Br. nr. 3.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker. Ved Reidar Djupedal. Band III. Oslo, Samlaget 1960. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009